Nyhed

Retssikkerheden er under pres i kommunerne

Skilt med borgerservice og jobcenter
Hver femte borger, der søger om social støtte fra deres kommune, føler sig urimeligt behandlet. Det viser ny undersøgelse fra instituttet.

Borgere, der har brug for hjælpemidler, aktivitetstilbud eller anden social støtte fra kommunen, oplever, at det er svært at kommunikere med sagsbehandleren. Det er et tegn på, at retssikkerheden ikke fungerer optimalt i kommunerne, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

”Det er i høj grad i kommunerne, at borgerne møder myndighederne, og det er ofte her, den menneskeretlige beskyttelse gennemføres i praksis. Derfor er det problematisk, at så mange borgere oplever det som vanskeligt at søge om støtte i deres kommune,” siger seniorforsker Anette Faye Jacobsen fra Institut for Menneskerettigheder.

Hun står bag en ny undersøgelse af retssikkerheden i danske kommuner. Som led i undersøgelsen har instituttet spurgte mere end 1.100 danskere om deres møde med kommunen. Alle de adspurgte har haft en social sag ved kommunen, og størstedelen har modtaget en ydelse eller anden hjælp af kommunen inden for det seneste år.

Borgernes oplevelser

Instituttet har spurgt 1.138 danskere, der har søgt om social støtte fra deres kommune.

  • Omkring en femtedel svarer, at de i mindre grad eller overhovedet ikke har oplevet, at de er blevet rimeligt behandlet.
  • Omkring en femtedel mener, at kommunens kommunikation ikke har været venlig og hensynsfuld.
  • Op imod en fjerdedel af de borgere, der selv har startet deres sag, synes, det var svært eller meget svært at ansøge kommunen om hjælp.
  • Cirka en femtedel har haft større eller mindre vanskeligheder med at forstå kommunens kommunikation.
  • En tredjedel af borgerne mener ikke, at kommunen har sat sig ind i alle vigtige forhold i deres sag.
  • Knap 40 % mener ikke, at de har haft gode muligheder for at fortælle deres syn på sagen. Godt en femtedel mener slet ikke, de har haft mulighed for at blive hørt i deres egen sag.
  • Flere end 40 % ønsker, at sagsbehandleren havde talt sagen bedre igennem med dem og havde lyttet mere til dem.
  • Flere end 40 % mener ikke, de er blevet informeret om muligheden for at have en bisidder med i sagen. Og halvdelen af de borgere, der har haft et møde med kommunen, ville gerne have haft mere information om en bisidders rolle. Godt en fjerdedel mener, det ville have været en betydelig fordel for dem.
  • Af de borgere, der ikke har fået medhold i deres sag, mener knap en tredjedel ikke, at de har fået en begrundelse. Nogle (få) fik dog en begrundelse, da de bad om den.
  • Omkring en femtedel af de borgere, der ikke fik medhold i deres sag, og som fik en begrundelse, synes, at begrundelsen var svær at forstå, og halvdelen mener ikke, at de er blevet oplyst om klagemulighederne.
  • Af de (relativt få) borgere, der har klaget over kommunens afgørelse, oplevede knap en tredjedel, at det var temmelig eller meget svært at forstå klagevejledningen.
  • Over en fjerdedel synes ikke, at de har haft en god dialog med kommunen.

Stort mindretal har haft dårlige oplevelser

Omkring hver femte svarer, at de i mindre grad eller overhovedet ikke har oplevet, at de er blevet rimeligt behandlet. Det samme antal mener, at kommunens kommunikation ikke har været venlig og hensynsfuld.

”Flertallet har heldigvis en god oplevelse med kommunen, men det er et problem for kommunerne, når et så stort mindretal af borgere, der får sociale ydelser eller anden hjælp fra det offentlige, melder om dårlige eller mindre gode oplevelser fra deres møde med kommunen. Det vidner om, at retssikkerheden er under pres i de danske kommuner,” siger Anette Faye Jacobsen.

Især borgere med handicap eller med en anden etnisk baggrund end dansk oplever vanskeligheder i kommunikationen med kommunen.

