Retspsykiatri - i et menneskeretligt perspektiv

Institut for Menneskerettigheder påpegede tilbage i 2006, at der manglede proportionalitet mellem lovovertrædelse og sanktion i forbindelse med personer med psykiske lidelser, der begår kriminalitet og får en foranstaltningsdom.

Problemstillingen vedrørende forskelsbehandling af mennesker med længerevarende psykisk sygdom i form af meget langvarige domme gør sig i endnu højere grad gældende i dag. Det er en massiv menneskeretlig udfordring for Danmark, fordi uforholdsmæssigt lange særforanstaltninger kan udgøre diskrimination af personer med langvarig psykisk sygdom.

Formålet med denne undersøgelse af personer med psykiske lidelsers vilkår i retspsykiatrien har været at belyse, hvordan retspsykiatriske patienter er sikret imod, at deres dom strækker sig længere eller er mere indgribende end nødvendigt, og hvordan patienternes rettigheder kan styrkes.

Resultaterne af undersøgelsen vidner om massive menneskeretlige udfordringer i retspsykiatrien.På baggrund af en analyse af forlængede domme finder vi, at domme for eksempelvis berigelseskriminalitet i flere tilfælde forlænges. Det gælder også i tilfælde, hvor der ikke har været begået yderligere kriminalitet under dommen. Det helt centrale formål med en anbringelses­ eller behandlingsdom er – gennem behandling – at forebygge, at personen på grund af sin psykiske lidelse begår lignende gentagen kriminalitet, såkaldt recidiv. Alligevel finder vi flere eksempler på, at domme forlænges med henvisning til behandlingsbehov uden henvisning til risiko for recidiv. Mennesker med psykiske lidelser skal selvfølgelig have behandling og støtte, men det skal ikke ske ved at forlænge en behandlingsdom langt udover det rimelige.

Samtidig ser vi nærmere på forholdene for de bistandsværger, der har til opgave, der har til opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand. Vores undersøgelse belyser, at bidtandsværgerne oplever mangel på information om deres klienters sag, og at sagsbehandlingstiderne er uforholdsmæssigt lange. Resultaterne tyder på, at bistandsværgernes arbejde besværliggøres i unødig grad, og at dette i sidste ende forringer den dømtes retssikkerhed.

Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at der er behov for en gennemgribende reform af retspsykiatrien, herunder et opgør med princippet om, at der kan idømmes meget langvarige foranstaltninger også for mindre kriminelle forhold.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• Justitsministeriet og Sundheds­- og Ældreministeriet iværksætter en reform af retspsykiatriområdet, herunder en ændring af reglerne om særforanstaltninger i straffelovens kapitel 9.
• Politi og anklagemyndighed sikrer, at pårørende forud for beskikkelsen som pårørendebistandsværge orienteres og vejledes grundigt om indholdet af opgaven, herunder muligheden for at klienten kan få beskikket en listebistandsværge, hvis de pårørende ikke ønsker eller ikke magter at være bistandsværge.
• Regionerne indskærper over for sygehusafdelingerne, at der er pligt til at underrette bistandsværgerne ved indlæggelse og udskrivning.
• Justitsministeriet tager initiativ til at undersøge, hvor udbredt de lange sagsbehandlingstider er, og hvordan det kan sikres, at der ligger en opdateret lægelig vurdering til grund for ændringer af en foranstaltningsdom.