Nyhed

Flere kvinder tager plads i kommunalbestyrelserne

FOTO: Timo Battefeld/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
36 procent kvinder er blevet valgt ind i byrådene efter kommunalvalget, viser ny optælling fra Institut for Menneskerettigheder. Det er en lille fremgang siden forrige valg.

Resultaterne fra kommunalvalget tyder på, at Danmark har taget et lille skridt nærmere ligestilling i kommunalpolitik.

En optælling fra Institut for Menneskerettigheder viser, at der er sket en stigning i andelen af kvindelige byrådsmedlemmer sammenlignet med forrige valg.

I 2017 var 33 procent af de valgte byrådspolitikere kvinder. Efter kommunalvalget i 2021 er 36 procent af de valgte byrådspolitikere kvinder.

Dog er der stadig lang vej til ligestilling i kommunalpolitik.

I 64 ud af alle 98 kommuner er under 40 procent af de folkevalgte kandidater kvinder, og fem kommuner har mindre end 20 procent kvinder blandt de valgte i 2021.

Samtidig går 21 ud af 98 borgmesterposter til kvinder. Med 21 kvindelige borgmestre stiger antallet i forhold til valget i 2017, hvor der rykkede kvindelige kandidater ind på 14 af de 98 borgmesterkontorer.

”Det er en grundsten i et sundt demokrati, at kommunalbestyrelserne afspejler befolkningen. Derfor er det vigtigt, at et køn ikke er voldsomt underrepræsenteret i politik. Kommunalpolitik handler om at finde de rigtige løsninger, der tjener alle bedst muligt, og det er derfor vigtigt, at forskellige erfaringer og interesser er med om bordet, hvor beslutningerne træffes”, siger Morten Emmerik Wøldike, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling. 

Kommuner med 0-19,9 procent kvindelige kandidater

Læsø Kommune: 0 %

Struer Kommune: 14 %

Fanø Kommune: 18 %

Brønderslev Kommune: 19 %

Kommuner med 20-39,9 procent kvindelige kandidater

Morsø Kommune: 19%

Billund Kommune: 20%

Langeland Kommune: 20%

Vallensbæk Kommune: 20%

Brøndby Kommune: 21%

Thisted Kommune: 22%

Sønderborg Kommune: 23%

Allerød Kommune: 24%

Kerteminde Kommune: 24%

Nyborg Kommune: 24%

Ringkøbing-Skjern Kommune: 24%

Holstebro Kommune: 26%

Norddjurs  Kommune: 26%

Syddjurs Kommune: 26%

Vejen Kommune: 26%

Stevns Kommune: 26%

Ærø Kommune: %27

Kolding Kommune: 28%

Middelfart Kommune: 28%

Halsnæs Kommune: 29%

Esbjerg Kommune: 29%

Silkeborg Kommune: 29%

Tønder Kommune: 29%

Hedensted Kommune: 30%

Vesthimmerlands Kommune: 30%

Assens Kommune: 31%

Odense Kommune: 31%

Svendborg Kommune: 31%

Odder Kommune: 32%

Solrød Kommune: 32%

Helsingør Kommune: 32%

Lolland Kommune: 32%

Rebild Kommune: 32%

Hjørring Kommune: 32%

Slagelse Kommune: 32%

Aabenraa Kommune: 32%

Fredericia Kommune: 33%

Kalundborg Kommune: 33%

Mariagerfjord Kommune: 34%

Randers Kommune: 35%

Vejle Kommune: 35%

Aalborg Kommune: 35%

Ballerup Kommune: 36%

Samsø Kommune: 36%

Hørsholm Kommune: 37%

Ishøj Kommune: 37%

Tårnby Kommune: 37%

Hillerød Kommune: 37%

Horsens Kommune: 37%

Køge Kommune: 37%

Skive Kommune: 37%

Frederikshavn Kommune: 38%

Skanderborg Kommune: 38%

Hvidovre Kommune: 38%

Lemvig Kommune: 38%

Haderslev Kommune: 39%

Herning Kommune: 39%

Aarhus Kommune: 39%

Gribskov Kommune: 39%

Ikast-Brande Kommune: 39%

Kommuner med 40-60 procent kvindelige kandidater

Dragør Kommune: 40%

Favrskov Kommune: 40%

Faxe Kommune: 40%

Faaborg-Midtfyn Kommune: 40%

Fredensborg Kommune: 41%

Furesø Kommune: 48%

Vordingborg Kommune: 41%

Holbæk Kommune: 42%

Næstved  Kommune: 42%

Glostrup Kommune: 42%

Herlev Kommune: 42%

Albertslund Kommune: 43%

Høje-Taastrup Kommune: 43%

Lyngby-Taarbæk Kommune: 43%

Ringsted Kommune: 43%

Frederikssund Kommune: 43%

Lejre Kommune: 44%

Nordfyns Kommune: 44%

Odsherred kommune: 44%

Sorø Kommune: 44%

Varde Kommune: 44&

Jammerbugt Kommune: 44%

Guldborgsund Kommune: 45%

Viborg Kommune: 45%

Egedal Kommune: 48%

Greve Kommune: 48%

Bornholms Regionskommune: 48%

Rudersdal Kommune: 48%

Roskilde Kommune: 48%

Frederiksberg Kommune: 52%

Rødovre Kommune: 53%

Københavns Kommune: 55%

Gentofte Kommune: 58%

Kommuner med over 60 procent kvindelige kandidater

Gladsaxe Kommune: 64%

Her er kønsfordelingen mest lige

Kønsfordelingen blandt de valgte kandidater ser forskellig ud i kommunerne.

I 33 ud af 98 kommuner er mellem 40-60 procent kvinder blevet valgt ind i kommunalbestyrelserne. Det er dermed de kommuner, der er tættest på en lige kønsfordeling.

Med nul procent kvindelige folkevalgte politikere er Læsø den mindst ligestillede kommune. Herefter kommer Struer Kommune med 14 procent kvinder i kommunalbestyrelsen, hvor der nu er tre kvinder ud af 21 valgte til kommunalbestyrelsen.


Partierne spiller en afgørende rolle

For at opnå en mere ligelig kønsfordeling i kommunalpolitik peger Institut for Menneskerettigheder på, at partierne spiller en afgørende rolle.

Det er partierne, der opstiller de kandidater og spidskandidater, som vælgerne kan stemme på til kommunalvalget.

”Partierne bærer et særligt ansvar, når det kommer til at fremme ligestilling i kommunalpolitik. De bør gøre en aktiv indsats og få udviklet en ligestillings- og mangfoldighedspolitik, der kan sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt kandidaterne på opstillingslisterne til næste valg,” siger Morten Emmerik Wøldike.