Nyhed

Minoritetskvinder med tørklæde bliver fravalgt på arbejdsmarkedet

Et billede af en jordemoder med tørklæde, der står med en patient.
Virksomheder vil helst have etnisk danske kvinder. Ny forskning påviser fravalg af minoritetsetniske kvinder – i særlig grad kvinder med tørklæde.

Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Det viser ny forskning af ph.d. Malte Dahl fra Institut for statskundskab på Københavns Universitet. Undersøgelsen viser også, at minoritetsetniske kvinder uden tørklæde skal sende 18 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale.

Om undersøgelsen

I studiet – der er gennemført som et felteksperiment – blev 1.350 fiktive ansøgninger sendt afsted som svar på en række stillingsopslag inden for et bredt udvalg af brancher (handel og service, industri og håndværk, salg og kommunikation, undervisning, kontor og økonomi, social og sundhed). Den eneste forskel på ansøgningerne var, om kvinden bag ansøgningen var etnisk dansk eller var en etnisk minoritetskvinde henholdsvis med og uden tørklæde.

 

Studiet viser, at chancerne for at blive indkaldt til jobsamtale er ringere for ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund – og i særlig grad når der er tale om ansøgere med tørklæde.

Fravalg på grund af etnisk oprindelse er altid ulovligt, mens fravalg på grund af tørklæde kan i visse tilfælde være lovligt.

Undersøgelsen dækker et bredt udsnit af arbejdsmarkedet og belyser jobchancerne for yngre, dansktalende, veluddannede, minoritetsetniske kvinder både med og uden tørklæde.

”Forskningsresultaterne er et vigtigt indspark, der kan løfte debatten, for nu ved vi, at der sker et fravalg af minoritetskvinder på arbejdsmarkedet, særligt når de bærer tørklæde. Det er ikke længere blot en påstand men fakta,” siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

Med det formål at belyse overvejelser hos minoritetsetniske kvinder med tørklæde i forbindelse med jobsøgning har Institut for Menneskerettigheder interviewet ti veluddannede, velkvalificerede kvinder med denne profil.

Minoritetsetniskekvinder skal sende 18 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. For minoritetsetniske kvinder MED tørklæde er det 60%.
Minoritetsetniskekvinder skal sende 18 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. For minoritetsetniske kvinder MED tørklæde er det 60%. 

”Flere interviewede kvinder fortæller, at de oplever, at arbejdsgivere har negative holdninger til tørklæder og, at de føler, at de er blevet udsat for diskrimination og chikane ved jobsamtaler eller på arbejdsmarkedet. Og her taler vi vel at mærke om kompetente kvinder, der gerne vil arbejdsmarkedet,” siger Maria Ventegodt.

En hæmsko for en ellers positiv udvikling

Andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, er stigende ifølge Det Nationale Integrationsbarometer.

Om rapporten ’Kvinder med tørklæde – ti kvinders erfaringer med arbejdsmarkedet’

Institut for Menneskerettigheder har interviewet ti veluddannede, velkvalificerede minoritetskvinder med tørklæde. Disse interviews giver blandt andet indblik i oplevelser, hvor kvinderne har følt sig diskrimineret eller chikaneret til en jobsamtale eller på arbejdspladsen, herunder oplevelser, hvor fordomme om muslimske kvinder – ifølge kvinderne selv – var udslagsgivende for, at de ikke kom i betragtning til en given stilling.

I perioden 2008 til 2019 steg andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse med en erhvervskompetencegivende uddannelse således med knap 21 procentpoint. Faktisk er en større andel af piger på 16-19 år med ikke vestlig-oprindelse i dag i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse, end etnisk danske piger i samme aldersgruppe.

Af de kvinder med minoritetsbaggrund, der får en uddannelse, kommer langt flere i job end før. Men 12 % af de efterkommerkvinder, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ikke i beskæftigelse. Det er en dobbelt så høj andel som andelen af etnisk danske kvinder.

Og en af forklaringerne på dette kan ifølge forskningen være, at kvinder med tørklæde har sværere vilkår, når de søger job.

”Virksomhederne må tage ansvar og gøre en aktiv indsats for at undgå at diskriminere minoritetskvinder,” siger Maria Ventegodt.

Kvindernes Internationale kampdag:

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts 2020 har Institut for Menneskerettigheder blandt andet fokus på minoritetskvinder med tørklæde, der oplever diskrimination på arbejdsmarkedet. Ny forskning viser, at disse kvinder i sammenligning med etnisk danske kvinder ofte bliver fravalgt i ansøgningsprocessen.

 

Kontakt

Chefkonsulent, Ligebehandling
Leder af Diskriminationslinjen, Ligebehandling