Nyhed

Rapport: Politikere med etnisk minoritetsbaggrund har hårde kår i dansk politik

Kvinde foran Christiansborgs trappe
Andelen af etniske minoriteter i Danmarks kommunalbestyrelser er steget 0,6 procentpoint siden forrige valg. Institut for Menneskerettigheder undersøger barrierer for politikere med etnisk minoritetsbaggrund og efterlyser fokus på mangfoldighed.

Resultatet fra kommunalvalget 2021 betyder, at lidt flere politikere med etnisk minoritetsbaggrund træder ind i dansk lokalpolitik.

Efter kommunalvalget tirsdag har 4,3 procent af medlemmerne i landets 98 kommunalbestyrelser etnisk minoritetsbaggrund. Det er en stigning på 0,6 procentpoint siden kommunalvalget i 2017.  

Personer med etnisk minoritetsbaggrund udgør 8,7 procent af den samlede befolkning over 18 år.

To mere i landets største kommuner

I landets 15 største kommuner har 28 personer med etnisk minoritetsbaggrund fået plads blandt de 475 medlemmer af kommunalbestyrelserne.

Det er to mere end ved forrige valg, hvor 26 politikere med etnisk minoritetsbaggrund fik plads blandt de i alt 471 kommunalpolitikere i de store kommuner.

Sådan har vi gjort

Institut for Menneskerettigheder har opgjort antallet af valgte lokalpolitikere med anden etnisk baggrund i Danmark, herunder i landets 15 største kommuner. Med udgangspunkt i KMD’s valglister har vi anvendt navnemetoden og talt politikere med navne, der klinger ikkevestligt.

Andelen af personer med ikkevestlig oprindelse udgør 10,2 procent af alle indbyggere over 18 år i de 15 største kommuner i Danmark. Andelen af valgte politikere med etnisk minoritetsbaggrund tegner sig i de samme kommuner for 5,9 procent. 

Andelen af etniske minoriteter i landets 15 største kommuner er altså steget 0,4 procentpoint siden forrige kommunalvalg.

Det viser en optælling, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget på baggrund af KMD’s lister.

Etniske minoriteter er underrepræsenterede

Selvom det ved kommunalvalget er gået frem siden forrige valg, er etniske minoriteter stadig underrepræsenterede i politik.

”Det er positivt, at flere lokalpolitikere med etnisk minoritetsbaggrund har fået plads i kommunalbestyrelserne. Men det er nu, partierne bør holde hinanden op på, at mangfoldigheden skal styrkes, og sætte ambitiøse mål op til næste valg,” siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.

Hvis du ikke kan spejle dig i politikerne, kan det måske være vanskeligt at se, hvorfor politik er vigtigt for dig.
Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

For når bestemte grupper ikke har direkte indflydelse på den politik, som kommunerne fører, kan det svække demokratiet, mener Institut for Menneskerettigheder:

”Hvis du ikke kan spejle dig i politikerne, kan det måske være vanskeligt at se, hvorfor politik er vigtigt for dig. Det stærke ved demokrati er, at forskellige erfaringer kommer i spil,” siger Nikolaj Nielsen.

Andelen af etniske minoriteter

I de 15 største danske kommuner udgør personer med etnisk minoritetsbaggrund over 18 år følgende andel af det samlede indbyggertal:

  1. Københavns Kommune: 15,4 procent
  2. Aarhus Kommune: 11,4 procent
  3. Aalborg Kommune: 6,7 procent
  4. Odense Kommune: 11, 4 procent
  5. Esbjerg Kommune: 6,6 procent
  6. Vejle Kommune: 8,1 procent
  7. Frederiksberg Kommune: 10,7 procent
  8. Randers Kommune: 5,8 procent
  9. Viborg Kommune: 5,0 procent
  10. Silkeborg Kommune: 4,9 procent
  11. Kolding Kommune: 8,2 procent
  12. Horsens Kommune: 8,0 procent
  13. Herning Kommune: 6,8 procent
  14. Roskilde Kommune: 7,0 procent
  15. Næstved Kommune: 6,1 procent

I de 15 største danske kommuner udgør personer med etnisk minoritetsbaggrund over 18 år i alt 10,2 procent.

