Tre ud af fire folketingskandidater oplever chikane og trusler
”Fald og bræk halsen.” ”Jeg stemmer kun på dig, hvis jeg må knalde dig.”
Det er blot nogle få eksempler på, hvad der landede i indbakken hos kandidater til Folketinget under valgkampen i 2022. Og det er langtfra enestående oplevelser.
75 procent af de opstillede folketingskandidater oplevede nemlig chikane eller trusler op til valget. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.
”I et demokrati bør man kunne stille op til valg uden frygt for at blive chikaneret eller truet. Derfor er det bekymrende, at vi ved endnu et valg ser, at så stor en andel af de opstillede politikere bliver udsat for chikane og trusler,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Også ved folketingsvalget i 2019 undersøgte Institut for Menneskerettigheder de opstillede kandidaters oplevelser under valgkampen. Her oplevede 72 procent af kandidaterne chikane og trusler.
Kvinder og unge rammes hårdest
Ligesom ved tidligere valg er det særligt kvinder og unge, der står for skud.
Hele 89 procent af de unge kandidater mellem 18 og 39 år oplevede chikane eller trusler under valgkampen i 2022. Sammenlignet med kandidater over 40 år, oplevede de 18-39-årige syv gange så ofte, at den seneste hændelse var rettet mod deres alder.
Det skader vores demokrati, at kandidaterne rammes så hårdt af trusler og chikane, at det kan koste deres politiske engagement.
Mænd og kvinder oplever generelt lige meget chikane og trusler, men karakteren og konsekvenserne af chikanen og truslerne rammer kønnene forskelligt.
Kvinder oplever i højere grad seksuel chikane og henvendelser, der er rettet mod deres køn og udseende.
Hver tredje tilfælde af chikane og trusler blandt kvinder er rettet mod deres køn, mens det kun gælder 2 procent for de mandlige kandidater. Kvinder ændrer i højere grad adfærd og bliver mere varsomme med, hvad de siger i valgkampen, viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse.
Undersøgelsen viser samtidig, at chikane og trusler fik 14 procent af de ramte kandidater til at overveje, om de overhovedet ville stille op igen. Det har konsekvenser for demokratiet, understreger Institut for Menneskerettigheder.
”Det skader vores demokrati, at kandidaterne rammes så hårdt af trusler og chikane, at det kan koste deres politiske engagement. For partierne kan det blive rigtig vanskeligt at fastholde og tiltrække kandidater – særligt fra de grupper, der bliver hårdest ramt,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at partierne etablerer en rådgivning, så kandidater kan få vejledning til at håndtere trusler og chikane, og hvordan det anmeldes til politiet.
Efter folketingsvalget 3. november 2022 sendte Institut for Menneskerettigheder et spørgeskema til samtlige opstillede kandidater.
Data er indsamlet frem til 28. november 2022 af Epinion på vegne af Institut for Menneskerettigheder. 262 ud af de 1.014 opstillede folketingskandidater har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen har en svarprocent på 27 procent. Der er tilføjet vægte for at gøre op for små skævheder i stikprøven.
Svarprocenten og stikprøvens repræsentativitet suppleret med vægtningen gør, at vi med rimelig sikkerhed kan udlede denne analyses resultater til at gælde for alle opstillede kandidater ved folketingsvalget i 2022.