Handicap bør ikke afgøre valg af bolig
Mennesker med handicap skal ligesom alle andre kunne vælge, hvor, hvordan og med hvem de ønsker at bo. De har ret til et selvstændigt liv. Sådan lyder det i handicapkonventionen, som Danmark tiltrådte i 2009.
Men mange mennesker med handicap oplever begrænsninger, når det gælder valg af bolig. Det viser undersøgelsen ’Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap’, som Institut for Menneskerettigheder står bag.
Undersøgelsen gør status på, hvor langt Danmark er nået i forhold til forpligtelsen i handicapkonventions artikel 19 om retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap.
Specifikt dykker Institut for Menneskerettigheder ned i, hvilke faktorer der er afgørende, når kommuner henviser en borger til et botilbud.
Hver tredje sagsbehandler: Begrænset valgfrihed for mennesker med handicap
230 sagsbehandlere fra 81 kommuner har som led i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse svaret på spørgsmål om visitering af personer med handicap til botilbud og plejeboliger.
Flere end hver tredje af sagsbehandlerne svarer, at borgere med handicap generelt har ringe valgfrihed, når det kommer til boform, og begrænset mulighed for at vælge mellem botilbud.
Borgere med handicap kan ikke selv få lov at vælge, med hvem de vil bo, vurderer omkring hver fjerde sagsbehandler, mens hver femte sagsbehandler svarer, at det ikke er valgfrit, hvor de vil bo.
”Lovgivningen siger, at der et frit valg for de langvarige botilbud. Det er positivt. Men det er selvfølgelig helt afgørende, at det frie valg også slår igennem i praksis. Vores tal tyder på, at mange ikke selv får lov at vælge bolig,” siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
Flyt reglerne om botilbud fra serviceloven
Borgerens behov for støtte bestemmer ifølge sagsbehandlerne i høj grad, hvor og hvordan de kommer til at bo.
Mange borgere med handicap er også begrænsede af, hvilken kommune de bor i, da de har ringe muligheder for at vælge et andet botilbud end kommunens eget.
I praksis og lovgivning er bolig og støtte til mennesker med handicap kædet sammen, og det svækker valgfriheden, vurderer Institut for Menneskerettigheder:
”I praksis får man tilbudt en botilbudspakke og ikke individuelt tilpasset støtte, og valgmulighederne er meget begrænsede. Mennesker med handicap skal ligesom andre kunne vælge egen bolig. Derfor hører botilbud ikke hjemme i den sociale servicelov, men derimod i boliglovgivningen,” siger Nikolaj Nielsen.
Den individuelle støtte skal reelt adskilles fra botilbuddet, så støtten følger borgeren og ikke botilbuddet, lyder anbefalingen fra instituttet.
Den individuelle støtte, en borger modtager, bør ikke stoppe eller blive lavet om, blot fordi en borger skifter botilbud. Beboere på botilbud får ofte udelukkende støtte fra botilbuddets ansatte, og lovgivningen udelukker beboere på botilbud fra at benytte andre ordninger.
Skift af botilbud medfører som oftest, at borgerens individuelle støtte laves om, samtidig med at hjælpere og kontaktpersoner skiftes ud. Dermed er der ikke sket en reel adskillelse af bolig og individuel støtte.
Opgør med institutionaliseringen
24.000 voksne mennesker i Danmark bor på et botilbud. Her har de ganske vist en selvstændig bolig, men de bliver underlagt en institutionel tankegang.
”Vi tog et stort skridt med vedtagelsen af serviceloven i 1998, hvor institutionsbegrebet blev ophævet, men vi er ikke i mål. Et botilbud kan være det rigtige for nogle, men det handler om retten til at vælge selv. I realiteten er mange mennesker med handicap tvunget til at bosætte sig under institutionslignende forhold og med ringe mulighed for et selvstændigt liv,” siger Nikolaj Nielsen.
Med anbefalingerne ønsker Institut for Menneskerettigheder at pege på, hvordan regeringen og Folketinget kan styrke retsstillingen for mennesker med handicap, så intentionen i serviceloven om at adskille udmålingen af støtte og tildelingen af botilbud bliver realiseret.