Grønlandske rettighedsinstitutioner arbejder for at styrke befolkningens kendskab til deres rettigheder

I dag lancerer Institut for Menneskerettigheder sin årlige beretning til Inatsisartut, Grønlands parlament. Den er med til at tegne et billede af, hvordan det går med at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland.

I beretningen fremhæver Institut for Menneskerettigheder, at en uvildig undersøgelse af spiralsagen og en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden fra anden verdenskrig og frem til i dag er sat i gang.

”Det er en positiv udvikling for menneskerettighederne, men vi anbefaler fortsat, at både udredningen og undersøgelsen har et menneskeretligt fokus, ” skriver direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, i forordet.

Her understreger hun desuden, at undersøgelsen af spiralsagen også bør omfatte ufrivillige spiralopsætninger på grønlandske piger og kvinder, som har fundet sted efter 1991 og frem til i dag.

Grønlandske rettighedsinstitutioner fremmer ligebehandling

Beretningen sætter desuden fokus på det styrkede arbejde med at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland, som grønlandske rettighedsinstitutioner, herunder Grønlands Råd for Menneskerettigheder, står bag.

”Den viden og rådgivning, vores grønlandske samarbejdspartnere producerer, er en forudsætning for at sikre lovgivning og politikker, der fremmer ligebehandling og menneskerettigheder i Grønland,” skriver Louise Holck og peger på en række fremskridt.

Inden for det seneste år er en samtykkebaseret voldtægtslovgivning trådt i kraft, psykisk vold er ved at blive kriminaliseret, og den grønlandske befolkning kan se frem til en stærkere beskyttelse mod diskrimination. 

I beretningen giver Institut for Menneskerettigheder ordet til Qivioq Løvstrøm, som er forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, instituttets tætteste samarbejdspartner i Grønland.

Stærkere sekretariat bidrager til, at flere kender deres rettigheder

Ifølge Qivioq Løvstrøm har etableringen af et solidt sekretariat, der understøtter Grønlands Råd for Menneskerettigheder, bidraget til at øge befolkningens kendskab til deres rettigheder.

”Sekretariat udvikler og formidler viden om menneskerettigheder, der både er med til at nuancere den offentlige debat og undervisningen i menneskerettigheder. Sekretariatets arbejde er også i høj grad med til at styrke vores dialoger med myndigheder og politikere om at fremme og beskytte menneskerettighederne,” siger Qivioq Løvstrøm i et interview i beretningen.

Hun fremhæver blandt andet dialogkort og workshops om menneskerettigheder, som har været med til at starte vigtige samtaler om rettigheder i en grønlandsk kontekst.