DEBAT: Alt for mange indsatte i danske fængsler sidder isoleret i ugevis

Indlægget er skrevet af Louise Holck og Rasmus Grue Christensen, direktører i hhv. Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Teksten blev bragt i Politiken 5. august 2021.

Hukommelsen bliver dårlig. Fornemmelsen for tid og sted forsvinder. Og i nogle tilfælde følger angstanfald, depression eller ønsker om at tage sit eget liv.

Sådan oplever indsatte virkningerne af langvarig isolationsfængsling. Skadevirkningerne har været kendt meget længe. De er dokumenteret adskillige gange i forskningen, og allerede i 1990’erne udgav Justitsministeriet velunderbyggede undersøgelser med samme konklusion. Der er ingen grund til at tro, at skadevirkningerne skulle være blevet mindre de seneste 20-25 år – det er i hvert fald ikke vores erfaring fra utallige besøg i danske fængsler og arresthuse. Danmark har da også løbende fået kritik fra internationale menneskeretlige kontrolinstanser for den udbredte brug af lange ophold i isolation som straf i fængsler.

Folketingets Ombudsmand er udpeget som den såkaldte nationale forebyggende mekanisme under Tillægsprotokollen til FN’s Torturkonvention. Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY rådgiver ombudsmanden i dette arbejde. I praksis betyder det, at vi skal forebygge tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling, og det gør vi blandt andet ved at besøge fængsler og arresthuse. Her taler vi med indsatte og ansatte i Danmark.

En af DIGNITYs læger talte på et tidspunkt med en indsat, der havde været isoleret i længere tid. Den indsatte gav udtryk for, at han havde ”mistet sit sprog”. Andre indsatte har fortalt, at de efter en længere isolationsperiode har svært ved at vende tilbage til fængslets normale fællesskab og være blandt andre mennesker.

På trods af de veldokumenterede skadelige virkninger af isolation er omfanget af langvarig isolation som straf, såkaldt strafcelle, i danske fængsler konstant øget de seneste seks år. I 2015 var der kun syv anbringelser i strafcelle, der varede i mere end 14 dage. I 2020 var tallet steget til 637.

Danmark er retligt forpligtet til at forebygge umenneskelig og nedværdigende behandling og til at behandle frihedsberøvede personer med respekt for deres værdighed. Det kommer blandt andet til udtryk i FN’s minimumsstandarder for fængsler. Ifølge standarderne må strafcelle aldrig bruges overfor mindreårige, og voksne må aldrig sidde i isolation i mere end 15 dage i træk. Danmark har været med til at opfordre andre FN-stater til at leve op til minimumsreglerne, og det burde vi selvfølgelig også selv gøre.
Væksten i lange strafcelleanbringelser skyldes især ændringer af love og regler. Fængselspersonalets handlerum og individuelle skøn er fjernet, så der nu altid skal fastsættes en disciplinærstraf, når regler overtrædes. Straffene for besiddelse af mobiltelefon, rygning i cellen og ”upassende sprogbrug” er kraftigt skærpet, og indsatte sættes nu langt oftere i strafcelle.

Lovændringerne er blandt andet blevet forklaret med et ønske om at forbedre sikkerheden i fængslerne. Men ifølge en rapport fra Kriminalforsorgen fra 2020 har personalet i fængslerne bedre muligheder for at arbejde med sikkerheden i fængslet, hvis de kan tilpasse sanktionerne mere fleksibelt til den enkelte indsattes situation.
Kigger man over sundet og mod nord til Sverige og Norge, ser situationen helt anderledes ud. Her bruges strafcelle slet ikke som disciplinærstraf. Her er fokus i højere grad på at sikre de indsattes resocialisering i samfundet – og dermed undgå en så skadelig straf som isolation.

I norske fængsler kan indsatte som straf få en skriftlig advarsel, blive frataget retten til udgang i en periode på op til fire måneder eller miste retten til dagpenge eller andre privileger i en periode. De kan også blive udelukket fra fællesskab med andre indsatte i op til 20 dage. Derudover skiller fængselsbetjentene de såkaldt ”negativt styrende” indsatte fra resten. Og indsatte, der bryder reglerne på grund af et misbrug, pålægges misbrugssamtaler.

Problemet i de danske fængsler bliver kun forværret af, at langt fra alle isolerede indsatte tilses af læger eller sygeplejersker, som kan holde øje med deres fysiske og mentale tilstand i isolationen. Når vores læger og jurister besøger danske fængsler, oplever de en uensartet praksis i informationen til fængslernes sundhedspersonale om strafcelleanbringelser. I nogle fængsler og arresthuse får sundhedspersonalet systematisk besked om strafcelleanbringelser med mulighed for at skride ind, hvis der er grund til bekymring. Andre steder er det mere tilfældigt, om læger og sygeplejersker bliver opmærksomme på, at en indsat sidder i isolation. Vi anbefaler, at sundhedspersonalet inddrages ved alle strafcelleanbringelser, så de kan holde øje med den indsattes mentale sundhed. 

Samtidig har Folketingets Ombudsmand peget på behovet for i højere grad at sikre retssikkerheden for indsatte, der straffes med isolation. 

Konsekvenserne af strafcelle er alvorlige, og der er både mulighed og brug for at tænke nyt på området. Regeringen har tilkendegivet, at der skal ske ændringer, og vi mener, at vejen frem er at afskaffe brugen af strafcelle for mindreårige, sikre et loft på 15 dage for indsatte i isolation, inddrage sundhedspersonalet i alle anbringelser i strafcelle og generelt lade sig inspirere af vores nabolandes løsninger.  

Det handler om trygheden for indsatte, medarbejdere i fængslerne og resten af samfundet.

Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY holder 1. september 2021 en konference om strafcelle på Christiansborg.