DEBAT: COVID-19 blotlægger verdens bolværk mod totalitarisme
Dette debatindlæg af blev bragt i Berlingske 15. april 2020.
Af Eva Grambye, vicedirektør og international chef hos Institut for Menneskerettigheder
I disse uger fejer pandemien gennem nogle af de fattigste, mest ustabile og sårbare regioner i verden. Derfor skal udviklingsministeren og Folketingets udviklingsordførere have stor ros for at agere hurtigt med en akut hjælpepakke til Afrika.
I pakken refereres kort til, at langsigtede indsatser for menneskerettigheder og demokrati skal tænkes med i den akutte fase. Den del af pakken fortjener at blive foldet mere ud. For der er i den grad behov for en dansk og europæisk indsats.
COVID-19-krisen udstiller ikke alene sundhedssystemers svagheder, men som en lup forstørrer krisen de værdier, et samfund hviler på. I lande, hvor der er stor tillid til ledere og myndigheder, retter befolkningen ind i forventning om, at indgrebene er proportionelle og midlertidige. Der, hvor lighed er bærende for samfundsforståelsen, får de mest udsatte også adgang til hjælp. Og der, hvor der er robuste institutioner, kan hastelovgivning kritiseres og justeres.
I de lande, hvor der i forvejen er frygt, øges frygten med massiv overvågning og politivold. Der, hvor der er stor ulighed, bliver de mest udsatte hårdest ramt. Der, hvor der er svage institutioner, sættes de ud af kraft, og nogle ledere får endda mulighed for at regere ved dekret.
Acceleration af den totalitære udvikling?
Allerede inden pandemien så vi tydelige tendenser til, at verden bevæger sig væk fra demokratiske styreformer. Ifølge tænketanken Freedom House er det gået tilbage siden 2006. Regimer som Kina og Saudi Arabien opruster deres globale udviklingspolitiske indflydelse. Og Kinas kombination af økonomisk vækst og et-parti-styre er et forbillede for mange statsledere i det globale syd. Indgrebene i forbindelse med COVID-19 forstærker de faktorer, der på 14. år bidrager til af-demokratisering af verden.
Massiv overvågning fremhæves som afgørende for at afbøde pandemien uden økonomisk kollaps. Begrænsning af forsamlingsfrihed accepteres som centralt for at stoppe smitten. Og pandemien puster til nationalismen og racismen.
Det store spørgsmål er, hvilke værdier og principper, vi ønsker, skal være grundlæggende på den anden side af COVID-19. Derfor er referencen til menneskerettighederne i den akutte hjælpepakke vigtig.
Build back better
Genopbygningen efter COVID-19 vil kræve en kæmpe indsats, ikke mindst i udviklingslandene.
Som FN advokerer for, bør »build back better« være styrende for indsatsen. Det betyder blandt andet, at undtagelsestilstande er midlertidige og afløses af god regeringsførelse byggende på principper som menneskerettigheder og demokrati. At opbygning af sundhedssystemet giver adgang for alle. At offentlige institutioner er transparente og ansvarlige. At jobskabelse er grøn og bygger på arbejdstagerrettigheder. At lovgivning beskytter mod totalitær masseovervågning.
Vi har andre globale kriser – klima og migration som to af de mest præsente. God regeringsførelse bygget på rettigheder vil være med til at vaccinere stater mod fremtidens kriser.
https://www.berlingske.dk/kommentarer/covid-19-blotlaegger-verdens-bolvaerk-mod-totalitarisme