Unge med handicap studerer på ulige vilkår
”Jeg er fanget i en krop, der ikke virker. Og jeg kan kun fungere, når et andet menneske hjælper mig. Manglen på hjælpere betyder, at jeg har svært ved at fokusere på mit studie.”
Sådan beskriver 22-årige Astrid Siemens Lorenzen en af mange udfordringer, hendes hverdag som studerende er fyldt med. Astrid har cerebral parese. Det betyder, at hun som studerende er nødt til at sikre sig, at hun for eksempel kan komme rundt på universitetet med sin kørestol, og at hun kan rekruttere hjælpere. Det er udfordringer, studerende uden handicap ikke møder i uddannelsessystemet.
Jeg er fanget i en krop, der ikke virker. Og jeg kan kun fungere, når et andet menneske hjælper mig.
Da hun begyndte på sit første studie, påvirkede de svære vilkår hendes trivsel:
”Eftersom jeg sidder i kørestol, skal jeg altid undersøge tilgængeligheden, før jeg tager et sted hen. Da jeg startede på mit tidligere studie, følte jeg mig ekskluderet fra fællesskabet. På grund af manglende tilgængelighed måtte jeg hele tiden tage andre veje end mine medstuderende for at komme fra A til B. Jeg skulle fokusere meget på det praktiske, og det gjorde det svært også at fokusere på det faglige,” fortæller Astrid.
Barriererne blev for meget. Hun så sig nødsaget til at droppe ud af studiet.
34 procent af studerende med handicap føler sig ekskluderet
Astrid er blot en af mange studerende med handicap, som har mødt fysiske barrierer på uddannelsesstedet. Der er en betydelig forskel på at læse på universitetet som studerende med handicap og som studerende uden et handicap. Det peger en ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på:
Mens 34 procent studerende med handicap følte sig ekskluderet fra det sociale fællesskab, var det kun oplevelsen hos 22 procent af de studerende uden handicap. For en anden gruppe i rapporten førte de svære vilkår til, at 31 procent af de studerende med et handicap droppede ud af deres studie, mens tallet for studerende uden handicap var på 23 procent.
Samfundets barrierer stoppede ikke Astrid
Astrid er ofte blevet mødt med modstand, når hun har søgt ind på en uddannelse. Da hun første gang søgte om optagelse på et gymnasie, blev hun afvist med begrundelsen, at det var svært at se, hvordan hun ville være i stand til at gennemføre med sit handicap. Nogle år senere dimitterede hun med et gennemsnit på 12,3.
Med et så højt snit burde det være en nem sag at få tilbudt en studieplads på et dansk universitet. Sådan viste det sig ikke at være. Astrid blev afvist af flere universiteter på grund af sit handicap.
Retten til at uddanne sig på lige fod med alle andre
”De mente, at jeg med mit handicap ikke var i stand til at gennemføre uddannelserne,” fortæller Astrid.
Astrid læser nu medicin og teknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Selvom Astrid trives på sin nuværende uddannelse, har det været en lang kamp for hende at nå hertil. Hun mener, at der mangler politisk handling og en tydelig lovgivning med et forbud mod at forskelsbehandle mennesker med handicap på uddannelsesinstitutionerne.
Danmark underskrev FN’s Handicapkonvention i 2009. Det betyder, at Astrid har ret til uddannelse og til at deltage i studieaktiviteter på lige fod med alle andre.