Den Internationale Domstol: Israel skal forhindre folkedrab i Gaza
Israel skal gøre alt for at undgå folkedrab. Sådan lyder dommen fra Den Internationale Domstol, der fredag traf afgørelse i sagen om folkedrab mod palæstinensere i Gaza.
Domstolen pålægger Israel at forbedre den humanitære situation i Gaza, straffe folk, der opfordrer til folkedrab, og undlade at ødelægge beviser for folkedrab. Inden for en måned skal Israel desuden indrapportere til domstolen.
”Det er et nybrud og et fremskridt for folkeretten, at sagen overhovedet er blevet rejst og behandlet af Den Internationale Domstol,” fortæller Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og international ekspert i folkeret.
I årtier har folkedrab kunnet udspille sig, mens det internationale samfund har måttet se til. Vetoretten i FN’s Sikkerhedsråd har flere gange spændt ben for international handling, når forbuddet mod folkedrab er blevet brudt, for eksempel under folkedrabet i Rwanda.
Derfor er sagen ved Den Internationale Domstol, hvor Sydafrika har indklaget Israel for at begå folkedrab, af historisk og principiel karakter:
”Den Internationale Domstol giver her juridisk mulighed for at handle og ikke bare se til, mens et muligt folkedrab udspiller sig,” forklarer Peter Vedel Kessing.
Den Internationale Domstol træffer bindende afgørelser, som de involverede stater skal rette sig efter, og er som sådan den vigtigste domstol i FN-systemet.
Sydafrika rejste sag mod Israel om folkedrab i Gaza
Tidligere har Den Internationale Domstol levet et mere stille liv, fordi det kun var stater, der var direkte involveret eller havde en retlig interesse i en sag, der kunne bringe den for domstolen.
Nu har alle stater ret til at rejse en sag om overtrædelser af grundlæggende rettigheder, der berører hele det internationale samfund, ud fra princippet erga omnes, ’over for alle’. Det er derfor, Sydafrika nu kan føre en sag mod Israel om muligt folkedrab i Gaza, selvom Sydafrika ikke er en del af konflikten.
”Alle stater kan føre en sag for at bremse, at der bliver begået alvorlige overgreb mod civile, og tusinder af menneskeliv går tabt. Brugen af erga omnes har genoplivet Den Internationale Domstol, som er blevet et internationalt organ, der kører mange og højtprofilerede sager”, forklarer Peter Vedel Kessing.
Den Internationale Domstol kan behandle sager, som udspringer af brud på folkemords-, tortur- og racisme-konventionerne.
Sager om folkedrab er ekstremt svære at løfte, fordi de kræver bevis for, at en stat direkte har haft til hensigt at udslette en befolkningsgruppe. Men modsat Straffedomstolen skal Den Internationale Domstol ikke vente, til konflikten stopper, med at behandle en sag.
Som i dagens afgørelse kan Domstolen indføre såkaldt midlertidige foranstaltninger, når der i en sag er en umiddelbar risiko for en uoprettelig skade. Midlertidige foranstaltninger kræver alene, at det er sandsynligt, at der foregår et folkedrab, eller at der bliver tilskyndet til folkedrab, og afgørelsen kræver derfor ikke samme høje bevisbyrde som den endelige. Anmodninger om midlertidige foranstaltninger behandles i løbet af få uger som i den aktuelle sag.
25.700 palæstinensere er ifølge Den Internationale Domstol blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober 2023.
Den Internationale Domstol har behandlet to lignende sager om folkedrab.
I 2020 vurderede domstolen, at det var sandsynligt, at Myanmar begik folkemord på rohingyaerne og beordrede landet til at træffe en række midlertidige foranstaltninger for at beskytte den muslimske minoritet.
I marts 2022 beordrede Den Internationale Domstol den russiske stat til at stoppe sine kamphandlinger i Ukraine, fordi Ruslands argument for invasionen om, at Ukraine begik folkemord mod russiske minoriteter, ikke var plausibelt. Begge sager verserer fortsat ved Den Internationale Domstol.