Faktaark
Forside af faktaarket

Dobbeltbelæg i danske fængsler

Danske fængsler huser i dag flere indsatte, end de er indrettet til. Derfor bor der jævnligt to indsatte i celler, der kun er beregnet til en enkelt person.

Antallet af indsatte i danske fængsler er steget de seneste år. Samtidig er der blevet færre fængselsbetjente. Det betyder, at der i dag er overbelægning i fængslerne, og at det i flere fængsler og arresthuse er nødvendigt at placere to indsatte i celler beregnet til en enkelt person.

Kriminalforsorgen og fængslernes ledelser skal i den forbindelse være opmærksomme på, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité giver indsatte ret til et minimum af plads i cellerne.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk