Køn og ligestilling
Retten til ligestilling betyder, at alle uanset køn skal have lige muligheder for at træffe deres egne valg i livet.
Det er et fundamentalt princip indenfor menneskeretten, at alle skal behandles lige. Det betyder blandt andet, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder og muligheder til at bestemme over deres eget liv.
Princippet om ligestilling mellem kønnene skal sikres gennem formel ligestilling og materiel ligestilling. Det følger både af menneskeretten, EU-retten og dansk ret, for eksempel ligestillingslovens § 1 og ligebehandlingslovens § 13.
Formel ligestilling sikres først og fremmest gennem det grundlæggende forbud mod forskelsbehandling af personer på grund af deres særlige kendetegn som køn. I Danmark har vi i dag lovgivning, der langt hen ad vejen sikrer ligestilling mellem kønnene, og i 2023 er ligestillingen mellem kønnene blevet styrket på en række områder.
Materiel ligestilling sigter mod at fjerne de faktiske uligheder, som skyldes køn, blandt andet ved at sikre lige adgang til arbejdsmarked og uddannelse. Ulighed kan for eksempel udlignes ved at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at komme ind i brancher, hvor der er en skæv kønsfordeling.
Dog er der stadig en række ligestillingsmæssige udfordringer i Danmark. For eksempel er der brug for initiativer til at sikre ligeløn i praksis, en stærkere indsats mod seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelsessteder samt bedre repræsentation af kvinder i toppen af politik.
Når vi skriver om ligestilling mellem kønnene, sker det ud fra en binær kønsforståelse. Nonbinære nyder dog også beskyttelse efter menneskeretten, hvor særlige hensyn gør sig gældende.
Indhold på siden
- Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer større lønåbenhed på de enkelte arbejdspladser, så medarbejdere kan sammenligne deres lønniveau med sammenlignelige kolleger.
- Børne- og Undervisningsministeriet tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven således, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination.
- Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer, at Arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger udtrykkeligt baseres på den bredere definition af seksuel chikane, som følger af ligebehandlingsloven og det underliggende EU-direktiv.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Lønåbenhed skal bidrage til at udligne lønforskellen
Der er fortsat lang vej til en udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark. Lønforskellen er 14,4 procent, og mens 85 procent af forskellen kan forklares med erfaring, fravær eller det kønsopdelte arbejdsmarked, kan 15 procent ikke umiddelbart forklares. Det viser en undersøgelse fra VIVE.
Forskning peger på, at lønåbenhed kan bidrage til at mindske den uforklarlige lønforskel. Blandt andet har et nyt dansk studie påvist, at mere løngennemsigtighed giver mindre lønulighed, primært på grund af lavere lønstigninger til mænd.
Selvom ligelønsloven forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, kender mange arbejdstagere ikke reglerne, og arbejdstagere gør ikke aktivt brug af deres rettigheder.
Det er derfor positivt for ligestillingen, at et nyt EU-direktiv om løngennemsigtighed blev vedtaget i foråret 2023. Direktivet skal være implementeret i dansk ret inden juni 2026.
De nye regler forpligter større virksomheder til at årligt at redegøre for lønforskelle mellem kønnene. Uforklarlige forskelle på mere end 5 procent skal følges op af en lønvurdering for at afdække, om der finder diskrimination sted.
Selvom direktivet ikke sikrer fuld gennemsigtighed, er det Institut for Menneskerettigheders vurdering, at direktivet kan bidrage til at skabe fokus på lønåbenhed og være med til at nedbryde tabu omkring løn.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere undersøgt lønåbenhed på danske arbejdspladser. Undersøgelsen viste, at seks ud af ti medarbejdere ikke taler med deres kollegaer om, hvad de tjener. Da lønåbenhed er et vigtigt redskab til at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling, anbefaler instituttet større lønåbenhed på de enkelte arbejdspladser, så medarbejdere kan sammenligne deres lønniveau med sammenlignelige kolleger.
Uddannelsesmiljøer skal være fri for chikane
Efter #MeToo-bevægelsens anden bølge i Danmark i 2020 er det nu bredt anerkendt, at sexisme og seksuel chikane udgør et strukturelt problem, der kræver fælles løsninger.
