Politiet sigter oftere etniske minoriteter, uden at det fører til fældende afgørelser

Etniske minoriteter bliver oftere end etniske danskere sigtet i sager, der ender med påtaleopgivelse eller frifindelse.

Det viser Institut for Menneskerettigheders nye rapport ’Etnisk profilering’, der undersøger forholdet mellem sigtelser og afgørelser fordelt på etnisk baggrund.

”Når politiets møder med danskere med minoritetsbaggrund og etniske danskere falder forskelligt ud, er der et problem. Politiets ledelse bør aktivt sætte ind for at modvirke risikoen for etnisk profilering,” siger Rasmus Brygger, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med etnicitet.

Institut for Menneskerettigheder gør opmærksom på, at der er tale om etnisk profilering, hvis politiet bruger hudfarve, sprog, religion, race, national eller etnisk oprindelse i deres arbejde, uden at der er nogen objektiv eller rimelig grund til det.

I Sverige har politiet på eget initiativ iværksat en undersøgelse af etnisk profilering. I både Norge og Sverige er etnisk profilering i politiet nemlig et anerkendt problem, og i begge lande er der sat gang i forskning og undersøgelser på området.

Sigtede med etnisk minoritetsbaggrund oplever oftere, at sag droppes

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af etnisk profilering er den mest omfattende i en dansk kontekst.

I undersøgelsen indgår data på alle sigtede og anholdte personer over 14 år med bopæl i Danmark i perioden 2009-2019. I alt indgår oplysninger om 2,5 millioner sigtelser og 270.000 anholdelser og deres afgørelser. Tallene for sigtelser er korrigeret for faktorer som køn, alder, kriminalitetstype, uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

Konklusionen er, at sigtelser af etniske minoriteter i flere tilfælde ender med påtaleopgivelse eller frifindelse end sigtelser af personer med dansk oprindelse.

Når politiet sigter en person af dansk oprindelse, sker det i 11 procent af tilfældene, at påtalen opgives, eller at den sigtede bliver frifundet. Når det gælder sigtede indvandrere og efterkommere sker det til sammenligning i henholdsvis 14 procent og 16 procent af tilfældene.

For sigtede indvandrere og efterkommere er der altså henholdsvis 27 og 45 procent større sandsynlighed for, at de bliver sigtet i en sag, der ender med påtaleopgivelse eller frifindelse.

Indfør diskriminationsforbud i politiloven

Det er ulovligt for politiet at forskelsbehandle på baggrund af etnicitet. Når politiet alligevel kan få brug for at inddrage etnicitet i eftersøgnings- og overvågningsarbejdet, skal de have en konkret og saglig årsag til det. Ellers kan der være tale om diskrimination.

Institut for Menneskerettigheder efterlyser, at forbuddet mod diskrimination skrives ind i politiloven, som regulerer politiets arbejde.

”Der er behov for at tydeliggøre forbuddet mod etnisk profilering i dansk lovgivning. Derfor anbefaler vi, at et forbud mod diskrimination skrives ind i politiloven. Samtidig anbefaler vi, at Rigspolitiet styrker uddannelsen og udarbejder vejledninger om, hvad der er saglige kriterier for politiindgreb. Vi tror, at det kan være med til at forebygge etnisk profilering,” siger Rasmus Brygger.