Minoritetskvinder med tørklæde bliver fravalgt på arbejdsmarkedet
Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Det viser ny forskning af ph.d. Malte Dahl fra Institut for statskundskab på Københavns Universitet. Undersøgelsen viser også, at minoritetsetniske kvinder uden tørklæde skal sende 18 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale.
Fravalg på grund af etnisk oprindelse er altid ulovligt, mens fravalg på grund af tørklæde kan i visse tilfælde være lovligt.
Undersøgelsen dækker et bredt udsnit af arbejdsmarkedet og belyser jobchancerne for yngre, dansktalende, veluddannede, minoritetsetniske kvinder både med og uden tørklæde.
”Forskningsresultaterne er et vigtigt indspark, der kan løfte debatten, for nu ved vi, at der sker et fravalg af minoritetskvinder på arbejdsmarkedet, særligt når de bærer tørklæde. Det er ikke længere blot en påstand men fakta,” siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.
Med det formål at belyse overvejelser hos minoritetsetniske kvinder med tørklæde i forbindelse med jobsøgning har Institut for Menneskerettigheder interviewet ti veluddannede, velkvalificerede kvinder med denne profil.
”Flere interviewede kvinder fortæller, at de oplever, at arbejdsgivere har negative holdninger til tørklæder og, at de føler, at de er blevet udsat for diskrimination og chikane ved jobsamtaler eller på arbejdsmarkedet. Og her taler vi vel at mærke om kompetente kvinder, der gerne vil arbejdsmarkedet,” siger Maria Ventegodt.
En hæmsko for en ellers positiv udvikling
Andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, er stigende ifølge Det Nationale Integrationsbarometer.
I perioden 2008 til 2019 steg andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse med en erhvervskompetencegivende uddannelse således med knap 21 procentpoint. Faktisk er en større andel af piger på 16-19 år med ikke vestlig-oprindelse i dag i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse, end etnisk danske piger i samme aldersgruppe.
Af de kvinder med minoritetsbaggrund, der får en uddannelse, kommer langt flere i job end før. Men 12 % af de efterkommerkvinder, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ikke i beskæftigelse. Det er en dobbelt så høj andel som andelen af etnisk danske kvinder.
Og en af forklaringerne på dette kan ifølge forskningen være, at kvinder med tørklæde har sværere vilkår, når de søger job.
”Virksomhederne må tage ansvar og gøre en aktiv indsats for at undgå at diskriminere minoritetskvinder,” siger Maria Ventegodt.