I marts 2023 vedtog Folketinget et lovforslag om seksuel chikane, som blandt andet tydeliggør arbejdsgiveres ansvar. Dermed er det præciseret, hvornår arbejdsgivere kan holdes ansvarlige for ansattes og tredjemands krænkelser, og at arbejdsgivere har pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed. Elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane, får også med loven forbedret deres retsstilling. Lovforslaget udmønter trepartsaftalen om seksuel chikane mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter fra foråret 2022.
Indsatsen mod seksuel chikane på danske arbejdspladser og uddannelser kan dog ifølge Institut for Menneskerettigheder styrkes yderligere.
Undersøgelser tegner et klart billede af, at chikane også er udbredt på danske uddannelsessteder. For eksempel viser den seneste trivselsmåling, at hver syvende erhvervsskoleelev (15 procent) har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte på deres skole sjældent, en gang imellem, tit eller meget tit i løbet af det seneste år. Det køn, der er færrest af på uddannelsen, såkaldte minoritetskøn, oplever i højere grad seksuel chikane.
Uddannelses- og Forskningsministeriets spørgeskemaundersøgelse fra 2020 viser, at knap 12 procent af studerende har oplevet fysisk sexisme, verbal sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed i løbet det seneste år på deres videregående uddannelse.
Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder både chikane og seksuel chikane. I undervisningsmiljøloven er seksuel chikane dog hverken nævnt eller defineret. Det efterlader usikkerhed om, i hvilken udstrækning undervisningsmiljøloven beskytter mod seksuel chikane på skolen.
Lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet
Forbuddet mod seksuel chikane på arbejdsmarkedet findes to steder i dansk lovgivning: i ligebehandlingsloven, som forbyder seksuel chikane, og implicit i arbejdsmiljøloven, som stiller krav om, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Beskyttelsen mod seksuel chikane blev styrket i marts 2023 som følge af en trepartsaftale om seksuel chikane mellem arbejdsmarkedets parter. Særligt i ligebehandlingsloven blev arbejdsgiveres ansvar tydeliggjort.
De to regelsæt har dog ikke samme definition af seksuel chikane.
Ligebehandlingslovens definition er bredere end i de underliggende arbejdsmiljøregler til arbejdsmiljøloven, hvor der gælder et krav om grovhed eller gentagelse, som ikke findes i ligebehandlingsloven. Konsekvensen er, at der skal mere til, før arbejdsgiverens pligter efter arbejdsmiljøloven aktiveres end efter ligebehandlingsloven. Arbejdstilsynets tilsynsbesøg har også kun ganske sjældent ført til påbud relateret til problemer med seksuel chikane på arbejdspladsen.
I 2022 foretog Institut for Menneskerettigheder en stikprøveundersøgelse af interne retningslinjer om krænkende handlinger og seksuel chikane blandt 12 offentlige arbejdsgivere.
Stikprøven viste blandt andet, at seks ud af de 12 arbejdsgivere anvender en smallere definition af begrebet krænkende handlinger, herunder seksuel chikane, end den definition, som følger af ligebehandlingsloven.
Ingen af de 12 arbejdsgivere henviser i deres retningslinjer til, at arbejdstagerne også er beskyttet af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane på arbejdsmarkedet, herunder mulighed for at klage til ligebehandlingsnævnet og få godtgørelse.
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at arbejdsmiljøreglerne udtrykkeligt bør baseres på ligebehandlingslovens bredere definition af seksuel chikane. Det vil nemlig sikre en entydig forståelse af, hvad der udgør seksuel chikane, og sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane. Det vil også være i overensstemmelse med EU-retten, hvor der benyttes den samme standard for seksuel chikane på arbejdsmiljøområdet og på ligebehandlingsområdet.
Principielle afgørelser i 2023
Ligebehandlingsnævnet behandler fødselsskadesager
Institut for Menneskerettigheder har omtrent 50 verserende sager hos Ligebehandlingsnævnet om afslag på forsikringsdækning af graviditets- og fødselsskader. En lang række forsikringsselskaber har siden 2021 fjernet ulovlige forsikringsbetingelser, som undtog for dækning i forbindelse med graviditet eller fødsel. Dog får rigtig mange kvinder fortsat afvist deres fødselsskader blot med henvisning til generelle og kønsneutrale forsikringsbetingelser. Det udgør efter instituttets vurdering fortsat forskelsbehandling på grund af køn, og instituttet afventer Ligebehandlingsnævnets stillingtagen til sagerne.
