Nyhed

Pårørende erstatter professionelle tolke i samtaler mellem patienter og læger

Læge kigger i papirer
Gebyr for tolkning får patienter til at bruge pårørende som tolke. Det hindrer fortrolighed mellem læger og patienter, konkluderer ny undersøgelse.

Siden juli 2018 har patienter med mindst tre års ophold i Danmark skullet betale et gebyr, hvis de har haft brug for tolk til en samtale med deres læge. I en ny undersøgelse fra Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder fortæller et flertal af læger, der jævnligt har patienter med behov for tolkning, at gebyret betyder, at flere patienter ønsker at anvende en pårørende som tolk.

I undersøgelsen svarer 90 procent af de praktiserende læger, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever, at de oftere har patienter, der medbringer en pårørende som tolk, så de undgår at betale gebyret for en professionel tolk. Blandt læger ansat på hospital er den tilsvarende andel 67 procent. Udelukkende læger, der i gennemsnit er i kontakt med mindst én patient om ugen med behov for tolkebistand, har deltaget i undersøgelsen.

Tolkerollen kræver blandt andet, at man kan forholde sig objektivt til samtalen og lægge en følelsesmæssig distance. Det er ikke let, når du samtidig er pårørende.
Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

”Vores undersøgelse viser, at patienternes pårørende i ganske stort omfang ser ud til at have erstattet professionelle tolke. Det gælder især hos de praktiserende læger,” siger Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder.

Pårørende mangler professionelle kompetencer

Brugen af pårørende som tolke fører mange problemer med sig, som stiller patienterne ringere.

”Det er dybt problematisk, når pårørende bliver brugt som tolke i forbindelse med lægesamtaler. Tolkerollen kræver blandt andet, at man kan forholde sig objektivt til samtalen og lægge en følelsesmæssig distance. Det er ikke let, når du samtidig er pårørende,” siger Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder.

I undersøgelsen fortæller en læge ansat på hospital, at vedkommende ”oplever, at pårørende, der tolker, kan være for partiske i sagen, og at deres egen holdning kan påvirke, hvad der oversættes, hvilket ikke er til gavn for patienten”.

Situationen er særlig problematisk, når børn og unge benyttes som oversættere. Siden 1. maj 2015 har det været ulovligt at benytte børn under 18 år som tolk, med mindre der er tale om en akut og livstruende situation. Dog må børn over 15 år anvendes, når det af lægen vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.

Af undersøgelsen fremgår det, at 68 procent af de praktiserende læger og 39 procent af læger ansat på hospital dagligt, flere gange i løbet af en uge eller flere gange i løbet af en måned er i kontakt med patienter, der ønsker at benytte en pårørende på mellem 15 og 18 år. Af de 68 procent praktiserende læger, svarer 27 procent, at de dagligt, flere gange i løbet af en uge eller flere gange i løbet af en måned – grundet konsultationen/behandlingens karakter – er nødt til at afvise at benytte en mindreårig som tolk.

Patienter holder fortrolig information tilbage

En anden udfordring ved brugen af pårørende som tolke er, at samtalen mellem lægen og patienten ikke længere er fortrolig, og det kan afholde patienter fra at give lægen vigtige informationer. Af undersøgelsen fremgår det, at 87 procent af de praktiserende læger og 73 procent af læger ansat på hospital mener, at tolkning med bistand fra en pårørende i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er en barriere for, at patienten kan dele fortrolige sundhedsoplysninger.

Line Vikkelsø Slot fra Institut for Menneskerettigheder fortæller, at meget peger i retning af, at det især er kvindelige patienter, der må tilbageholde ønsker i forhold til egen krop og fremtid, fordi de ikke kan dele informationerne med den pårørende, der tolker. Det kan være ønsker om prævention eller et ønske om abort, kvinder kan føle sig nødsaget til at holde skjult.

”Når kvinder har brug for tolkning, og deres mænd eller andre tætte slægtninge overtager tolkeopgaven, er der risiko for, at det kan gå ud over kvindernes selvbestemmelse. Deres måske i forvejen ringe mulighed for at bestemme over egen krop bliver dermed forstærket. Det gælder for eksempel i situationer, hvor en kvinde ikke ønsker flere børn, men manden ikke er enig, som en læge fortæller om i undersøgelsen,” siger Line Vikkelsø Slot.

En praktiserende læge fortæller i undersøgelsen om en kvinde, der ikke taler dansk: ”Før tolkegebyrets indførelse havde jeg en tolket samtale med hende, mens hun var gravid, hvor hun gjorde det klart, at hun ønskede prævention efterfølgende. Men da hun havde født, var det pludselig manden, der skulle tolke, og nu blev prævention afslået. Kvinden har til konsultationer, hvor manden ikke er med, sagt på sit sparsomme dansk, at hun ikke ønsker flere børn. Problemet er, at jeg på ingen måde kan informere hende om anlæggelse af for eksempel en spiral uden en tolk.”

Anbefaling: Afskaf tolkegebyret

I november offentliggjorde Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder de første resultater fra undersøgelsen. De viste, at kravet om egenbetaling til patienter med tre års ophold i Danmark har gjort det sværere for læger at kommunikere med patienter, der ikke taler godt dansk. Og at det kan have store konsekvenser for patienternes sundhed. Læs mere her.

Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen og Folketinget til at afskaffe gebyret for tolkebistand i sundhedssystemet.

Om undersøgelsen

Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder sendte i september 2019 et spørgeskema om deres erfaringer med tolkegebyret til 5.031 læger. 1.195 læger besvarede spørgeskemaet.

Da undersøgelsen alene omhandler erfaringer med tolkegebyret, er det besvarelserne fra 623 læger, der i gennemsnit er i kontakt med mindst én patient om ugen med behov for tolkebistand, der er med i undersøgelsen. 418 af de deltagende læger er praktiserende læger, mens 205 er læger ansat på hospital.

Kontakt

Chefkonsulent, Ligebehandling