”Det er modigt at skabe et koncept, der blander druk- og festkultur med globale problemstillinger”

Da Haider Ansari træder ind på scenen og åbner sin digtsamling ’Institutionaliseret’, lægger stilheden sig under den hvide teltdug. Klokken er 11, og den unge digter er dagens første kunstner på Re:Act scenen, der ligger i hjertet af et af Roskilde Festivals store campingområder. 

Over tre dage har Institut for Menneskerettigheder, Rapolitics og Roskilde Festival samlet over 5000 unge om alt fra rørende og hårdtslående digtoplæsninger, pulserende hiphop workshops, festlige dj-sessions, dans og freestyle rap om menneskerettigheder. På vidt forskellige måder har 44 kunstnere og debattører med 18 events været med til at gøre ytringsfrihed, retten til egen krop og andre menneskerettigheder nærværende og relevante for festivalens gæster. 

”Hver nat kan jeg høre en tosse fordrive tiden med selvskade i observationscellen. Banker hovedet ind i ruden. Hans ånd er svag. Det synes at være eneste udvej at binde gardinet om halsen. Vi er først vagternes hovedpine, når vi skal skæres ned,” lyder det fra Haider Ansari.

Der er langt mellem de virkeligheder, som han sætter ord på, og den feststemning, som dominerer campingområdet på Danmarks største musikfestival.  At Roskilde Festival giver sine gæster mulighed for andet end af feste, drikke og høre musik, sætter Olivia Dornonville de la Cour stor pris på.

”Det er meget modigt at skabe et koncept, der blander dansk druk- og festkultur med aktuelle og globale problemstillinger. Mange tager på Roskilde Festival for at få et afbræk fra hverdagen og en pause fra at skulle forholde sig til krig og problemer. Jeg synes, at det er vigtigt, at man ikke glemmer resten af verden, selvom man er på festival,” siger Olivia Dornonville, få minutter efter at Haider Ansari har forladt scenen.

”Det kan være enormt svært at forholde sig til problemer og krige, når de er langt væk fra ens egen hverdag og virkelighed. Men når man står foran en person, der har oplevet det på egen krop, er det nemmere at forholde sig til,” siger Olivia Dornonville.

Fire timer senere går den palæstinensiske rapper Khaled Harara på scenen og fortæller om, hvor afgørende rap-musikken har været for ham. Han er opvokset i Gaza, men bor i dag i Sverige. Som barn oplevede han regelmæssigt livstruende raketangreb fra den israelske besættelsesmagt og skærpet kontrol og overvågning fra Hamas. Det har sat dybe spor i ham.

”Det, der redede mit liv i Gaza, var musikken. Jeg var ingenting. Kun vred. Rap var det eneste redskab for mig, hvor jeg kunne udtrykke mine følelser. Det var et overlevelsesværktøj i en krigszone,” fortæller Khaled Harara til de mange unge festivalgæster, der lytter med.
Det var både spændende og hårdt at høre Khaled Hararas historie, oplever Søren Berthelsen, der lyttede med.

”Det var meget ægte og ærligt, fordi han kommer fra Gaza. Det er en vigtig samtale med spændende perspektiv om, hvordan vi også passer på vores frihed i Danmark. Det er godt, at der er plads til andet end druk og fest på Roskilde,” mener Søren Berthelsen.

Kort efter, at dagens anden regnbyge har lagt sig, indtager freestyle-rapperne Klaskefar, Fabeldyret og Ham den Lange Re:Act-scenen med årets sidste og 18. indslag.

På få minutter samler de over 300 unge til et intenst freestyle-rapshow.  Med humor, rim og rytmer får de publikum til at sende nævnerne i vejret og synge med på oneliners om samtykke, retten til egen krop og en hyldest til pædagogerne som samfundets helte.