Vil du holde tale i menneskerettighedernes tegn?

Vil du blive bedre til at skrive og holde stærke taler? Og har du lyst til at sætte menneskerettighederne på dagsordenen?

Institut for Menneskerettigheder tilbyder ti unge et gratis forløb hos talerskolen Røst, hvor de vil få retoriske redskaber til både at skrive og holde en tale. Forløbet kulminerer med et event i Operaens foyer i København, hvor alle ti unge tager ordet på talerstolen.  

Vi søger personer, der har lyst til at dele deres personlige oplevelser inden for nedenstående ti menneskerettighedsudfordringer, der præger vores samfund i dag. Med talerforløbet ønsker vi at understøtte unge menneskerettighedsforkæmpere, bringe deres oplevelser ud til et bredt publikum og skabe dialog om de udfordringer, vi står over for.  

Som deltager melder man sig til følgende i efteråret 2024:  

Fire workshops med Røst og Det Kongelige Teater

Over fire workshops, faciliteret af talerskolen Røst og Det Kongelige Teater, vil deltagerne tilegne sig en række retoriske kompetencer. Vi vil komme omkring både idégenerering, situationstilpasning, opbygning, sprog, argumentation, manuskriptteknik, kropssprog, stemmeføring, nervøsitetshåndtering og andre væsentlige dele af det retoriske arbejde og det at indtage en scene. Forløbet vil være varieret og bestå af både oplæg, øvelser, skrivetid og sparring.  

Workshopsene foregår 30/10, 6/11 og 13/11 og 20/11, primært i lokaler hos Institut for Menneskerettigheder (Wilders Plads 8K), men også en enkelt dag i Operaen (Ekvipagemestervej 10). Alle dage kl. 16-20 inkl. forplejning.  

Individuel feedback og sparring 

Efterfølgende vil hver deltager modtage individuel sparring og feedback fra retorikere fra Røst med fokus på det at holde tale. 

Event i Operaens foyer 9. december 2024

Den 9. december vil Røst, Institut for Menneskerettigheder og Det Kongelige Teater i fællesskab stå bag et åbent event i Operaens foyer, hvor alle deltagere holder deres tale.

De ti menneskerettighedsudfordringer  

Nedenfor kan du se de ti udvalgte menneskerettighedsudfordringer. Beskrivelserne er ment som inspiration og dækker på ingen måde alle aspekter ved udfordringerne. Din tale skal ikke nødvendigvis handle om de forhold, vi beskriver under hver udfordring.  

1. Ytringsfriheden i Danmark 
   Ytringsfriheden er en central frihedsrettighed i Danmark, og det er én af de rettigheder, der bliver debatteret mest. I Danmark er vores ytringsfrihed bl.a. presset af tonen på sociale medier og frygten for negative konsekvenser som trusler og chikane. Fx har hver tiende dansker ifølge Institut for Menneskerettigheder afholdt sig fra at deltage i demonstrationer eller borgermøder af frygt for negative reaktioner, mens hver tredje har afholdt sig fra at deltage i debatter på sociale medier af frygt for negative reaktioner.  
    
2. Systematiske krænkelser
   Systematiske krænkelser er sager, hvor bestemte persongrupper har været udsat for grove og systematiske menneskeretlige krænkelser, der kan ligge flere år tilbage. Det kan ske for mange forskellige befolkningsgrupper, herunder børn, personer med handicap, den grønlandske befolkning, og det kan fx handle om svigt på bosteder eller brud på rettigheder i forbindelse med internationale adoptioner.  
    
3. Rettigheder i mødet med politiet
   Politi og efterretningstjenester skal sørge for borgernes sikkerhed. Alligevel kan borgernes møde med politiet føre til sammenstød, og det kan efterfølgende være svært at dokumentere, hvad der er sket og vide, hvordan ens rettigheder sikres overfor politiet og efterretningstjenesterne. Desuden viser flere undersøgelser foretaget af bl.a. Institut for Menneskerettigheder, at etnisk profilering hos ordensmagten er et problem, og minoritetsetniske borgere bliver i højere grad sigtet og anholdt for forhold, de ikke findes skyldige i, sammenlignet med personer med dansk oprindelse.  
    
4. AI og menneskerettigheder 
   Udbredelsen af kunstig intelligens stiller os i store etiske dilemmaer, og menneskerettigheder som retten til ligebehandling og ytringsfrihed kan blive udfordret af teknologiens muligheder for fx automatiseret sagsbehandling, deep fakes og misinformation.
    
5. Grønlænderes levevilkår i Danmark 
   I Danmark bor der omkring 17.000 grønlændere. Ifølge Institut for Menneskerettigheder oplever mange grønlændere i Danmark, at de ikke har samme adgang til uddannelse, sundhed og job som størstedelen af befolkningen i Danmark. Flertallet af grønlandske studerende oplever at blive mødt med fordomme i danske studiemiljøer.  
    
6. Hadforbrydelser 
   Hadforbrydelser er den mest krænkende form for diskrimination. Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse udsættes mellem 20.000 og 29.000 minoritetspersoner for hadforbrydelser årligt . Men meget få bliver dømt for hadforbrydelser og politiet registrerer ikke systematisk anmeldelser af hadforbrydelser.  
    
7. Seksuel chikane, chikane og diskrimination på uddannelsessteder  
   Undersøgelser og mediedækning viser væsentlige problemer med seksuel chikane samt chikane og diskrimination af minoriteter på skoler, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Ifølge Institut for Menneskerettigheder har mere end hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsskolerne. Og der er store udfordringer med diskrimination af lærlinge på grund af køn, handicap, etnicitet og hudfarve i håndværksbranchen.  
    
8. Tvang i psykiatrien  
   Tvang er en af de voldsomste indgreb i et menneskes fundamentelle rettigheder som selvbestemmelse, integritet og frihed. På trods af politiske ambitioner om at reducere brugen af tvang i psykiatrien, går udviklingen den anden vej. Især unge oplever i stigende grad at blive udsat for tvang, når de kommer i kontakt med psykiatrien.  
    
9. Ligestilling og ligeløn
   Ligestilling indebærer ligeløn. Men vi har et godt stykke vej endnu, før der er lige løn for lige arbejde i Danmark. Lønforskellen mellem mænd og kvinder ligger ifølge tidsskriftet Nature Human Behaviour på 18 procent. Og mænd tjener gennemsnitligt 7 procent mere end kvinder, selvom de udfører det samme arbejde . Øget løngennemsigtighed kan hjælpe os mod ligestilling på lønkontoen. 
    
10. Adgang til sundhed for transpersoner
    Transkønnede og nonbinære personer skal vente op til 6 år på kønsbekræftende behandling. Det kan være i strid med menneskerettighederne. Og det det kan have store psykiske konsekvenser.
    Lange ventetider kan desuden få transkønnede og nonbinære personer til at selvmedicinere uden supervision af en læge. Andre opsøger selv behandling i udlandet for egen regning. Der eksisterer meget sparsom viden om personer med variationer i kønskarakteristika, herunder interkønnede, og deres møde med sundhedsvæsenet i Danmark.