DEBAT: Demokratiet lider, når kvinder flygter fra den offentlige debat

Indlægget er skrevet af Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder. Teksten blev bragt i Berlingske 8. marts 2022.

Når Facebook-debatten raser, eller Twitter-tråden gløder, er det tit kvinder, der står for skud.

»Grimme luder!«, »Du ligner en so!«, »Jeg kommer og voldtager dig!«.

Det har ofte store personlige konsekvenser for kvinder, når de ytrer sig i den offentlige debat. Så store, at mange kvinder trækker sig fra kommentarsporene på Facebook – og en del kvindelige debattører trækker sig som kilder og klummeskribenter. 

Når kvinder sætter sig bag tastaturet og giver deres mening til kende i en Facebook-tråd, mødes de med kommentarer, der ofte ikke har noget med deres ytringer eller politiske holdninger at gøre. I stedet bliver de ramt på deres personlige egenskaber, som hvordan de ser ud, og at de er kvinder. Men hvorfor skal kvinders køn eller udseende spille en rolle i en Facebook-debat?

Selvom mænd i lige så høj grad modtager nedsættende kommentarer, så handler negative kommentarer rettet mod mænd for det meste om deres politiske holdninger. Kvinder, derimod, udsættes for chikane på grund af deres køn og krop på en måde, som er ukendt for mænd – medmindre de er homoseksuelle.

Chikane mod kvinder er et emne, som vi har talt en del om de seneste år. Alligevel kan jeg her 8. marts blot konstatere, at problemet ikke er blevet mindre, men lever i værste velgående.

I en ny undersøgelse, som vi på Institut for Menneskerettigheder står bag, siger 65 procent af de adspurgte, at de mener, at debattonen på Facebook i løbet af det seneste år er blevet hårdere. Tre ud af fire kvinder og lidt mere end halvdelen af mændene siger, at de afstår fra at deltage i debatter på Facebook på grund af tonen. Det kan vi ikke være tilfredse med her i 2022.

Facebook-krigernes ytringer begrænser andres ytringsfrihed

Egentlig har vi danskere et godt ideal for debatten på Facebook. Flere end fire ud af fem mener, at man skal kunne debattere på Facebook uden at blive udsat for nedsættende eller krænkende kommentarer.

Det står dog i skarp kontrast til virkeligheden. For lidt over halvdelen har oplevet, at andre skriver noget truende, og knap fire ud af fem oplever ofte eller af og til, at andre skriver noget nedsættende eller krænkende i en debattråd på Facebook.

Sagen er, at sociale medier ikke udelukkende har fremmet ytringsfriheden. Det var der ellers mange, som havde store forventninger til, da vi alle oprettede profiler på Facebook, Twitter og Instagram. Det var i hvert fald min egen, personlige forhåbning. Men direkte adspurgt mener kun 12 procent af kvinder, at sociale medier har betydet, at de bruger deres ytringsfrihed mere end før. For mænd er det 25 procent.

Det er et klart udgangspunkt, at vi skal passe på med at sætte grænser for ytringsfriheden, som er en bærende grundpille i vores demokrati.

Men når det så er sagt, så må vi også erkende, at nogle bruger deres ytringsfrihed på en måde, der hæmmer andres lyst til at bruge deres ytringsfrihed, hvilket i sidste ende er til skade for den offentlige debat og dermed for vores demokrati.

For før man som kvinde overvejer at bruge sin ytringsfrihed, så overvejer man, om man overhovedet tør eller orker at gå ind i en debat, hvor man ikke diskuterer holdninger, men derimod skal forholde sig til personlig kritik af ens køn eller truende beskeder i indbakken.

Demokratiske konsekvenser

Den offentlige samtale er altså ikke for alle, og de demokratiske konsekvenser er tydelige.

Selvom både mænd og kvinder oplevede chikane og trusler under folketingsvalgkampen 2019, var der store forskelle på indholdet af den chikane, som henholdsvis kvinder og mænd blev udsat for. Kvindelige folketingskandidater blev fire gange så ofte udsat for seksuel chikane og chikane rettet mod deres køn som deres mandlige kandidatkolleger.

Og tendensen fortsatte desværre under kommunalvalgkampen i 2021. Her oplevede 25 procent af de kvindelige kandidater i alderen 18 til 39 år seksuel chikane. De unge kvinder var udsat for uønskede berøringer og kommentarer i den fysiske virkelighed, mens de på sociale medier modtog både kommentarer og beskeder i indbakken, som de oplevede som seksuel chikane. Kun to procent af de mandlige kandidater i den aldersgruppe oplevede det samme.

Det er et voldsomt pres for den enkelte kandidat, og det er skadeligt for vores demokrati. Den udbredte chikane på især sociale medier skræmmer politikere og vælgere væk fra den demokratiske debat og begrænser dermed lysten til at gøre brug af deres ytringsfrihed.

Trusler og chikane kan samtidig gøre det vanskeligt for partierne at fastholde medlemmer og tiltrække nye kandidater. Særligt kan det blive svært at få kvinder til at gå ind i lokalpolitik. Mange kandidater, der har oplevet chikane eller trusler ved seneste folketingsvalg, overvejer at undlade at genopstille på grund af deres oplevelser med chikane og trusler.

Med andre ord: Måden, vi taler om og med kvinder på, har store demokratiske konsekvenser. Kvinder er som gruppe underrepræsenteret i demokratiet – og vi har som samfund i årevis haft store udfordringer med få flere kvinder til at stille op til både folketings- og kommunalvalg.

Medierne har et ansvar

Men hvor går vi hen med dette demokratiske problem, og hvem bærer ansvaret for den debatkultur, som så mange kvinder vender ryggen til?

Selvfølgelig bærer vi alle et ansvar for tonen på sociale medier. God debatkultur starter hos én selv.

Men medierne bærer også et kæmpe ansvar. Mange medier lægger med spidsvinklede overskrifter op til Facebook-debat uden at sætte ressourcer af til at moderere kommentarsporet. Journalistiske chefer bør have for øje, at man ikke kan gå hjem, når man trykker udgiv på en artikel. Her starter debatten.

Nyhedsmedier spiller en vigtig rolle i at facilitere en offentlig debat på de sociale medier. Det er derfor centralt, at medierne skaber ordentlige rammer og sætter tydelige retningslinjer for debatten. De bør opbygge en faglighed inden for moderation – både på mediernes egne sider og på deres Facebook-vægge.

Faktisk efterspørges det også af Facebook-brugerne. Kun en ud af fem erklærer sig enige i, at nyhedsmedierne slet ikke skal blande sig i de kommentarer, der skrives på nyhedsmediernes sociale medieprofiler.

Der er brug for at gentænke de presseetiske retningslinjer og medieansvarsloven bør tilpasses, så den i højere grad afspejler den aktuelle medievirkelighed, som jo foregår på sociale medier, og medierne bør tilmelde deres platforme og Facebook-sider til Pressenævnet.

Vi skal fremme den demokratiske samtale og samtidig værne om ytringsfriheden. Derfor skal vi sætte endnu stærkere ind mod den chikane, som især kvinder møder online.