Ny EU-dom styrker deltidsansattes retsstilling
Når deltidsansatte har ringere vilkår end fuldtidsansatte, betragtes det som et ligebehandlingsproblem, fordi langt flere kvinder end mænd er på deltid. Derfor var det et vigtigt skridt imod en stærkere beskyttelse af deltidsansatte, da EU-Domstolen 19. oktober 2023 afsagde dom i en sag vedrørende deltidsansattes ret til vederlag for ekstraarbejde. EU-Domstolen fandt, at det udgjorde forskelsbehandling af deltidsansatte, når der gjaldt den samme tærskel for antallet af overarbejdstimer for fuldtidsansatte og deltidsansatte. Deltidsansatte vil således meget sjældnere opfylde betingelserne for ret til tillægsløn.
Østre Landsret dømte for voldtægt i passivitetssituation
1. januar 2021 trådte den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, og i 2023 er der blevet afsagt en række domme, som belyser, hvordan samtykkebegrebet skal forstås i praksis. Bestemmelsen finder nu blandt andet anvendelse på situationer, hvor offeret har forholdt sig passivt. Østre Landsret tog stilling til spørgsmålet om passivitet i en dom af 21. juni 2023. Landsrettens flertal fandt, at der ikke forelå samtykke i en situation, hvor offeret indledningsvist havde forsøgt at skubbe gerningsmanden væk og efterfølgende forholdt sig passivt ved blandt andet at lade, som om hun sov.
Danske og internationale tiltag i 2023
Voldsramte mænd får adgang til krisecentre
Den danske regering sendte i oktober et lovforslag i høring, der har til formål at sikre ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte kvinder og mænd. Med lovforslaget sikres mænd udsat for vold i nære relationer adgang til krisecentre og de dertilhørende rettigheder svarende til den hjælp, som kvinder har ret til efter servicelovens § 109. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2024.
Ambitiøs handlingsplan skal stoppe partnervold og -drab
I juni blev en samlet handlingsplan mod partnervold og partnerdrab offentliggjort. Planen indeholder 26 initiativer, der er blevet aftalt i forbindelse med finansloven for 2023, og et historisk højt beløb er afsat til området. Det skal sikre en bred indsats for at færre udsættes for vold i nære relationer, at færre børn vokser op i et voldeligt hjem og forebygge at partnervold ender i partnerdrab.
EU vedtager direktiv om lønåbenhed
Nyt EU-direktiv om løngennemsigtighed blev vedtaget i foråret 2023 og skal være implementeret i dansk ret inden juni 2026. Formålet med direktivet er at styrke princippet om lige løn for lige arbejde på tværs af køn og bidrage til at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder. De nye regler forpligter større virksomheder til at offentliggøre redegørelser for lønforskelle mellem kønnene i deres organisation. Uforklarlige forskelle på mere end 5 procent skal følges op med en lønvurdering for at identificere, om der finder lønmæssig forskelsbehandling sted. Der er allerede danske regler om kønsopdelt lønstatistik, men de nye EU-regler går længere.
Livgardens højdekrav afskaffes
Forsvaret afskaffede i efteråret 2023 det nuværende højdekrav ved Den Kongelige Livgarde. Forinden har et højdekrav betydet, at mænd skulle være 175 centimeter høje, mens kvinder skulle være 169 centimeter høje for at gøre tjeneste ved Livgarden. Højdekravet afskaffes, fordi det ikke giver operativ mening, og fordi det ikke gav lige optagelse af mænd og kvinder. Højdekravet lå under gennemsnittet for mænd og over gennemsnittet for kvinder. Forsvaret forventer, at kommende værnepligtige til Forsvarets Dag i starten af 2024 vil kunne søge ind i Livgarden uden højdekrav.
