Reform af barselsreglerne skal fremme ligestilling
EU’s nye forældreorlovsdirektiv skal indføres i Danmark inden august 2022. EU-direktivet betyder, at Danmark skal sikre to måneders øremærket orlov til hver af forældrene.
Derfor har Institut for Menneskerettigheder set barselsregler i Danmark og en række europæiske lande efter i sømmene og spurgt over 2.000 danske forældre om deres holdninger og overvejelser omkring fordelingen af barsel.
13. juni 2019 vedtog EU direktivet om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner. Direktivet skal gennemføres inden august 2022. Reglen om to måneders øremærket barsel til begge forældre er en central del af direktivet og omdrejningspunktet, når det skal gennemføres i dansk ret.
Formålet med at sikre to måneders øremærket forældreorlov til hver forælder er at bidrage til øget ligestilling mellem kønnene ved at:
"Fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, tilskynde til en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem mænd og kvinder og mindske forskellen i mænds og kvinders indkomst og løn."
Ordningen skal altså tilskynde fædre til at gøre brug af deres ret til orlov og dermed lette mødres reintegration på arbejdsmarkedet.
Det er positivt, at forældreorloven vil blive mere ligeligt fordelt mellem forældrene, men der er brug for en reform af den eksisterende ordning, som fremmer ligestillingen mellem kønnene på mere optimal vis.
”Den nuværende barselslovgivning overser, at kønsmønstre ændrer sig, og at der er flere familietyper end kernefamilien med far, mor og børn. For eksempel kvinder, hvis arbejdsliv ikke kan forenes med lang barsel, solomødre, der ønsker at dele nogle uger af barslen med en anden omsorgsperson, og regnbuefamilier,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.
Helt overordnet anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at EU’s nye forældreorlovsdirektiv gennemføres ud fra et ligestillingsfremmende princip og samtidig med størst mulig selvbestemmelse og fleksibilitet til familierne.
”EU-direktivet åbner en unik mulighed for at fremme ligestilling både i hjemmene og på arbejdsmarkedet, så forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til løn, pension og karrieremuligheder udlignes. Vi er særligt opmærksomme på, at den fødende forælder ikke bør bindes i længere tid, end nødvendigt, og at den anden forælder får bedre mulighed for at holde orlov. Hvis man bare gennemfører EU-direktivet ved at give begge forældre 9 nye ugers øremærkning oven i det, de har nu, efterlader det nærmest ingen fleksibilitet og selvbestemmelse til familierne," siger Morten Emmerik Wøldike.
Hvis man bare gennemfører EU-direktivet ved at give begge forældre 9 nye ugers øremærkning oven i dem, de har nu, efterlader det nærmest ingen fleksibilitet og selvbestemmelse til familierne.
Institut for Menneskerettigheders anbefalinger støtter formålet med det nye EU-forældreorlovsdirektiv: at mænd og kvinder bliver mere ligeværdige omsorgspersoner i forhold til børnene, og at forskelle i mænd og kvinders indkomst og løn mindskes.
Fædre vil gerne holde mere orlov
Spørger man de danske forældre, er de ifølge instituttets undersøgelse meget glade for at holde orlov med deres børn. Ingen af de 2.100 adspurgte forældre ønsker at afholde mindre orlov.
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt 2.100 forældre om deres holdninger til og overvejelser om fordelingen af barsel i Danmark. Data er indhentet af Epinion for Institut for Menneskerettigheder i juni-august 2020.
Fædre ville ifølge undersøgelsen holde mere orlov, hvis de kunne vælge om. 42 procent af fædrene ville gerne have taget mere orlov.
Hver tredje far (32 procent) har holdt mindre orlov, end de ønskede. 70 procent af fædrene svarer desuden, at de sandsynligvis ville have afholdt to måneders orlov, hvis den var øremærket til faren. Opbakningen til øremærket orlov til fædre er størst blandt fædre, mens mødre er mere skeptiske og måske frygter, at det bliver taget fra dem.
Økonomi og normer udgør en barriere
Ikke overraskende viser undersøgelsen, at det især skyldes økonomiske hensyn, når mødre i de fleste tilfælde tager hovedparten af orloven.
Desuden vægter det i fordelingen, at fars orlov er noget, der tages fra mor. Det afspejler rodfæstede kulturelle normer for, at forældreorloven i dag fortrinsvis er mors, og far får lov til at tage orlov, hvis mor forærer ham orlov. Derfor skal fædres orlov sikres på anden vis.
For 42 procent udgør komplicerede regler og love en barriere for at afholde mere orlov. Familierne vælger som konsekvens ”standardløsningen”, hvor mor tager hovedparten af orloven – også selvom mange forældrene egentlig har ønsker om en anden fordeling.
- At der indføres en lige fordeling af øremærkede uger med ydelse efter fødslen, for eksempel 11 øremærkede uger til henholdsvis den fødende forælder og den ikkefødende forælder.
- At forældrene får en pulje af ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen, som de frit kan dele imellem sig, for eksempel 26 uger.
- At det overvejes, om der skal indføres et yderligere ligestillingsfremmende tiltag, der opdeler de ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen ligeligt (en reservation), så den fødende forælder og den ikkefødende forælder har lige mange uger hver, for eksempel 13 uger (26 uger delt i to).
- At reglerne bygges op omkring færre orlovstyper, for eksempel graviditetsorlov til den fødende forælder inden fødslen og øremærket forældreorlov og ikkeøremærket forældreorlov til forældrene efter fødslen.
- At den fødende forælder gives en særlig pulje af uger til graviditetsorlov med ydelse inden fødslen i minimum fire uger. Disse særlige uger bør være ud over den fødende forælders øremærkede uger efter fødslen.
- At den fødende forælder gives en ret til fravær lige efter fødslen i minimum 10 uger, hvoraf to af ugerne er obligatoriske for den fødende forælder at afholde. De afholdte uger skal fratrækkes den fødende forælders øremærkede forældreorlov efter fødslen.
- At reglerne gøres kønsneutrale, så de i højere grad omfatter de forskellige familieformer, som findes i dag, for eksempel ved at ændre terminologien ”mor” til ”den fødende forælder” og ”far/ medmor” til ”den ikkefødende forælder”.
- At der indføres tiltag, som sikrer, at en nærtstående til den fødende forælder kan afholde to ugers orlov i forbindelse med fødslen, når den fødende forælder er den eneste forældremyndighedsindehaver ved fødslen.