Danske finansvirksomheder bør blive bedre til at redegøre for, hvordan de arbejder med menneskerettighederne

De største finansielle institutioner i Danmark bør gøre mere for at kommunikere, om og i hvilket omfang de tager hensyn til menneskerettighederne i deres finansielle aktiviteter. 

Det anbefaler Institut for Menneskerettigheder i en ny analyse, der kortlægger 22 af de største private danske banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og investeringsforvalteres evne til offentligt at formidle, hvad de gør for at undgå og adressere negative indvirkninger på menneskerettighederne i deres finansielle aktiviteter. 

Ifølge FN’s Vejledende Principper for Erhverv og Menneskerettigheder (UNGPs), som gælder for stater og alle virksomheder, bør virksomheder, hvis aktiviteter indebærer risici for alvorlige indvirkninger på menneskerettigheder, hyppigt rapportere om, hvordan de håndterer dem. Og redegørelsen bør være i et format, der afspejler virksomhedens indvirkninger på menneskerettigheder, og som er tilgængeligt for de tiltænkte målgrupper, lyder det i retningslinjerne.

I analysen bliver de 22 institutioner benchmarket ud fra otte indikatorer, der er udviklet med afsæt i FN’s Vejledende Principper for Erhverv og Menneskerettigheder, samt eksisterende benchmarks på det menneskeretlige område, såsom Corporate Human Rights Benchmark.

Analysen viser, at de finansielle institutioner er bedst til at formidle, hvad de gør for at identificere menneskerettighedsrisici, og dårligst til at dokumentere, hvad de gør for at engagere de mennesker, hvis menneskerettigheder potentielt kan blive negativt berørt af deres finansielle aktiviteter.

Ifølge analysen klarer pensionsfondene sig bedst, efterfulgt af henholdsvis investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber og bankerne. 

Analysen lanceres, samtidig med at EU forhandler om, hvorvidt finansielle institutioner skal inkluderes i et kommende direktiv om virksomheders samfundsansvar. Direktivet vil kræve, at virksomheder identificerer, forebygger, og afhjælper deres negative indvirkning på menneskerettigheder, og at de redegør for indsatsen.

”Undersøgelsen viser, at frivillighedens vej ikke har været tilstrækkelig i forhold til finansielle institutioners evne at dokumentere efterlevelse af FN’s Principper for Erhverv og Menneskerettigheder. Derfor er det positivt, at europæiske politikere arbejder på at gøre retningslinjerne lovpligtige. Ved at inkludere de finansielle institutioner i det politiske direktiv, vil det blive gjort juridisk bindende for dem at arbejde aktivt med at sikre respekt for menneskerettighederne i deres aktiviteter,” siger Signe Lysgaard, chefkonsulent, Menneskerettigheder og Erhverv.