Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap
Rapporten 'Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap' undersøger, i hvilken grad mennesker med handicap har mulighed for at bestemme, hvor, hvordan og med hvem de vil bo.
Institut for Menneskerettigheder er udpeget af Folketinget til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark. Undersøgelsen af boligvalg tager udgangspunkt i handicapkonventionens artikel 19 om retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap (se boks).
Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet
Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre:
a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform,
b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet,
c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.
Rapporten svarer på følgende spørgsmål:
- Hvordan visiterer sagsbehandlere i danske kommuner til botilbud
- Hvordan er retten til et selvstændigt liv, herunder retten til valg af bolig og boligform på lige fod med andre, beskyttet i dansk sociallovgivning og i kommunernes visitationspraksis.
Spørgeskemaundersøgelse
Når kommunerne visiterer til botilbud, udmønter de i praksis retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap.
Institut for Menneskerettigheder har derfor foretaget en spørgeskema-undersøgelse blandt 230 sagsbehandlere fra 81 danske kommuner. De har svaret på spørgsmål, der alle handler om den kommunale visitation til botilbud. Alle spørgsmål og svar kan findes i rapporten. Her bringes et udvalg:
41 procent af sagsbehandlerne svarer, at borgere fra deres kommune i høj eller meget høj grad har mulighed for at vælge mellem forskellige botilbud.
36 procent mener, at borgere kun i lav eller meget lav grad har valgfrihed.
39 procent af sagsbehandlerne er uenige eller meget uenige i, at borgere fra deres kommune har mulighed for at vælge, hvilken boform de vil bo i (for eksempel botilbud, egen bolig, opgangsfællesskab og plejehjem). Omvendt er 28 procent af sagsbehandlerne enige eller meget enige i, at det er muligt at vælge boform. 33 procent har svaret ”ved ikke” eller "hverken enig eller uenig".
Når mennesker med handicap skal vælge bolig, afgøres placeringen ifølge 96 procent af de adspurgte sagsbehandlere af, hvor de bedst kan få støtte. Støttebehovet er med andre ord den mest afgørende faktor for, hvor borgeren kommer til at bo.
Det frie boligvalg for mennesker med handicap er ifølge undersøgelsen ikke slået helt igennem i praksis. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at serviceloven ændres, så tildeling af støtte ikke afhænger af boligvalg.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
1. Social- og Ældreministeriet tager initiativ til at ændre serviceloven og relateret lovgivning, så det sikres, at valg af bolig reelt adskilles fra tildeling af støtte, herunder:
– at fortsætte udfasningen af servicelovens § 108 om længerevarende boliger og i stedet anvise og opføre boliger til mennesker med handicap efter (almen)boliglovgivningens regler
– at mennesker med omfattende støttebehov sikres en ret til at medtage den individuelt udmålte støtte ved skift af botilbud/boligform
– at sikre mennesker med handicap, der har brug for omfattende støtte, retten til at have indflydelse på, hvem der skal hjælpe dem og hvornår.
2. Fritvalgsordningen udvides, så den også gælder for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107.
Åndssvageanstalter og centralinstitutioner, hvor hundredvis af mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicap blev placeret, gav rystelser i samfundet i midten af det 20. århundrede. I Danmark levede mange mennesker med funktionsnedsættelser fra 1800-tallet og frem til 1970’erne og 1980’erne i en lukket verden på store centralinstitutioner, hvor dagligdagen var præget af bestemte regler og rutiner, et begrænset privatliv og ingen eller ringe kontakt med det omgivende samfund.
Handicapkonventionen, herunder særligt konventionens artikel 19, gør op med den tilgang til mennesker med handicap. Efter artikel 19 skal landene anerkende, at mennesker med handicap har ret til at leve et selvstændigt liv, hvor de inkluderes og kan deltage i samfundet med den samme indflydelse på eget liv og med de samme valgmuligheder, som mennesker uden handicap har.
Den danske servicelov fra 1998 afskaffede institutionsbegrebet i dansk lovgivning med den hensigt at komme de store institutioner til livs. Der blev imidlertid ikke ændret på de botilbud, som eksisterede, da loven blev vedtaget. Siden vedtagelsen af serviceloven har der ikke på nationalt niveau været iværksat reformer af botilbudsområdet for voksne med handicap med henblik på at sikre beskyttelsen af retten til et selvstændigt liv.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
