Had i det offentlige rum under COVID-19-epidemien – en analyse af minoriteters oplevelser

COVID-19 og en bølge af racisme

COVID-19-epidemien og de samfundsmæssige restriktioner, der er fulgt med, har haft stor betydning for, hvordan folk færdes og mødes i det offentlige rum. I forbindelse med COVID-19-epidemien har flere lande også oplevet en bølge af racistisk motiveret had og eksklusion. FN’s specialrapportør for minoriteter har advaret mod, at COVID-19-epidemien alene ses som et sundhedsproblem:

I de danske medier vi set flere eksempler på, at minoriteter har oplevet hadefulde ytringer i form af nedsættende tilråb og chikane, når de har færdes i det offentlige rum under COVID-19-epidemien. Det kan være blinde, der på grund af nedsat syn ikke kan holde afstand på samme måde som andre, adopterede fra asiatiske lande eller andre med minoritetsbaggrund, der møder tilråb alene på grund af deres udseende eller hudfarve.

Hadefulde ytringer er dog ikke et nyt fænomen.Mange af de oplevelser, der rapporteres om i denne rapport, er ikke afgrænset til COVID-19-epidemien og vil ikke forsvinde herefter, men er foreløbig blevet forstærket af smittefrygten. Derfor har Institut for Menneskerettigheder valgt at undersøge fænomenet, på baggrund af vores mandat til at fremme og overvåge menneskerettighederne, samt at bekæmpe diskrimination mod udsatte grupper.

Projektet er baseret på en rundspørge med 2000 besvarelser og afgrænser sig til at have fokus på LGBTI+-personer, etniske minoriteter, adopterede fra udlandet og mennesker med handicap.

Rapportens fund

Instituttet har med rapporten dokumenteret, hvordan minoriteter oplever hadefulde ytringer i det offentlige rum og nogle oplever, at dette er blevet værre under COVID-19-epidemien.

Rapporten her dokumenterer både grove tilråb, nedsættende ord om asiater, anklager om at være smittespredere, truende opførsel og hvad minoritetspersonerne oplever som generel afstandtagen – ikke kun målt i meter.

Samtlige respondenter og interviewpersoner, der har oplevet hadefulde ytringer i det offentlige rum, fortæller om uprovokerede hændelser, der er sket i forbindelse med hverdagsaktiviteter, som fx indkøb, gåtur eller transport.

Fælles for mange af minoritetspersonerne er en oplevelse af, at de på den ene eller anden måde skiller sig ud fra ”normalen” i hverdagen. Det gør, at de tænker ekstra meget på, hvordan de agerer i det offentlige rum og dette er for mange blevet forstærket under COVID-19-epidemien

Anbefalinger

På bagrund af rapportens fund anbefaler Instituttet følgende tiltag:

• at regeringen tager initiativ til en national handlingsplan mod hadefulde ytringer i lighed med Norge og Sverige. Handlingsplanen bør have fokus på både de lovlige og ulovlige hadefulde ytringer og komme med bud på, hvilke samfundsområder der bør have særlig opmærksomhed, herunder medierne. Desuden bør handlingsplanen adressere, hvordan hadefulde ytringer kan bekæmpes via andre virkemidler end lovgivning og forbud.
• at regeringen tager initiativ til ennationalhandlingsplan mod hadforbrydelser som udtrykkeligt adresserer alle de nuværende motivgrunde samt handicap, kønskarakteristika, kønsidentitet og kønsudtryk.
• at den gældende lovgivning om hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed i straffelovens § 81, nr. 6 ændres:
  • således at handicap tilføjes som motivgrund, hvis en kriminel gerning er motiveret af en persons handicap.
  • således at kønskarakteristika, kønsidentitet eller kønsudtryk tilføjes som motivgrund, så beskyttelsen af transkønnede og interkønnede personer bliver udtrykkelig.

Rapporten her er ét af flere tiltag, som Institut for Menneskerettigheder har igangsat under COVID-19-epidemien. Et overblik over øvrige undersøgelser kan findes på hjemmesiden her.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør