Folketingskandidater oplever chikane og trusler
Stiller du op til folketingsvalg, er der stor fare for, at du bliver udsat for chikane. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, der også viser, at det især er på sociale medier, at mange kandidater oplever chikane og modtager trusler.
har lavet for Institut for Menneskerettigheder, peger på, at 72 procent af kandidaterne oplevede chikane og trusler under valgkampen til folketingsvalget i juni i år. Chikane forstås i undersøgelsen som alt fra hærværk af valgplakater til truende henvendelser ansigt-til-ansigt, på telefonen eller på sociale medier.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Epinion for Institut for Menneskerettigheder. Svarene på spørgeskemaet blev indsamlet fra 17. juni til 11. juli.
884 folketingskandidater modtog et elektronisk spørgeskema. 320 kandidater besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 36,2 pct. Vi har modtaget besvarelser fra samtlige opstillingsberettigede partier.
53 % af besvarelserne kommer fra kandidater fra de traditionelt set røde partier, og 48 % kommer fra kandidater fra traditionelt set blå partier.
38 % af besvarelserne kommer fra kvindelige kandidater, og 62 % fra mandlige kandidater, hvilket stemmer overens med andelen af opstillede kvinder og mænd. Institut for Menneskerettigheders optælling pr. 26. april 2019 viser, at den samlede andel af opstillede kvinder til Folketingsvalget 2019 var på 35,4 pct.
Det må bemærkes, at det forholdsvis lille antal besvarelser gør, at visse resultater skal tages med forbehold. Undersøgelsen kan således ikke tegne et generelt billede af, hvor udbredt chikane og trusler er blandt politiske kandidater, men den kan give en indikation af omfanget.
Endelig må der formodes at være en vis selektionsbias knyttet til undersøgelsen, da de, der har været udsat for chikane og trusler, kan være mere tilbøjelige til at deltage.
”Undersøgelsen vidner om, at du betaler en stor pris, hvis du vælger at stille op til Folketinget. Det har negative konsekvenser for vores demokrati, hvis det får nogle til at trække sig fra politik eller fra den offentlige debat generelt, og der er desværre meget, der tyder på, at det er lige præcis, hvad der sker,” siger Bjarke Oxlund, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.
Chikane rammer oftest på sociale medier
I takt med at Facebook og andre sociale medier vinder sit indpas hos flere danskere og bliver brugt til debat, bruger politikere det også til at komme i direkte kontakt med befolkningen. Men kontakten under valgkampen på de sociale medier kaster chikane og trusler af sig.
57 % af folketingskandidaterne, der har svaret på undersøgelsen, oplevede chikane eller trusler på sociale medier under valgkampen. Sociale medier er dermed det medie, hvor fleste oplever chikane. Det er især de unge i aldersgruppen 18-29 år, der modtager hadefulde beskeder på de sociale medier. Godt fire ud af fem modtog hadefulde beskeder i løbet af valgkampen.
”Det er galt i den forstand, at hvis man som kandidat bliver bekendt med, at realiteten er sådan, så holder man sig fra at stille op. Det forrådner jo debatten,” siger Ejvind Hansen, chefforsker i journalistisk filosofi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Undersøgelsen bekræfter, at chikane og trusler kan skræmme kandidater væk fra sociale medier. Blandt de folketingskandidater, der har besvaret undersøgelsen, svarer hver tredje kvindelig kandidat, at de bliver ekstra varsomme på de sociale medier. De opstillede mandlige kandidater overvejer helt at trække sig, når de oplever chikane og trusler. Det siger mere end hver tiende mandlige kandidat.
”Når man sidder bag sin computer og sender chikane og trusler af sted, føles modtageren måske meget fjern. Omvendt føles det meget nærværende for modtageren, som i høj grad bliver påvirket. På den måde får digital chikane store negative konsekvenser,” siger Bjarke Oxlund.
Kvinder chikaneres for deres køn og krop
Ifølge undersøgelsen blev lige mange mænd og kvinder chikanerede eller modtog trusler under valgkampen. Man finder derimod store forskelle, når man ser på måden, henholdsvis kvinder og mænd bliver chikaneret på.
