Corona rammer etniske minoriteter hårdere

COVID-19 er efterhånden stilnet af i store dele af Danmark. Den fik for alvor fat blandt de bedre stillede danskere, der kom hjem fra skiferie. Hurtigt kravlede virussen dog ned af den sociale stige og slog hårdt til i kommuner, hvor mange etniske minoriteter med ikke-vestlig oprindelse bor. Og netop denne gruppe har været hårdt ramt, fortæller en ny rapport af Institut for Menneskerettigheder.

Rapporten peger på flere grunde til, hvorfor corona rammer skævt og i særlig grad har ramt etniske minoriteter. Tal fra Statens Serum Institut viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige oprindelseslande står for 18 % af de påviste coronatilfælde i Danmark. Samtidig udgør de blot 9 % af befolkningen.

Flere grunde til skæv fordeling

Der er ifølge rapporten flere årsager til, at etniske minoriteter er ramt hårdere af corona end etniske danskere. For det første bor etniske minoriteter oftere flere sammen på mindre plads. Det øger naturligvis risikoen for smitte blandt familiemedlemmer, fordi det er svært - hvis ikke umuligt – at isolere sig fra resten af familien, hvis pladsen er trang.

For det andet arbejder en stor del af etniske minoriteter i brancher med meget borgerkontakt, hvilket medfører en stor eksponering for smitte i løbet af en arbejdsdag.

For det tredje kan mange risikere at få et alvorligt sygdomsforløb grundet et ofte ringere helbred, såfremt de bliver smittet.

Derudover kan det på grund af sproglige barrierer være problematisk at tilgå information om smitterisici og forholdsregler.

”Det nytter i situationen ikke noget at pege på, at folk bare kunne have lært sig dansk. Her er vi nødt til at se det lidt ovenfra: Er det rimeligt, at folk rammes af smitte og måske alvorlig sygdom, fordi de ikke kan tilgå myndighedernes informationer?,” spørger Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, og fortsætter:

”Og er det i samfundets interesse, at der er grupper af befolkningen, som i særlig grad rammes af smitte og kan smitte videre? Det mener vi ikke, og derfor bør myndighederne allerede nu række ud og sikre, at fundamentet for et effektivt samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund er til stede ved den næste epidemi/pandemi, så alle reelt har en chance for at tage de nødvendige forholdsregler.”

Konkrete erfaringer fra coronaperioden

Rapporten giver også indblik i udsatte etniske minoriteters konkrete erfaringer fra coronaperioden. Blandt andet, at stor usikkerhed om smitterisici og retningslinjer har betydet, at nogle familier har ’selvisoleret’ sig i ekstrem grad uden at være smittet, og at børn ikke er mødt op, da skolerne genåbnede. Øget psykisk mistrivsel og/eller retraumatisering har også været en konsekvens af perioden for nogle.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• Sundhedsmyndighederne ved den næste epidemi/pandemi sikrer adgang til fyldestgørende og opdateret information til etniske minoriteter uden tilstrækkelige dansksproglige kompetencer.

• Sundhedsmyndighederne ved den næste epidemi/pandemi sikrer effektiv adgang til isolation uden for hjemmet for personer, som ikke har mulighed for at isolere sig hjemme.