Debat

DEBAT: Etniske minoriteter bør sikres bedre mod corona

Det er desværre alt andet end spekulativt at forestille sig, at etniske minoriteter er i særlig risiko for at blive smittet og få alvorlige sygdomsforløb.

Dette indlæg blev bragt i Politiken 9. april 2020.

Af Maria Ventegodt, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder

I søndags bragte Politiken et interview med professor Peter Aaby fra Syddansk Universitet, som forsker i smitsomme sygdomme. Han forklarede, at smittedosis har stor betydning for en persons sygdomsforløb. Hvis man bliver smittet af familiemedlemmer, som man bor tæt sammen med, er der større risiko for, at man får en stor smittedosis og får et alvorligt COVID-19-sygdomsforløb.

Alligevel afviste Sundhedsstyrelsen i søndags, at der er behov for en særlig indsats for at forhindre smitte og alvorlige COVID-19-sygdomsforløb blandt etniske minoriteter. Styrelsen udtalte, at det var »spekulativt«, at der skulle være behov for en sådan indsats.

Men det er desværre ikke spor spekulativt. For det første har forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2015 påvist en klar sammenhæng mellem etnicitet og boligstørrelse. Således har ikke-vestlige familier med børn i gennemsnit en bolig på 105 kvadratmeter, mens etnisk danske familier med børn i gennemsnit har 140 kvadratmeter.

Samtidig bor to ud af tre med ikke-vestlig minoritetsbaggrund i etagebyggerier, mens det kun gælder for omkring en ud af tre etniske danskere. Minoritetsetniske personer bor altså i gennemsnit tættere end etniske danskere.

For det andet viser en forskningsrapport fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fra 2016, at voksne personer med ikke-vestlig minoritetsbaggrund i gennemsnit har et dårligere fysisk helbred og højere forekomst af rygning, fysisk inaktivitet og overvægt end voksne danskere, samt livstilssygdomme såsom diabetes. Ikke-vestlige etniske minoriteter må således også på grund af deres nuværende helbredstilstand formodes at være i større risiko for at få alvorlige COVID-19-sygdomsforløb.
For det tredje er der en risiko for, at sundhedsmyndighedernes råd om, hvordan man forholder sig, når et familiemedlem bliver smittet, slet ikke når ud til de mest udsatte etniske minoritetsfamilier. Hvis en person med etnisk minoritetsbaggrund, der ikke er god til at læse dansk eller engelsk, går på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, vil det være overraskende svært for ham eller hende at få de mange gode råd fra styrelsen oversat til de store indvandrersprog.

Den øgede risiko kalder på resolut handling fra sundhedsmyndighedernes side. De socialt udsatte etniske minoriteter, som er syge med COVID-19, bør findes og tilbydes et alternativt sted at opholde sig, mens de er syge. Og sundhedsmyndighederne bør naturligvis sørge for bedre formidling af coronarådene på de store indvandrersprog.