Politiets brug af kropskameraer bør reguleres ved lov
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at kropskameraer kan anvendes til gavn for både politi og borgere, hvis der samtidig tages hensyn til retten til privatliv, databeskyttelse, ytrings- og forsamlingsfrihed.
Politiets anvendelse af kropskameraer vil kunne beskytte den enkelte politibetjent mod falske anklager og den enkelte borger mod ulovlig magtanvendelse. Politiets optagelser kan for eksempel være med til at dokumentere hændelser og indgå som bevis i sager om unødvendig magtanvendelse og dokumentere diskriminerende og chikanøse handlinger og ytringer rettet fra eller mod politiet.
Institut for Menneskerettigheder vurderer derfor, at kropskameraer kan beskytte både borgere og politibetjente.
Brugen af kropskameraer vil dog kræve klar lovhjemmel og løbende evaluering. Optagelser fra politiets kropskameraer risikerer nemlig at gribe ind i retten til privatliv og databeskyttelse. Derfor bør formålet reguleres, så det er tydeligt, hvordan og under hvilke betingelser politiet må anvende kropskameraer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Folketinget og regeringen tager initiativ til at indføre en specifik hjemmel i politi- og retsplejelov om politiets brug af kropskameraer og evaluerer brugen efter en årrække
- politi- og retsplejeloven præcist opregner formål, hvortil politiet kan benytte kropskameraer og optagelser, og betingelserne herfor.
- optagelser fra kropskameraer stilles uredigeret til rådighed for Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
