50 år gammel reform fastholder kvindefags historiske lønefterslæb
Lønhierarkiet i den offentlige sektor har ikke forandret sig synderligt de seneste 50 år, viser en systematisk gennemgang af løn for 13 forskellige faggrupper i det offentlige.
Undersøgelsen, som postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen og Institut for Menneskerettigheder står bag, dækker knap 50 procent af alle landets offentligt ansatte.
Traditionelle kvindefag i det offentlige ligger lønmæssigt lige så lavt i hierarkiet som i 1969. Nogle kvindefag rykker endda længere ned i hierarkiet i 2019, selvom deres uddannelser er blevet længere.
Figur 1 giver et visuelt overblik over, hvilke faggrupper der har skiftet placering i lønhierarkiet. Bemærk, at figuren ikke viser, om de enkelte faggrupper har bevæget sig op eller ned.
Da tjenestemandsreformen blev vedtaget tilbage i 1969, erkendte folketingspolitikere åbent, at indplaceringerne i hierarkiet ikke kunne begrundes objektivt, og at placeringerne var tænkt som midlertidige og skulle følge udviklingen i samfundet.
Men som undersøgelsen viser, har lønhierarkiet været statisk for langt de fleste faggrupper, så kvindefag ligger stadig lavt i hierarkiet og får ikke afkast af uddannelse i 2019.
Kvindefag i historisk skruetvinge. En analyse af tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019.
Af postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen, Aarhus Universitet, i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
Projektet indgår i forskning af historiker Astrid Elkjær Sørensen, hvis postdoc er finansieret af Ligelønsalliancen.
Rapporten præsenterer et første forsøg på en analyse af, hvor statisk lønhierarkiet i den offentlige sektor har været siden Tjenestemandsreformens gennemførelse, og undersøger, om dette hierarki kan begrundes.
Undersøgelsen dækker knap halvdelen af de offentlige ansatte i 2019. Det har ikke været muligt at dække hele den offentlige sektor, blandt andet fordi mange jobfunktioner har ændret sig og ikke kan sammenlignes mellem 1969 og 2019.
Gennem en sammenligning af 13 udvalgte faggruppers relative indplacering i det offentlige lønhierarki i henholdsvis 1969 og 2019 efterprøver vi i denne analyse derfor, hvor statisk hierarkiet mellem de offentlige faggrupper har været. Vi ser desuden på, hvorvidt uddannelseskrav til faggrupperne kan forklare lønhierarkiet både i 1969 og 2019.
Uddannelse er ikke den eneste faktor, der kan eller bør afgøre et fags lønniveau, men vi har valgt at fokusere på den parameter, da den er let målbar, sammenlignelig over tid og forventeligt har en signifikant betydning for et fags løn.
Læs hele rapporten her.
”Det er et stort ligestillingsproblem, at en 50 år gammel reform stadig kan have indflydelse på, at typiske kvindefag i dag får mindre i løn end typiske mandefag,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling.
Ph.d. og postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen, der har forsket i tjenemandsreformens betydning, siger:
”Som historiker vidste jeg godt, at Tjenestemandsreformen af 1969 har haft indflydelse på det offentlige lønhierarki. Men det overraskede mig alligevel, hvor statisk hierarkiet har været. Det er tankevækkende og tyder på et offentligt lønsystem, der har svært ved at tilpasse sig, når fag ændrer kompetenceprofil.”
Længere uddannelse belønner ikke kvindefag
De kvindedominerede fag får ikke afkast af, at deres uddannelse er længere i dag, viser undersøgelsen.
Det tager for eksempel 6,5 år (inklusive ungdomsuddannelse) at blive pædagog, men for netop pædagoger er længden af deres uddannelse ringe afspejlet i lønnen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter bør tage initiativ til at sikre ligeløn ved at nedsætte ligelønspuljer og midler på finansloven.
”Selvom kompetenceprofilen har ændret sig betydeligt for de traditionelle kvindefag, og deres uddannelse er længere, får de ganske lidt ud af det i lønkroner. For de mandsdominerede fag hænger uddannelse og lønplacering bedre sammen,” siger Morten Emmerik Wøldike.
Uddannelse er ikke den eneste faktor, der kan eller bør afgøre et fags lønniveau, men vi har valgt at fokusere på denne parameter, da den er let målbar, sammenlignelig over tid og forventeligt har en signifikant betydning for et fags løn.
Ligeløn skal sikres med langsigtet plan
Lønhierarkiet på det offentlige område fastholder et historisk lønefterslæb for kvinder.
Der ligger altså en opgave i at gennemføre en statslig evaluering af tjenestemandsreformens konsekvenser og få rettet op på kvindefagenes lønefterslæb. Kun sådan kan man sikre ligestilling mellem kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked, mener Institut for Menneskerettigheder.
”Hvis vi skal opnå ligeløn i det offentlige og udligne lønforskellen mellem kvinder og mænd, er der behov for en langsigtet plan. Regeringen og arbejdsmarkedets parter bør tage initiativ til at sikre ligeløn ved at nedsætte ligelønspuljer og midler på finansloven, der kan skubbe det i den rigtige retning,” siger Morten Emmerik Wøldike.
- Regeringen tager initiativ til en statslig evaluering af Tjenestemandsreformen af 1969, der blandt andet indeholder en undersøgelse af reformens specifikke betydning for lønforskellen mellem kvinde- og mandsdominerede fag.
- Regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter tager initiativ til en langsigtet plan for, hvordan der kan sikres en udligning af lønefterslæbet mellem de traditionelle kvinde- og mandsdominerede fag i den offentlige sektor.
Tjenestemandsreformen af 1969 er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969.
Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde, der skulle begrunde alle klassificeringer af offentligt ansatte rimeligt. Løn i det offentlige skulle gives efter objektive kriterier, og staten skulle have et fleksibelt system, der gav mulighed for justeringer i takt med samfundsudviklingen.
Kommissionen måtte dog opgive at lave de nødvendige stillingsvurderinger. Herudover var det uklart, hvilke kriterier der skulle bruges til at klassificere forskellige faggrupper. Kommissionen fandt dog behovet for en modernisering af den offentlige sektors arbejdsmarked så presserende, at de argumenterede for, at man midlertidigt måtte acceptere en række ubegrundede lønindplaceringer.
Tjenestemandsreformens lønhierarki endte med at blive vedtaget af et Folketing, der åbent erkendte, at det ikke havde overblik over, hvorfor faggrupperne var indplaceret, som de var, og at flere faggruppers klassificering sandsynligvis ikke var fuldt underbygget. For de kvindedominerede faggrupper – eksempelvis sygeplejersker eller pædagoger – betød dette, at man generelt måtte affinde sig med at være blevet placeret i de lavere lønrammer.
De relative placeringer i hierarkiet var dog ment som midlertidige, og systemet var af politikerne tænkt til at være dynamisk i forhold til udviklingen i samfundet. De dynamiske processer blev dog aldrig realiseret.
Derfor har det i lønforskningen været en fremherskende tese, at faggruppernes relative placeringer i lønhierarkiet fra Tjenestemandsreformen påvirker de relative placeringer i dag.
Tjenestemandsreformen bliver derfor anset som værende en del af forklaringen på nutidens lønforskel mellem kvinder og mænd.