Hver fjerde kvindelige kandidat, der i undersøgelsen svarer, at hun har oplevet chikane eller trusler på sociale medier, fortæller, at chikanen har været rettet mod hendes køn. Ingen af de mandlige kandidater har oplevet lignende chikane. Ligeledes har over fire gange så mange kvinder som mænd oplevet seksuel chikane i form af beskeder og kommentarer på de sociale medier med seksuelt indhold.
”Mens mændene chikaneres for deres politiske holdninger, skal kvinderne stå model til chikane og trusler, der angriber deres køn og deres krop. De får fx trusler om voldtægt, og det er derfor en langt mere personlig og invaderende form for chikane,” siger Bjarke Oxlund.
FN’s Kvindekonvention slår fast, at staterne har pligt til at sikre mænd og kvinder lige ret til at nyde alle politiske rettigheder. Blandt andet fastslår kvindekonventionens artikel syv, at stater skal sikre kvinder retten til at deltage i politik og holde politiske poster på lige fod med mænd. Når kvindelige kandidater udsættes for chikane baseret på deres køn og krop er det derfor er det menneskeretligt problematisk.
Når truslen tikker ind
Det ved Kathrine Olldag alt om. Som folketingskandidat for Radikale Venstre på Sjælland var hun en af de første, der modtog trusler. Allerede 30 minutter efter valget blev udskrevet, tikkede den første trussel ind i hendes indbakke.
”Jeg oplevede flere grimme ting på de sociale medier. Det gik både på mit køn og min politiske overbevisning. Det gav mig blod på tanden i den forstand, at de ikke skulle lykkedes med at true mig til tavshed,” siger Kathrine Olldag, som blev valgt ind og i dag er medlem af Folketinget.
57 % svarer, at de har oplevet chikane eller trusler på de sociale medier.
79 % i gruppen ’18-29-årige’ svarer, at de har modtaget hadefulde beskeder på de sociale medier.
De 18-29-årige kandidater oplever i højere grad, at den seneste chikane eller trussel på sociale medier handlede om deres alder (34 %). Dette er markant sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.
Over fire gange så mange kvinder som mænd (21% mod 5%) har oplevet seksuel chikane i form af beskeder og kommentarer på de sociale medier med seksuelt indhold.
For kvindernes vedkommende er det godt en ud af fire (26 %), der rapporterer, at chikanen handlede om deres køn. 12 % af kvinderne rapporterer, at den seneste chikane eller trussel på sociale medier handlede om deres krop.
En ud af fire (28 %) er varsomme med, hvad de skriver på sociale medier efter at have oplevet chikane eller trusler. Mere end en ud af ti (13 %) har overvejet at trække sig helt fra politik.
Man skal gå på to ben
Institut for Menneskerettigheder peger på, at det vil kræve en ekstra indsats i den digitale dannelse, hvis folketingskandidater skal udsættes for mindre chikane og færre trusler i fremtiden. Instituttet opfordrer derfor regeringen til at udvikle en national handlingsplan for digital dannelse.
”Der er behov for at styrke befolkningens digitale dannelse, og det kan gøres ved at sætte fokus på grundlæggende rettigheder og digital adfærd i blandt andet undervisningssystemet. En national handlingsplan ville være første skridt mod at sikre en styrkelse af danskernes digitale dannelse,” siger Bjarke Oxlund.
Det er en løsning, Ejvind Hansen og Kathrine Olldag begge godt kan tilslutte sig, men de er begge enige i, at der skal mere til for at komme problemet til livs.
”Der skal en løsning til, hvor vi må stå på to ben. Vi skal, som instituttet anbefaler, danne folk digitalt, så de kan begå sig på en ordentlig måde i den offentlige debat. Især partierne må dog samtidig se på kandidaterne og målrette noget hjælp til dem, der gør, at de er forberedte og hærdede til det, de går ind i,” siger Ejvind Hansen.
Kathrine Olldag savner ligeledes en klar handleplan for kandidater, der stiller op og ikke præcist ved, hvordan de håndterer chikane og trusler på de sociale medier.
Instituttets fokus på sociale medier
Institut for Menneskerettigheder har i de seneste år haft fokus på sociale mediers konsekvenser for den demokratiske debat.
Instituttet har tidligere udgivet:
Undersøgelsen Demokratisk deltagelse på Facebook (2019)
Undersøgelsen Hadefulde ytringer på Facebook (2017)