Menneskeretten er klimakrisens rettesnor
Indlægget blev bragt første gang i Information 13. december 2023.
Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og Mette Thygesen, international chef ved Institut for Menneskerettigheder.
Mens verdens ledere har været samlet til COP28, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol været i færd med at behandle tre sager, der kan få betydning for, hvordan Danmark og andre lande fører klimapolitik.
En gruppe seniorer fra Schweiz mener, at den schweiziske regerings manglende klimahandling truer deres helbred.
En forhenværende borgmester i en fransk kystby hævder, at klimarelaterede oversvømmelser truer hans liv.
Og senest har domstolen optaget en sag, hvor seks portugisiske unge anklager Danmark og 32 andre europæiske lande for ikke at leve op til Parisaftalen og dermed true deres menneskerettigheder.
Retssagerne viser, at menneskeretten kan pålægge stater ansvar for at overholde Parisaftalen. Hvis klagerne får medhold, kan Danmark for eksempel blive menneskeretligt forpligtet til at overholde Parisaftalen. Menneskerettighederne er ikke bare idealistiske principper i klimakampen, men også et juridisk instrument.
Vi har netop gennemgået 194 landes nationale klimaplaner. Kun halvdelen af klimaplanerne nævner menneskerettigheder. Og selv om vi i Danmark betragter os som et foregangsland på både klima og menneskerettigheder, er menneskerettighederne heller ikke nævnt i den danske klimaplan.
I Parisaftalen står der ellers, at de stater, der har skrevet under, bør respektere menneskerettighederne i forbindelse med klimaforanstaltninger.
Respekten og hensynet handler ikke alene om at sætte turbo på den grønne omstilling, men også om at respektere menneskerettighederne, mens man skruer op for tempoet. Mere end halvdelen af de mineraler, der skal bruges til den grønne omstilling, findes for eksempel i områder, som oprindelige folk og småbønder har ret til. De beslutninger, man træffer for at løse klimakrisen, bør inddrage dem, der bliver påvirket.
På samme måde bør den nye klimafond, der skal dække tab og skade forårsaget af klimaforandringer, tage afsæt i menneskeretten, så de, der rammes hårdest, får adgang til erstatning.
Det er vigtigt, at vi ikke skaber nye problemer, når vi løser klimakrisen. Håndterer vi derimod klimakrisen med menneskerettighederne som rettesnor, sikrer vi en retfærdig omstilling med bred opbakning.