Publikation
Etnisk profilering-rapport-marts 2022

Etnisk profilering

Etniske minoriteter bliver oftere end etniske danskere sigtet i sager, der ender med påtaleopgivelse eller frifindelse. Det viser Institut for Menneskerettigheders omfattende rapport om etnisk profilering.

Institut for Menneskerettigheder undersøger i rapporten 'Etnisk profilering' forholdet mellem sigtelser og afgørelser fordelt på etnicitet.

Konklusionen er, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af etniske minoriteter enten bliver opgivet eller ender med frifindelse, end det er for sigtelser af etniske danskere.

11 procent af sigtelserne af etniske danskere ender med, at sigtelsen droppes, eller at den sigtede bliver frifundet. Til sammenligning sker det for henholdsvis 14 og 16 procent af sigtelserne af indvandrere og efterkommere.

Figur: Sigtelser uden fældende afgørelse

Der er dermed henholdsvis 27 og 45 procent større sandsynlighed for, at sigtelsen ikke ender med en fældende afgørelse, hvis den sigtede er indvandrer eller efterkommer.

Figur: Forskelle i sandsynlighed for sigeltelse uden fældende afgørelser

I Danmark er det ulovligt at diskrimere på baggrund af etnicitet. Institut for Menneskerettigheder gør opmærksom på, at det er etnisk profilering, hvis politiet bruger hudfarve, sprog, religion, race, nationalitet eller national eller etnisk oprindelse i deres arbejde, uden at der er nogen objektiv eller rimelig grund til det.

I Sverige har politiet på eget initiativ iværksat en undersøgelse af etnisk profilering. I både Norge og Sverige er etnisk profilering i politiet et anerkendt problem, og i begge lande er der sat gang i forskning og undersøgelser på området.

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af etnisk profilering er den mest omfattende af sin slags i en dansk kontekst.

I undersøgelsen indgår data på alle sigtede og anholdte personer over 14 år med bopæl i Danmark i perioden 2009-2019. I alt indgår der oplysninger om 2,5 millioner sigtelser og 270.00 anholdelser og deres afgørelser. Tallene er korrigeret for faktorer som køn, alder, kriminalitetstype, uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

Rapporten bygger på resultater fra tre delundersøgelser:

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • Justitsministeriet tager initiativ til at indføre et specifikt forbud mod diskrimination, herunder etnisk profilering, i politiloven. Forbuddet kan indsættes som et bærende princip i et nyt § 3, stk. 2, om almindelige bestemmelser for politiets indgreb.
     
  • Rigspolitiet styrker undervisningen i etnisk profilering på politiskolen, og at træning i forebyggelse af etnisk profilering fortsættes efter endt uddannelse på politiskolen.
     
  • Rigspolitiet udarbejder nationale retningslinjer, som har til formål at forebygge etnisk profilering og fremme en inkluderende kultur internt i politiet. Retningslinjerne bør indeholde en vejledning om, hvilke kriterier der er saglige at inddrage som grundlag for et politiindgreb, og hvordan politiet kan forebygge etnisk profilering.
     
  • Rigspolitiet pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer, som er i kontakt med politiet, med henblik på at tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for borgerne set i forhold til de enkelte borgeres etniske oprindelse. Dette materiale kan afdække disproportionale mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør udvikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre overholdelsen af persondataloven.

 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk