Danske børn og unge accepterer vold, overvågning og tortur
I år kan Børnekonventionen fejre sit 30-års jubilæum. Selv om der er sket store fremskridt for børns rettigheder de seneste årtier, er der stadig akutte udfordringer. Det fremgår af en undersøgelse, som UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder offentliggør i dag. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen (45 %) af de danske skoleelever ikke ved, hvad Børnekonventionen er. Faktisk kender færre til den i dag, end sidste gang undersøgelsen blev lavet for to år siden.
Også børn og unges kendskab til menneskerettighederne er stærkt begrænset. Hver femte kender ikke til dem. Og 44 % kan ikke nævne en eneste menneskerettighed, når de bliver spurgt, hvilke menneskerettigheder de kan komme i tanker om.
Foruroligende pointer
Undersøgelsen bygger på svar fra over tusind danske skoleelever i 6. til 10. klasse, og den har indtil flere opsigtsvækkende pointer:
- Hver femte (20 %) mener, det er i orden, at politiet bruger tortur i særlige tilfælde. Dertil kommer 30 %, som hverken er for eller imod.
- Flere børn og unge end tidligere mener, det er i orden, at forældre straffer deres børn fysisk. Det gælder nu 8 % (dertil kommer 7 %, der hverken er enige eller uenige), mens det i 2014 kun var 3 %, der mente, at forældre må bruge fysisk afstraffelse.
- Andelen af børn og unge, der synes, det er i orden, at staten overvåger borgerne, er steget fra 4 % i 2017 til 11 % i 2019.
- Hvert sjette barn (16 %) mener, det er i orden, at arbejdsgivere foretrækker en kvindelig medarbejder frem for en mandlig, mens det i 2017 var hvert tiende barn (10 %), der bakkede op om diskrimination på grund af køn.
Undersøgelsen viser, at det først er i 9. klasse, at børnene får større viden om deres rettigheder. Det er problematisk, at børnene først får et godt kendskab til deres rettigheder, når de er på vej ud af grundskolen.
Børns rettigheder skal prioriteres på skoleskemaet
Det er tredje gang, at de to organisationer går sammen om at lave undersøgelsen. Første gang var i 2014, og sidst skete det i 2017. Udviklingen ærgrer både UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder, som opfordrer til, at børns rettigheder kommer på skoleskemaet langt tidligere, end det sker i dag.
”Det er vigtigt, at børn kender deres rettigheder, fordi det sikrer, at de får en stemme og ved, hvornår deres eller andres rettigheder bliver krænket. Desværre viser vores undersøgelse tydeligt, at der mangler stor viden på området, og at det ikke er blevet bedre de seneste år. Det er trist at
se, og det kræver, at der bliver gjort en ekstra indsats fremover ude på skolerne,” siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Karen Hækkerup.
Cecilia Decara, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, er enig:
”Vi ser et akut behov for, at Danmark følger FN’s Børnekomités anbefalinger om at styrke undervisning i menneskerettigheder på alle klassetrin og i læreruddannelsen. Mange børn får i dag deres viden om børns rettigheder og vilkår på nettet, hvor der er mange upålidelige kilder. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at de er klædt på til at forholde sig kritisk til de informationer og får kompetencer til også at begå sig i den virtuelle skolegård,” siger Cecilia Decara.
UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at alle lærere prioriterer undervisning i menneskerettigheder, herunder i børns rettigheder, i alle relevante fag og emner, og at læreruddannelserne tilbyder undervisning i menneskerettigheder til lærerstuderende og på efteruddannelseskurser. Her har kommunerne også et væsentligt ansvar for at sikre, at lærerne er gearet til at løfte opgaven ude på folkeskolerne.