Publikation
Cover med foto af mikrofon

Kandidaturets pris

Undersøgelse af chikane og trusler under valgkampen i 2022 bekræfter billedet fra de seneste valg: Langt de fleste kandidater oplever trusler og chikane, og det går værst ud over kvinder og unge.

Undersøgelsen 'Kandidaturets pris' sætter fokus på politiske kandidaters oplevelse med chikane og trusler i valgkampen op til folketingsvalget 2022 og afdækker omfanget, karakteren og konsekvenserne af chikane og trusler.

Undersøgelsen bygger på besvarelser af et spørgeskema fra en repræsentativ stikprøve med 262 folketingskandidater.

Herunder kan du finde nøgletal og hovedkonklusioner fra undersøgelsen.

Chikane og trusler i valgkampen er udbredt

75 procent af de opstillede kandidater har oplevet chikane eller trusler i valgkampen op til folketingsvalget 2022.

Det sker hyppigst i form af hadefulde eller uønskede kommentarer på sociale medier og hærværk mod plakater. Der er ingen sammenhæng mellem omfanget af chikane og trusler i valgkampen og de politiske blokke.

Unge og kvinder står for skud

Yngre kandidater er mest udsat for trusler og chikane i valgkampen. Det gælder både mandlige og kvindelige kandidater.

Blandt de 18-39-årige angiver hele 89 procent, at de har oplevet chikane og trusler, mens det blandt de ældre kandidater (60+ år) er 49 procent.

82 procent af de kvindelige kandidater og 71 procent af de mandlige kandidater har oplevet chikane og trusler. Forskellen er ikke signifikant.

Når vi zoomer ind på de specifikke oplevelser, er de kvindelige kandidater i højere grad udsat for seksuel chikane og uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer.

18 procent af de kvindelige kandidater har oplevet seksuel chikane i en eller anden form, mens det blandt mændene kun er 5 procent.

Kandidater oplever ikke tilstrækkelig hjælp på sociale medier

Sociale medier er i dag en af de vigtigste platforme for politiske kandidater, når de skal nå ud til vælgerne og føre valgkamp. Men det er også platforme, hvor chikane og trusler nemt finder vej til kandidaterne.

59 procent af kandidaterne har oplevet uønskede henvendelser, hadefulde kommentarer eller seksuel chikane på de sociale medier under deres valgkamp. Blandt de kvindelige kandidater er det 69 procent sammenlignet med 53 procent blandt de mandlige kandidater.

Hver tredje kandidat har anmeldt en kommentar eller besked til de sociale medier. Af dem har kun 8 procent følt, at de i høj grad har fået hjælp fra det sociale medie.

Chikane og trusler har personlige og demokratiske konsekvenser

Chikane og trusler har en række uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte kandidat, men påvirker også, hvordan kandidaterne fører valgkamp.

Halvdelen af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, svarer, at chikanen og truslerne har påvirket deres adfærd i valgkampen.

26 procent bliver mere varsomme med, hvad de skriver på sociale medier. Kvinder bliver i langt højere grad varsomme med, hvordan de deltager i valgkampen.

25 procent bliver mentalt påvirket af at blive udsat for chikane og trusler.

14 procent af kandidaterne overvejer at undlade at genopstille på grund af oplevelser med chikane og trusler.

Få kandidater søger hjælp hos deres parti eller politiet

12 procent af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, er gået til deres parti for at få støtte og vejledning, mens 9 procent af hændelserne er anmeldt til politiet.

Omtrent halvdelen af respondenterne, der har oplevet chikane og trusler, svarer, at hændelserne ikke har haft karakter af at være strafbare, eller at de ikke har haft behov for at søge hjælp hos partiet.

18 procent af kandidaterne begrunder dog deres manglende anmeldelse til politiet med, at de ofte oplever lignende hændelser.

10 procent har enten ikke kendskab til, hvilken hjælp der er at søge hos partiet, eller har ikke tillid til, at partiet kan hjælpe.

Anbefaling

På baggrund af undersøgelsens konklusioner anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at de politiske partier etablerer en rådgivningsfunktion, der giver politiske kandidater vejledning om, hvordan hændelser med trusler og chikane håndteres og anmeldes til politiet og de sociale medier.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk