ANALYSE: Sociale medier skal også leve op til menneskerettighederne

Af Lumi Zuleta, specialkonsulent, og Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder. Analysen er bragt i Politiken lørdag den 11. august 2018.

I mange år har vi opfattet de sociale medier som en gevinst for demokratiet. Her kan alle give deres mening til kende og indgå i dialog med politikere, meningsdannere og hinanden. I en repræsentativ måling blandt danske Facebook-brugere, som YouGov netop har foretaget for Institut for Menneskerettigheder, svarer næsten halvdelen da også, at sociale medier er en gevinst for ytringsfriheden, mens knap en tredjedel svarer, at sociale medier har ført til, at de bruger deres ytringsfrihed mere end før.

Men med udbredelsen af sociale medier er nye udfordringer dukket op. På den ene side er det blevet langt nemmere at tage del i den offentlige debat og aktivt gøre brug af sin ytringsfrihed. På den anden side bliver had, diskrimination, chikane og trusler langt mere synligt og mærkbart.
Ligeledes har skandaler som Cambridge Analytica’s rolle i det amerikanske præsidentvalg for mange været en øjenåbner i forhold til det store mandat, platformene sidder på både som ytringsfrihedens beskytter og som dens modpart.

Debatten om de sociale mediers ansvar for indhold på deres platforme har bølget frem og tilbage i flere år, men på det seneste er der også begyndt at komme konkrete tiltag på bordet. I starten af i år indførte Tyskland en lov, der skal håndtere ’hate speech’ på sociale medier. Den tyske lov pålægger sociale medieplatforme med over to millioner tyske brugere at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer. Loven er blevet kritiseret for at legitimere privat censur og for at føre til, at platformene fjerner mere indhold end nødvendigt.

På EU-niveau har Europa-Kommissionen indgået en aftale med en række af de store platforme, så de hurtigt reagerer på uønsket indhold. Retningslinjerne i aftalen pålægger de store it-virksomheder, der ejer platformene, at fjerne ulovligt indhold inden for et døgn. Via frivillighedens vej har Google, Twitter, YouTube og Facebook altså forpligtet sig på at fjerne ulovligt indhold fra deres platforme.

Debatten om at regulere de sociale medier indeholder en række menneskeretlige udfordringer. Hvordan sikrer vi, at platformenes praksis respekterer borgernes ytringsfrihed? Og hvordan sikrer vi, at der sker en effektivt beskyttelse af de personer, som er udsatte for eksempelvis had, diskrimination, chikane og trusler på nettet?

FN har tidligere slået fast, at rettigheder, der gælder offline, også gælder på internettet. I en ny rapport, som blev præsenteret ved FN’s Menneskerettighedsråd for nylig, satte FN’s specialrapportør for ytringsfrihed, David Kaye, for første gang fokus på de store platforme og deres moderering af brugergenereret indhold. Rapporten kommer med anbefalinger til både virksomheder og stater.

Specialrapportøren anbefaler, at stater blandt andet skal holde sig fra regulering, der reelt opfordrer virksomheder til proaktivt at monitorere eller fjerne indhold. De skal også undgå modeller, hvor det bliver virksomheder, der skal vurdere, om et givent indhold er ulovligt eller lovligt. Og de skal være langt mere transparente i deres samarbejde med virksomhederne.

Virksomhederne opfordres til gengæld til at forpligte sig på de menneskeretlige standarder og ytringsfriheden i særdeleshed. Det betyder konkret, at de skal gennemgå alle deres forretningsprocesser med menneskeretlige briller. Det gælder også, når de modererer debatten på deres platforme. Hvis en given praksis vurderes at indvirke negativt på brugernes rettigheder, skal virksomhederne revidere den.

Specialrapportøren opfordrer også til det, han kalder ”radikal transparens”. Det betyder, at de sociale medieplatforme skal være langt mere gennemsigtige i forhold til, hvad de foretager sig – lige fra udvikling af retningslinjer til indsigt i, hvordan de håndhæves. Netop fordi platformene spiller en så central rolle som forum for offentlig debat, er det afgørende, at der bliver øget indsigt i de spilleregler, de definerer og håndhæver.

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor mange stater er ivrige efter at give virksomhederne mere ansvar over det brugergenerede indhold på deres platforme, og hvor eksempelvis EU beder virksomhederne om at agere dommere. Netop derfor er det vigtigt at få udstukket en klar menneskeretlig kurs. Der er gode menneskeretlige grunde til, at eksempelvis hadtale på sociale medier er en udfordring, der skal håndteres. Men de midler, der tages i brug, må ikke gå på kompromis med hverken retssikkerhed eller andre grundlæggende rettigheder. Ligeledes er det vigtigt, at virksomhederne i deres egen praksis forpligter sig på de menneskeretlige standarder.

Vi ser derfor FN’s rapport som et vigtigt indspark i debatten om regulering af sociale medier og håber, at de menneskeretlige aspekter af de sociale mediers virke vil spille en større rolle i både virksomhedernes og staternes løsningsforslag fremover.