Samlet for hele landet udgør personer med etnisk minoritetsbaggrund over 18 år 8,7 procent af befolkningen.

Med personer med etnisk minoritetsbaggrund menes her indvandrere og efterkommere med ikke vestlig oprindelse.

Fra rapporten 'Etniske minoriteter i politik - Barrierer for politisk deltagelse', Institut for Menneskerettigheder, november 2021

Barrierer for politikere med etnisk minoritetsbaggrund

Der kan være flere grunde til, at politikere med etnisk minoritetsbaggrund udgør en lille andel i kommunalpolitik.

I ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder tager 22 politikere og ekspolitikere med etnisk minoritetsbaggrund bladet fra munden og beskriver, hvilke barrierer de oplever.           

Samlet tegner de et billede af, at der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på, at det er vanskeligere at være politiker med etnisk minoritetsbaggrund. Og det er ikke kun i mødet med vælgere eller i debatter på sociale medier, politikerne møder modstand. Også i byrådssalene rundtomkring i Danmark og blandt partifæller på Christiansborg oplever de fordomme og mangel på omtanke.

Om rapporten

Institut for Menneskerettigheder har lavet 22 kvalitative interviews med tidligere folketingspolitikere og politikere, der har siddet i byråd, kommunalbestyrelse eller borgerrepræsentation i perioden 2017-2021. Interviewene indgår i rapporten 'Etniske minoriteter i politik - Barrierer for politisk deltagelse', hvor politikere med minoritetsetnisk baggrund beskriver de barrierer, de møder i politik.

”Sådan noget som fordomme og forventninger til, at politikere med etnisk minoritetsbaggrund er eksperter i integration, begrænser deres muligheder for at slå igennem på andre områder. Når de samtidig bliver udsat for trusler og had, lokker det ikke ligefrem at gå ind i politik. Vi anbefaler derfor, at partierne er særlig opmærksomme på at støtte politikere med minoritetsbaggrund, så de ikke skal stå alene med udfordringerne,” siger Nikolaj Nielsen.  

”Intet helle som brun kvinde i dansk politik”

Politikere med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at det er vanskeligt at navigere i dansk politik. De skal både leve op til baglandets forventninger og stå på mål for deres etniske og kulturelle baggrund over for offentligheden. Og så beskriver flere, at deres udfordringer ikke bliver taget seriøst:

”Samtalen om racisme er rigtig svær i Danmark, for udgangspunktet er, at det ikke eksisterer,” forklarer en af politikerne og tilføjer, at Metoo-bevægelsen har vakt et håb om, at et problem kan gå fra at være underkendt til, at flertallet vil det til livs.

Samtalen om racisme er rigtig svær i Danmark, for udgangspunktet er, at det ikke eksisterer.
Svar i rapporten 'Etiske minoriteter i politik - Barrierer for politisk deltagelse'

Kvindelige politikere med etnisk minoritetsbaggrund har ifølge rapporten særlige udfordringer. De oplever et krydspres, når de forsøger at leve op til både andres og egne forventninger. Fra flere sider får de grænseoverskridende spørgsmål om deres privatliv: ”Har du haft sex før ægteskabet?” ”Må du stille op i politik for din far?”

Trusler og had følger også med for politikere med etnisk minoritetsbaggrund: ”Jeg er blevet råbt ad på gaden. Jeg er blevet spyttet på.”

”Der er intet helle som brun kvinde i dansk politik,” konstaterer en af de kvindelige politikere, vi har talt med.

Institut for Menneskerettigheder efterlyser, at partierne indfører mangfoldighedspolitikker, der kan bane vej for, at flere politikere med etnisk minoritetsbaggrund får plads i politik.

Anbefaling

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at de politiske partier udvikler en mangfoldighedspolitik med henblik på at fremme repræsentationen af politikere med minoritetsetnisk baggrund. Politikken bør indeholde konkrete tiltag rettet mod at imødegå de særlige udfordringer, som etniske minoriteter møder i politik.