Ligestilling: Hvad er til diskussion?

Af Ask Hesby Krogh, teamleder og Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef. Bragt i Berlingske 25. december 2015.

Stillede du ind på DR2s Debatten om ligestilling sidste torsdag, eller læste du ph.d. Søren Hviid Pedersens indlæg efterfølgende her i avisen, kunne du let få opfattelsen af, at ligestilling kun handler om holdninger og sociale konstruktioner. Men lige såvel som Grækenlands gældskrise ikke er en social konstruktion, er lønforskellen mellem mænd og kvinder, kvindernes fravær fra den rå magt eller mænds kortere barselsperiode det heller ikke. Det er ærgerligt, at fakta på ligestillingsområdet ikke kom frem under debatten, som i stedet var præget af myter om tingenes tilstand.

I Debatten kunne man bl.a. høre den svenske psykiater David Eberhard sige hvad angåt løn, at der ikke er forskelle på mænd og kvinder, som har samme job. Det er forkert. SFI har i adskillige rapporter dokumenteret lønforskellen mellem mænd og kvinder, der gennemsnitligt er 17-18 %. Og selv når man renser for anciennitet, uddannelse, titel mv, er der ifølge SFI en såkaldt ”uforklarlig lønforskel” (læs: diskrimination) på mellem fire og syv procent, som Djøf Privat fornylig har fundet til at være på 6,4 %.

Men det går da i det mindste den rigtige vej. Ja, men ufatteligt langsomt. SFI har regnet sig frem til, at det vil tage 111 år, før vi har ligeløn i Danmark.

Også journalist Lone Frank, som også deltog i Debatten, var ude med et udsagn, som heller ikke harmonerer med fakta.

”I løbet af ganske få generationer i den vestlige industrialiserede verden er verden blevet vendt om. Kvinder klarer sig rigtig godt i det kommunikations- og forhandlingssamfund, som vi har i dag. […] Kvinder har vundet. Kvinder bestemmer i virkeligheden over, hvordan vores samfund skal se ud – hvordan man skal formulere sig i debatter osv.,” sagde hun.

Der er ikke meget, der støtter denne påstand om kvindelig magtdominans, hverken i samfundet generelt eller i den offentlige samtale. Der er 13 kvindelige borgmestre i 98 kommuner, der er fire kvindelige departementschefer i 17 ministerier, kun 22 % af alle kommissionsformænd siden 2003 har været kvinder og kun seks % af danske bestyrelsesformænd i de største danske virksomheder er kvinder. Kvinderne udgør kun ca. 20 % blandt professorer, og kun 12 % af de 50 mest centrale personer i den såkaldte danske ”magtelite” er kvinder.

Heller ikke i den offentlige debat ser det ud til, at kvinderne bestemmer. Rapporten ’Who Makes The News’ fra 2010, der blev lavet i over 100 lande, viste, at danske nyhedsmedier kun brugte kvindelige kilder i 31 procent af tilfældene.

Ligestilling er, at kvinder og mænds muligheder ikke begrænses af deres køn. Mænd får kun 10 procent af den samlede barsel, selvom flere mænd end kvinder ønsker en længere barselsperiode. Det har konsekvenser for mænds muligheder for at have et tæt forhold til deres børn hele livet.

Vi burde ikke diskutere, om der er forskelle i kvinders og mænds livsmuligheder. Det kan vi konstatere, der er. Vi bør derimod debattere, HVORVIDT vi ønsker at gøre noget ved det. Og hvis vi ønsker det, HVAD vi kan gøre ved det.