Klimamål kan blive menneskeretligt bindende

Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Bragt i Jyllands-Posten 23. oktober 2023.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler lige nu en særlig sag. Seks portugisiske børn og unge retter anklage mod 33 europæiske lande på én gang. Klagen går på, at blandt andet Portugal og Danmark ikke har reduceret deres CO₂-udledning nok og dermed bryder menneskerettighederne.

»Varmen truer vores ret til liv,« siger André dos Santos Oliveira, der er blandt de portugisiske unge, som har rejst den unikke sag.

Hvis klagerne får medhold ved Menneskerettighedsdomstolen, bliver 33 europæiske lande med et slag menneskeretligt forpligtet til at overholde Parisaftalen. Menneskeretten vil med andre ord kunne holde staterne op på at leve op til de klimaaftaler, de har indgået. Det kan få konkret betydning for dansk klimapolitik.

Men inden det kan ske, skal de seks børn og unge prøve klimaforandringer som menneskeretligt anliggende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Sagen er lagt op til Storkammeret, fordi den er principiel og kan lægge linjen for domstolens praksis fremover.

Dommerne i Strasbourg står uden direkte sammenlignelige fortilfælde, når de skal tage stilling i sagen. For nylig afholdt Menneskerettighedsdomstolen offentlig høring i sagen, hvor parterne kunne fremføre deres argumenter, og dommerne kunne stille spørgsmål undervejs. Det sker yderst sjældent.

De portugisiske børn og unge har rejst sagen, fordi de har oplevet voldsomme hedebølger, tørke og skovbrande og mærker, hvordan deres liv og fremtidsudsigter ændrer sig, i takt med at klimaforandringerne tager til. De frygter for fremtiden og bekymrer sig om deres familieliv på lang sigt, for hvordan skal deres børn overleve klimaforandringerne?

Anklagerne rejser seriøse spørgsmål om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er ubetrådt land, og dommen bliver afgørende for fortolkningen af forholdet mellem menneskerettigheder og klimaforandringer.

Lige nu er det et åbent spørgsmål, om stater kan blive dømt ved et europæisk menneskerettighedsorgan for ikke at have håndteret klimaproblemer ansvarligt. Både EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort sager, der peger i forskellige retninger:

Menneskerettighedsdomstolen har i forureningssager udtalt, at stater skal træffe rimelige foranstaltninger for at beskytte borgerne mod konsekvenser af naturkatastrofer, som med rimelighed kan forudsiges. Om det samme gælder for klimarelaterede naturkatastrofer, ved vi endnu ikke. EU-Domstolen har på den anden side afvist at behandle en sag, hvor 10 familier og en samisk ungdomsorganisation klagede over, at EU’s 2030-klimamål ikke var nok til at beskytte deres ret til liv, sundhed, beskæftigelse og ejendom. Klagen blev afvist, da klagerne ikke i tilstrækkelig grad var individuelt berørt.

Samtidig er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved de nationale domstole, steget støt de seneste 15 år. Fælles for dem er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

I Sverige sagsøger Greta Thunberg og 300 klimaaktivister den svenske stat. Sveriges klimapolitik er ikke ambitiøs nok til at håndtere klimaforandringerne, lyder søgsmålet: »Den svenske stat har en juridisk forpligtelse til at beskytte menneskerettigheder. Det gælder blandt andet liv, sundhed, værdighed, velbefindende, hjem og ejendom,« skriver sagsøgerne.

Nogle sagsøgere har allerede fået medhold. I flere skelsættende sager har dommerne lagt vægt på henholdsvis retten til liv, sundhed og frihedsrettigheder og dømt til fordel for højere klimaambitioner.

I Montana i USA har 16 børn og unge for nylig fået medhold ved en forfatningsdomstol. Dommen gik på, at delstaten Montanas klimaudledninger er forfatningsstridige, fordi de krænker børnenes ret til et sundt miljø. I Holland pålagde den højeste domstol i 2019 regeringen at begrænse CO₂-udledningen yderligere, fordi regeringen har pligt til at beskytte retten til liv. I Tyskland slog forfatningsdomstolen i 2021 fast, at landets klimalov udskyder så meget CO₂-reduktion til efter 2030, at det kan gå ud over fremtidige generationers rettigheder. Regeringen blev pålagt at justere sine udledningsmål.

I Danmark har der endnu ikke været rejst lignende sager. Mit bud er, at de kommer.

Konsekvenser af klimaforandringer går uforholdsmæssigt hårdt ud over personer og samfund, der allerede er udsat. Geografi, alder, fattigdom, køn, handicap, kulturel eller etnisk baggrund kan gøre nogle grupper ekstra udsatte.

FN’s tidligere menneskerettighedskommissær Michelle Bachelet har kaldt klimakrisen den største trussel mod menneskerettighederne siden Anden Verdenskrig. For klimaforandringer kan true helt grundlæggende rettigheder som retten til liv, sundhed og vand.

I den portugisiske sag er det retten til liv, retten til privat- og familieliv og forbuddet mod diskrimination, der bliver fremført. De rettigheder, de påberåber sig, er relevante. Staterne har på deres side pligt til at sikre menneskerettighederne med alle nødvendige skridt og via lovgivning sikre borgeres ret til liv.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dommere skal nu blandt andet tage stilling til, om situationen er så ekstraordinær, at de portugisiske unges sag kan prøves, uden at sagen først har været rejst ved de nationale domstole.

De portugisiske børn og unge har ikke rejst sagen i og mod Portugal, hvor de bor, men mod 33 europæiske lande på én gang. Danmark er også under anklage. Erkendelsen er, at flere landes CO₂-udledning rammer dem i Portugal. Det gør det svært for dommerne at pege på den skyldige. Men sagen vil kunne afklare det vigtige spørgsmål om, hvad de europæiske stater er menneskeretligt forpligtet til i forhold til klimaforandringer.

I mellemtiden bør Danmark forberede sig på, at der kan ske ændringer for klimapolitikken: Brudte klimaløfter kan blive rejst ved domstolene og nå langt, hvis Danmark for første gang bliver dømt for at krænke retten til liv ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.