Debat

DEBAT: Vidtgående overvågning kan blive normalt

Kvinde med telefon
Frygten for COVID-19 får stater til at intensivere deres overvågning af befolkningen. Når krisen er slut, skal overvågningen væk.

Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten 19. april 2020 og er skrevet af Marya Akhtar, specialkonsulent, og Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder.

Overvågning er allerede en del af hverdagen for mange borgere i verden. Det gælder også i Danmark. For eksempel giver oplysninger indsamlet gennem apps, sociale medier, teleoplysninger og overvågningskameraer tilsammen massive mængder detaljerede oplysninger om hver enkelt borger.

Men i den seneste tid ser vi tegn på endnu en forøgelse i den intensive overvågning. Som led i bekæmpelsen af coronavirus afprøver mange stater nye teknologiske løsninger for at indsamle, kombinere og analysere oplysninger om deres borgere. Prisen for den øgede overvågning er borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som kommer under et endnu større pres, end de allerede er.

Vi vil i fremtiden opleve flere kriser, og de vil true essentielle dele af vores samfund. Men det betyder ikke, at vidtgående overvågning må blive en del af hverdagen.

Herhjemme har vi de seneste uger set flere eksempler på, at myndigheder ønsker at øge overvågningen.

Inden påske kom det frem, at Statens Serum Institut gerne ville have adgang til oplysninger om borgere fra teleselskaberne. Seruminstituttet specificerede efterfølgende, at det alene ønsker anonymiserede oplysninger om antallet af mobiltelefoner, som har skiftet geografisk placering inden for et givet tidsrum. I et menneskeretligt perspektiv er det afgørende, at der reelt er tale om anonymiserede oplysninger, og at det ikke efterfølgende alligevel er muligt at føre data tilbage til enkeltpersoner. Privatlivsbeskyttelsen er en grundsten i demokratiet, og den skal vi som samfund værne om.

Kort tid efter kom det frem, at Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet med hjemmel i en hastelov kunne få udleveret dankorttransaktioner fra borgere, der var mistænkt for at være smittet med coronavirus. Reglerne blev heldigvis hastigt rettet til, så myndighederne nu ikke længere kan få dankortoplysninger udleveret.

Det seneste danske eksempel er regeringens planer om lancering af en app, som borgere frivilligt kan downloade, og som skal bruges til at overvåge smittespredningen. Vi kender endnu ikke detaljerne om appen, men selv om borgere frivilligt lader sig overvåge, skal staten overholde menneskeretten. Det betyder helt overordnet, at beskyttelsen af borgeres oplysninger fra starten skal tænkes ind i udvikling og design af appen. Kun nødvendige oplysninger bør indsamles, og oplysningerne skal slettes, så snart der ikke længere er brug for dem. Samtidig skal oplysningerne være beskyttet mod misbrug, og de må ikke bruges til andre formål end det, de er indsamlet til.

Vi vil i fremtiden opleve flere kriser, og de vil true essentielle dele af vores samfund. Men det betyder ikke, at vidtgående overvågning må blive en del af hverdagen. Usædvanlige tiltag skal forblive det, de er, nemlig usædvanlige.

En af måderne at sikre os mod, at en øget overvågning og et indskrænket privatliv bliver det nye normale, er ved tidsbegrænsning og evaluering af alle de tiltag, som staten introducerer under COVID-19-krisen. Evalueringer og solnedgangsklausuler er nødvendige betingelser, men de er ikke i sig selv tilstrækkelige for at sikre borgernes rettigheder. Erfaringsmæssigt ved vi, at evalueringer kan udskydes og regler forlænges.

Staten kan ikke vente med vurderingen af menneskeretten til et senere tidspunkt, men må tage bestik af den menneskeretlige situation før, under og efter hver enkelt tiltag, som indskrænker privatlivet. Ved hver hastelov, ved lancering af nye apps eller i samarbejder med virksomheder, der indsamler oplysninger eller udvikler teknologiske løsninger til at gøre det, skal vi holde staten menneskeretligt ansvarlig.

Som samfund skal vi føre kontrol med enhver udvidelse af statens magt over sine borgere. Vi skal være agtpågivende og årvågne, også selv om vi står over for en fælles fjende som COVID-19. Ellers risikerer vi, at den intensiverede overvågning, som indføres i disse tider, bliver den nye normalitet.

Kontakt

Afdelingsleder, Juridisk afdeling
Seniorforsker, Forskning