Indespærring​ i timevis og kameraer i ens eget hjem

Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen og Thorkild Olesen, forperson for Danske Handicaporganisationer. Bragt i Politiken 2. maj.

Mere magtanvendelse, indespærring i timevis og kameraer i ens eget hjem. Det kan fremover blive del af den nye virkelighed for ældre med demens og borgere med handikap, hvis et nyt lovforslag fra Socialministeriet bliver til virkelighed. Lige nu forhandles det som del af en samlet aftale for handikapområdet.

De udvidede magtbeføjelser vil føre til flere indgreb i borgernes ret til integritet, privatliv og selvbestemmelse. Alle mennesker i et retssamfund baseret på menneskerettigheder har krav på at blive behandlet med værdighed og respekt, men denne grundlæggende præmis er simpelthen ikke i fokus i lovforslaget.

Et trygt velfærdssamfund bygger på, at alle stoler på, at deres pårørende er i gode hænder – og det er en forudsætning for et samfund og erhvervsliv, som fungerer.

Magt må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand – og det er i øvrigt også gældende lov i dag. Magt skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og må kun anvendes, når andre mindre indgribende midler er utilstrækkelige.

Men ministeriets nye lovforslag indeholder en række forskellige forslag, der alle peger samme vej: mod mere magt. Der skal være øget adgang til at fastholde, tvangsflytte og overvåge mennesker med handikap og ældre med demens. Fraværende er derimod tiltag, der kunne sikre bedre rammer og øget faglighed på botilbud og plejehjem.

Særlig bekymrende er det, når forslag om kameraovervågning i borgernes hjem og aflåsning af yderdøre indføres for at spare penge.

Når kroner og øre i så stort et omfang kan ende som pejlemærket for, hvordan vi i Danmark yder omsorg for nogle af de mennesker, der er allermest sårbare i vores samfund, er det et alvorligt tilbageskridt, som samtidig kan udhule grundlæggende menneskerettigheder.

I en tid, hvor vi har set grelle tilfælde af svigt på både plejehjem og botilbud og overgreb på landets bosteder, er det afgørende at have viden på plads, før så afgørende ændringer vedtages. Her er det bekymrende, at behovet for at udvide magtanvendelsesreglerne ikke er blevet ordentligt dokumenteret. Hverken ledere, medarbejdere eller pårørende efterlyser flere muligheder for at fastholde eller tilbageholde borgere, de berørte borgeres ønsker er ikke blevet undersøgt, og der mangler også viden om omfanget af og årsagerne til magtanvendelse.

Bag os ligger den tid, hvor mennesker med handikap under åndssvageforsorgen blev tvunget ind i store centralinstitutioner, hvor de fik frataget deres rettigheder og levede en afsondret tilværelse fra det omkringliggende samfund. Der må vi aldrig bevæge os hen igen.