Nyhed

Handicap bør ikke afgøre valg af bolig

Ældre mand og ung mand med downs syndrom kigger hinanden i øjnene og smiler.
Borgere med handicap har ringe mulighed for selv at vælge bolig, svarer hver tredje sagsbehandler i ny undersøgelse. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovgivning om boligtilbud og individuel støtte skilles ad.

Mennesker med handicap skal ligesom alle andre kunne vælge, hvor, hvordan og med hvem de ønsker at bo. De har ret til et selvstændigt liv. Sådan lyder det i handicapkonventionen, som Danmark tiltrådte i 2009.

Men mange mennesker med handicap oplever begrænsninger, når det gælder valg af bolig. Det viser undersøgelsen ’Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap’, som Institut for Menneskerettigheder står bag.

Vi tog et stort skridt med vedtagelsen af serviceloven i 1998, hvor institutionsbegrebet blev ophævet, men vi er ikke i mål.
Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

Undersøgelsen gør status på, hvor langt Danmark er nået i forhold til forpligtelsen i handicapkonventions artikel 19 om retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap.

Specifikt dykker Institut for Menneskerettigheder ned i, hvilke faktorer der er afgørende, når kommuner henviser en borger til et botilbud.

Hver tredje sagsbehandler: Begrænset valgfrihed for mennesker med handicap

230 sagsbehandlere fra 81 kommuner har som led i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse svaret på spørgsmål om visitering af personer med handicap til botilbud og plejeboliger.

Flere end hver tredje af sagsbehandlerne svarer, at borgere med handicap generelt har ringe valgfrihed, når det kommer til boform, og begrænset mulighed for at vælge mellem botilbud.

Om spørgeskemaundersøgelsen

Resultaterne i rapporten stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud i juli 2020 til kommunale sagsbehandlere fra samtlige kommuner i Danmark. Svarprocenten er 84 procent.

De 81 kommuner, der har besvaret undersøgelsen, er fordelt på alle fem regioner og er både store og små. Samlet set har 230 sagsbehandlere besvaret undersøgelsen. I gennemsnit deltager tre sagsbehandlere i undersøgelsen fra hver af de medvirkende kommuner.

Borgere med handicap kan ikke selv få lov at vælge, med hvem de vil bo, vurderer omkring hver fjerde sagsbehandler, mens hver femte sagsbehandler svarer, at det ikke er valgfrit, hvor de vil bo.

”Lovgivningen siger, at der et frit valg for de langvarige botilbud. Det er positivt. Men det er selvfølgelig helt afgørende, at det frie valg også slår igennem i praksis. Vores tal tyder på, at mange ikke selv får lov at vælge bolig,” siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Flyt reglerne om botilbud fra serviceloven

Borgerens behov for støtte bestemmer ifølge sagsbehandlerne i høj grad, hvor og hvordan de kommer til at bo.

Mange borgere med handicap er også begrænsede af, hvilken kommune de bor i, da de har ringe muligheder for at vælge et andet botilbud end kommunens eget.

I praksis og lovgivning er bolig og støtte til mennesker med handicap kædet sammen, og det svækker valgfriheden, vurderer Institut for Menneskerettigheder:

”I praksis får man tilbudt en botilbudspakke og ikke individuelt tilpasset støtte, og valgmulighederne er meget begrænsede. Mennesker med handicap skal ligesom andre kunne vælge egen bolig. Derfor hører botilbud ikke hjemme i den sociale servicelov, men derimod i boliglovgivningen,” siger Nikolaj Nielsen.

Den individuelle støtte skal reelt adskilles fra botilbuddet, så støtten følger borgeren og ikke botilbuddet, lyder anbefalingen fra instituttet.

Den individuelle støtte, en borger modtager, bør ikke stoppe eller blive lavet om, blot fordi en borger skifter botilbud. Beboere på botilbud får ofte udelukkende støtte fra botilbuddets ansatte, og lovgivningen udelukker beboere på botilbud fra at benytte andre ordninger.

Mennesker med handicap skal ligesom andre kunne vælge egen bolig.
Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

Skift af botilbud medfører som oftest, at borgerens individuelle støtte laves om, samtidig med at hjælpere og kontaktpersoner skiftes ud. Dermed er der ikke sket en reel adskillelse af bolig og individuel støtte.

Opgør med institutionaliseringen

24.000 voksne mennesker i Danmark bor på et botilbud. Her har de ganske vist en selvstændig bolig, men de bliver underlagt en institutionel tankegang.

Tal

I Danmark bor cirka 24.000 voksne mennesker på et botilbud (tal for Social- og indenrigsministeriet, 2020). Det er mennesker med både fysiske, kognitive og psykiske funktionsnedsættelser. Fælles for gruppen er, at de i deres hverdag har et betydeligt støttebehov.

I Danmark findes der cirka 1.500 botilbud for voksne, herunder længerevarende botilbud, midlertidige botilbud og såkaldt botilbudslignende tilbud (almene plejeboliger med tilknyttede servicearealer og personale).

”Vi tog et stort skridt med vedtagelsen af serviceloven i 1998, hvor institutionsbegrebet blev ophævet, men vi er ikke i mål. Et botilbud kan være det rigtige for nogle, men det handler om retten til at vælge selv. I realiteten er mange mennesker med handicap tvunget til at bosætte sig under institutionslignende forhold og med ringe mulighed for et selvstændigt liv,” siger Nikolaj Nielsen.

Med anbefalingerne ønsker Institut for Menneskerettigheder at pege på, hvordan regeringen og Folketinget kan styrke retsstillingen for mennesker med handicap, så intentionen i serviceloven om at adskille udmålingen af støtte og tildelingen af botilbud bliver realiseret.

Opgør med institutioner

Åndssvageanstalter og centralinstitutioner, hvor hundredvis af mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicap blev placeret, gav rystelser i samfundet i midten af det 20. århundrede. Også i Danmark levede mange mennesker med funktionsnedsættelser fra 1800-tallet og frem til 1970’erne og 1980’erne i en lukket verden på store centralinstitutioner, hvor dagligdagen var præget af regler og rutiner, et yderst begrænset privatliv og ingen eller ringe kontakt med det omgivende samfund.

Handicapkonventionen, herunder særligt konventionens artikel 19, gør op med den tilgang til mennesker med handicap. Efter artikel 19 skal landene anerkende, at mennesker med handicap har ret til at leve et selvstændigt liv, hvor de inkluderes og kan deltage i samfundet med den samme indflydelse på eget liv og med de samme valgmuligheder, som mennesker uden handicap har.

Den danske servicelov fra 1998 afskaffede institutionsbegrebet i dansk lovgivning med den hensigt at komme de store institutioner til livs. Der blev imidlertid ikke ændret på de botilbud, som eksisterede på tidspunktet for lovens vedtagelse. Siden vedtagelsen af serviceloven har der ikke på nationalt niveau været iværksat reformer af botilbudsområdet for voksne med handicap med henblik på at sikre beskyttelsen af retten til et selvstændigt liv.

Rapporten

Institut for Menneskerettigheder er udpeget af Folketinget til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark.

Rapporten 'Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap' undersøger, i hvilken grad mennesker med handicap har mulighed for at bestemme, hvor, hvordan og med hvem de vil bo. 

Undersøgelsen tager udgangspunkt i handicapkonventionens artikel 19 om retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap. 

Spørgeskemaundersøgelse, analyse og anbefalinger kan du læse i rapporten.