Digital kommunikation i kommunerne

I rapporten er der blandt andet indsamlet oplysninger gennem to spørgeundersøgelser, dels til kommunerne, dels til de kommunale ældre-, handicap-, udsatte- og integrationsråd. Besvarelsesprocenter fra begge undersøgelser er på ca. 70, hvilket giver et godt dækkende billede af forholdene rundt om i landet.

Analysen af lovgivning, vejledninger samt anbefalinger fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at de centrale myndigheder har en ambitiøs målsætning om at gøre flest mulige borgere digitale. I lyset af menneskerettens krav om at ingen borgere må diskrimineres i adgangen til offentlige goder, hverken direkte eller indirekte, konkluderer undersøgelsen, at der er behov for, at borgerne ikke presses til en digital kommunikationsform, som bliver en barriere for, at de får deres rettigheder opfyldt.

Undersøgelsen anbefalinger

På baggrund af undersøgelsens resultater – med henblik på at fremme menneskerettighederne – anbefaler Institut for Menneskerettigheder:

• at regeringen liberaliserer lovgivningen, så en borger, der ønsker varig undtagelse fra digital selvbetjening på det sociale område, kan opnå en sådan, hvis han eller hun erklærer at være forhindret i at benytte digital
• selvbetjening på grund af et eller flere af de forhold, som er gældende ved fritagelse for digital post, blandt andet funktionsnedsættelse, utilstrækkelige danskkundskaber eller manglende adgang til computer i eget hjem.
• at Digitaliseringsstyrelsen sikrer, at hidtil underrepræsenterede borgergrupper, som etniske minoriteter og socialt udsatte, inddrages yderligere i dialogen med henblik på at implementere digitaliseringsstrategiens målsætning om ’digitalisering for alle’.
• at kommunerne systematisk inddrager alle interesserede lokale råd i forvaltningens arbejde med at sikre information og hjælp til digital kommunikation, der er tilpasset de forskellige grupper af borgere, der har særlige udfordringer på området.
• at Digitaliseringsstyrelsen vejleder kommunerne om, at de skal give borgerne information om de muligheder, lovgivningen giver for at kunne søge om undtagelse fra digital selvbetjening.
• at kommunerne informerer borgerne på deres hjemmeside om, at de har mulighed for at blive undtaget fra digital selvbetjening.
• at alle kommuner oplyser på deres hjemmeside om borgernes ret til at lade sig repræsentere ved fuldmagt – også i forbindelse med digital selvbetjening.
• at kommunerne sikrer, at information om retten til at lade sig repræsentere ved fuldmagt er let og overskuelig at finde frem til fx ved hjælp af søgefunktionen.
• at kommunerne undlader at give mulighed for, at borgerne bruger generelle oversættelsesprogrammer til information og selvbetjeningsløsninger.
• at kommunerne får brugertestet alle niveauer i deres digitale selvbetjeningsløsninger inklusive formularer og hjælpebokse i et systematisk samarbejde med de råd, der findes i kommunen.
• at de kommuner, der endnu ikke lever fuldt op til de krævede standarder for handicaptilgængelighed, får planlagt, hvordan de hurtigst muligt kan opfylde WCAG 2.0-kravene.
• at kommunerne oplyser bredt, herunder på hjemmesiden, via plejecentre og botilbud samt via ansatte i hjemmeplejen, at der er mulighed for at få hjælp til digital kommunikation i eget hjem, hvis der er behov for det, og at man også kan blive undtaget fra digital selvbetjening.