”Kommunerne må hverken direkte eller indirekte diskriminere særlige grupper i samfundet. Det er vigtigt for et retssamfund som det danske, at der ikke er store grupper af borgere, der oplever sig uretfærdigt eller urimeligt behandlet af myndighederne. Det er også afgørende for at opretholde den tillid, myndighederne generelt nyder i Danmark,” siger Anette Faye Jacobsen og tilføjer:

”Vi opfordrer derfor kommunerne til at finde løsninger på, hvordan de kan imødekomme de særlige behov for information, vejledning og inddragelse for borgere med handicap eller anden etnisk baggrund end dansk.”

Borgerrådgivere bekræfter problemerne

Godt en tredjedel af de danske kommuner har en borger¬rådgiver-funktion. Borgerrådgiverne har blandt andet som opgave at holde øje med, at kommunerne følger reglerne for sagsbehandling. Instituttet har spurgt kommunernes borgerrådgivere, hvilke udfordringer for borgernes retssikkerhed de støder på i deres arbejde.

To ud af tre borgerrådgivere mener, at der er udfordringer på en række områder, som er centrale for retssikkerheden. Det gælder først og fremmest manglende eller for ringe sagsoplysning, partshøring og begrundelse af afgørelser.

”Borgerrådgiverne peger på nogle af de sammen problemer, som borgerne oplever som vanskelige i deres egne sager. Forvaltningen skal sikre sig, at den har sat sig ind i alle væsentlige forhold i sagen. Det er afgørende for at kunne træffe den rigtige afgørelse og dermed også afgørende for borgernes retssikkerhed,” siger Anette Faye Jacobsen.

Borgerrådgivere kan styrke retssikkerheden

En af forklaringerne på, at retssikkerheden halter i kommunerne, kan være, at forvaltningerne i stigende grad inddeles i specialiserede helheder, hvor der stilles større krav til kommunikation og koordinering på tværs. Samtidig bliver lovgivningen mere kompleks og ofte ændres.

”Du kan ikke forvente, at borgerne kan navigere mellem kommunernes forskellige afdelinger og kender detaljerne i sociallovgivningen. Men her kan borgerrådgiverne hjælpe og dermed være med til at styrke borgernes retssikkerhed,” vurderer Anette Faye Jacobsen.

Hun peger eksempelvis på, at borgerrådgiverne kan være med til at sikre, at borgerne bliver hørt, og at alle relevante oplysninger kommer frem i den enkelte sag. De kan også genoprette dialogen mellem borger og forvaltningen, når den går i hårdknude, og borgerrådgiverne kan rådgive og vejlede de borgere, der har fået et afslag og en begrundelse, de ikke kan forstå. Samtidig kan borgerrådgiverne dele borgernes negative oplevelser og frustrationer med resten af forvaltningen for at sætte fokus på, hvor forvaltningen kan forbedre sin kommunikation med borgerne.

Instituttets anbefalinger til kommunerne

På baggrund af rapportens resultater anbefaler Institut for Menneskerettigheder:

  • At kommunerne systematisk sikrer:
    • At enhver borger får mulighed for at tilkendegive, om han eller hun mener, at alle vigtige elementer er inddraget i vedkommendes sag.
    • At borgernes synspunkter rapporteres skriftligt som led i sagsbehandlingen og tillægges passende vægt i afgørelsen.
    • At borgerne får et udtrykkeligt tilbud om, at deres sag bliver talt igennem med en sagsbehandler.
    • At borgerne får information om deres mulighed for at have en bisidder med igennem sagsforløbet.
    • At borgerne udtrykkeligt spørges, om sagens afgørelse og begrundelsen herfor er forståelig for dem med tilbud om forklaring på afgørelsen samt klagevejledning.
  • At kommunerne overvejer, hvordan sagsbehandlere kan imødekomme de særlige behov for information og vejledning og for inddragelse i deres egen sag, som findes hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere med funktionsnedsættelse.
  • At kommunerne overvejer, hvordan de systematisk kan sikre, at alle borgere får den information og vejledning, de har behov for, til at søge kommunen om hjælp.
  • At kommunen overvejer, om etablering af en borgerrådgiverfunktion kan være et redskab til at styrke borgernes retssikkerhed i kommunen.