Virksomheder nøler med at oplyse om deres indsats for menneskerettigheder

Ørsted, Arla og Mærsk. Det er blot et udpluk af de 30 større virksomheder, som Institut for Menneskerettigheder har kigget i kortene.

I en ny analyse har Institut for Menneskerettigheder undersøgt, om de danske virksomheder oplyser, hvordan de lever op til forventningerne i FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv.

”Det er positivt, at langt de fleste af virksomhederne officielt har forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne. Men når det kommer til at lade offentligheden følge med i, om de nu også lever op til det ansvar, tegner der sig et mere nedslående billede,” siger Cathrine Bloch Veiberg, der er Institut for Menneskerettigheders ekspert i værdikæder, menneskerettigheder og erhverv.  

I gennemsnit ligger de danske virksomheder på 8,6 point ud af 24 mulige. Øverst på listen finder man medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der som den bedst placerede opnår 16 ud af 24 point. I bunden ligger landbrugsvirksomheden DLG, der opnår to point.

Virksomhederne har særligt problemer med at vise, at de sørger for opfølgning, erstatning og oprejsning, hvis deres aktiviteter er forbundet med negative indvirkninger på menneskerettighederne.

De virksomheder, der indgår i undersøgelsen, har hovedkvarter i Danmark og internationale forsynings- og værdikæder.

”Helt firkantet nytter det jo ikke noget, at der for eksempel er styr på menneskerettighederne på hovedkontoret i Danmark, hvis der bliver brugt tvangsarbejde hos en leverandør i Bangladesh,” siger Cathrine Bloch Veiberg.

EU er på vej med ny lovgivning, der vil forpligte større virksomheder i Danmark og resten af EU til at udvise nødvendig omhu for menneskerettighederne i overensstemmelse med FN’s principper for menneskerettigheder og erhvervsliv.