Menighedsråd kan ikke fravælge præster på grund af køn
Regeringen har besluttet at fjerne undtagelsesbestemmelsen i ligebehandlingsloven, der siden 1978 har givet menighedsråd mulighed for at fravælge kvindelige præster af for eksempel religiøse årsager. Det vil således ikke længere være lovligt at diskriminere kandidater i Folkekirken på baggrund af deres køn. Beslutningen kommer blandt andet i kølvandet på et opråb fra landets biskopper i oktober 2022.
Lovforslag styrker indsats mod seksuel chikane på arbejdspladser
I marts 2023 blev et lovforslag om seksuel chikane vedtaget. Den nye lovgivning indebærer blandt andet en tydeliggørelse af, hvornår en arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for ansattes og tredjemands krænkelser, arbejdsgiverens pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, større konsekvenser, hvis arbejdspladsen ikke lever op til sine forpligtelser, højere godtgørelsesniveau til den krænkede samt en forbedring af elever og lærlinges retstilling i sager om seksuel chikane. Lovændringerne gælder særligt ligebehandlingsloven og kun i mindre omfang arbejdsmiljøreglerne. Der skal derfor fortsat mere til, for at der er tale om seksuel chikane efter arbejdsmiljøreglerne end efter ligebehandlingsloven.
Trepartsaftale giver lønløft til fag med flest kvinder
Der er i december 2023 indgået en trepartsaftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne om løn og arbejdsvilkår for en række offentligt ansatte. Aftalen indeholder blandt andet et lønløft til en række fag med flest kvinder som sosu’er, sygeplejersker og jordemødre, der har været præget af lønulighed.
Kvinder kan nedfryse æg længere
I slutningen af 2023 blev et lovforslag om afskaffelse af den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg vedtaget. Lovforslaget har til formål at ophæve den nuværende tidsbegrænsning på nedfrysning af menneskelige æg udtaget uden medicinsk indikation. Dermed vil æggene kunne opbevares, indtil kvinden er fyldt 46 år, der er aldersgrænsen for, hvornår man kan få fertilitetsbehandling i Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ophævelse af tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders æg mellem alle Folketingets partier fra maj 2023. Loven trådte i kraft 1. januar 2024.
Regeringen styrker drenge og mænds ligestilling
Som en del af et generelt øget fokus på at forbedre mænd og drenges ligestilling, afsatte regeringen i november 35 millioner kroner fra SSA-reserven til at igangsætte initiativer på området. Initiativerne skal bidrage til at forbedre mænds sundhed, mindske risikoen for selvmord, hjemløshed og kriminalitet og styrke udsatte fædres rolle i familielivet. Foruden de SSA-finansierede initiativer er der en handlingsplan for mænd og drenges ligestilling på vej med en række yderligere initiativer. Handlingsplanen koordineres af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og forventes lanceret i foråret 2024.
Nye regler skal fremme kønsbalance i ledelser og bestyrelser
1. januar 2023 trådte nye regler, som skal styrke kønsbalancen i ledelse i offentlige institutioner og i større virksomheder, i kraft. De nye regler udvider forpligtelserne, så der ud over måltal for kønssammensætningen i bestyrelser skal opstilles måltal for de øverste ledelsesniveauer. Samtidig udvides målgruppen til at omfatte hele den offentlig sektor, både kommuner, regioner, sygehuse, kommunale fællesskaber og statslige institutioner både med og uden en bestyrelse. I 2024 skal der for første gang afrapporteres efter de nye regler. I januar 2024 kom der et fællesoffentligt inspirationskatalog, som skal hjælpe offentlige institutioner i deres arbejde med aktivt at fremme kønsbalance i ledelse.
Seneste nyt om køn og ligestilling
-
NyhedFlere tusinde unge samledes om hiphop, litteratur og menneskerettigheder på Re-Act – Institut for Menneskerettigheder og Rapolitics’ scene på Roskilde Festival.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedFor Mare Advertencia er musikken blevet en platform, hvor hun kan tale højt om den sexisme, undertrykkelse og racisme, der hersker i Mexico og særligt rammer kvinder og etniske minoriteter.
Udgivelser om køn og ligestilling
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
PublikationUdgivelseErhvervsskolernes rådgivning skal styrkes og synliggøres for at hjælpe elever, der oplever seksuel chikane på lærepladserne.