34 procent af kandidaterne til kommunalvalget er kvinder

De mandlige kandidater vil være i klart flertal, når vælgerne næste måned skal stemme til kommunalvalget. Af nye tal fra KMD fremgår det, at 34 procent af de opstillede kandidater til kommunalvalget er kvinder.

Det er en lille fremgang i andelen af kvindelige kandidater sammenlignet med forrige kommunalvalg, hvor andelen lå på 32 procent.

”Det er stadig et demokratisk problem, at der er en så skæv kønsfordeling i kommunalpolitik. I et sundt demokrati er det nødvendigt, at forskellige livserfaringer og interesser er repræsenteret, når politikerne træffer beslutninger og finder lokale løsninger, som skal være til gavn for os alle,” siger Morten Emmerik Wøldike, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling.

Historisk set har de kvinder, der stiller op til kommunalbestyrelserne, lige så gode chancer for at blive valgt som mænd. Den store forskel er, at der er langt færre kvinder end mænd, der stiller op. Ved det seneste valg i 2017 var kun 33 procent af de folkevalgte kandidater kvinder mod 30 procent i 2013.

Instituttets optælling af tallene fra KMD viser også, at kønsfordelingen blandt kandidater ser meget forskellig ud i kommunerne. Ved det kommende kommunalvalg er der 88 kommuner med under 40 procent kvinder på stemmesedlerne.

I bunden ligger Læsø kommune  med 20 procent kvinder, Vejen kommune med 21 procent kvinder samt Langeland og Skanderborg kommune med 26 procent kvinder. I ti kommuner er kønsfordelingen balanceret mellem 40-60 procent kvinder.

Ingen kommuner har mere end 60 procent kvindelige kandidater på listerne.

Få kvinder på vej til borgmesterposterne

Instituttets optælling viser også, at der er en skæv kønsrepræsentation blandt partiernes spidskandidater – og dermed blandt bejlerne til at rykke ind i borgmesterkontorerne efter valget.

Ved kommunalvalget i 2017 blev kun 14 ud af 98 borgmesterposter besat af kvinder. Ved valget 16. november vil der i fem kommuner ikke være nogen kvindelige spidskandidater blandt folketingspartierne.

I 72 kommuner er mindre end 40 procent af spidskandidaterne kvinder. I 23 kommuner er kønsfordelingen balanceret med mellem 40-60 procent. I tre kommuner, Helsingør, København og Vesthimmerland, er andelen af kvindelige spidskandidater 60 procent eller lidt over.

”Vi ser et stærkt fokus på kønsligestilling i disse år, som ikke ser ud til at slå igennem i kønsfordelingen blandt spidskandidater. Partierne er ikke i mål med at fremme ligestilling, når det gælder indflydelse i toppen af lokaldemokratiet,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Kun partierne kan skabe ligestilling

Partierne opstiller de kandidater og spidskandidater, som vælgerne kan stemme på til kommunalvalget. Derfor er partierne afgørende for, om der fremover bliver en mere lige kønsfordeling i kommunalpolitik.

Instituttet anbefaler, at partierne udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik, som fremmer en mere ligelig kønsfordeling blandt kandidater på opstillingslisterne til kommunalvalget.

”Partierne bør de næste fire år gøre en aktiv indsats for at forhindre kønsskævhed i kommunalpolitik,” siger Morten Emmerik Wøldike.

”Indtil partierne får skabt en mere ligelig kønsfordeling anbefaler vi, at de overvejer at anvende konkrete redskaber til at skabe forandring. Det gælder for eksempel måltal for en mere ligelig kønsfordeling blandt deres kandidater eller fletteregler, så der skiftevis står en kvinde og en mand på stemmesedlerne.”