Flere krav skal øge andelen af kvinder i danske bestyrelser

I de største 2.200 virksomheder i Danmark er 18,6 procent af bestyrelsesposterne besat af kvinder. I løbet af de seneste fem år er andelen af kvinder i bestyrelserne i gennemsnit steget 0,7 procentpoint om året.

Regeringen lægger med nyt udkast til lovforslag op til at sætte skub i udviklingen.

”Det er positivt, at regeringen sætter sig for at bringe Danmark i front, når det gælder ligestilling i ledelser og bestyrelser. Det går nemlig langsomt, når vi ser på andelen af kvinder,” siger Morten Emmerik Wøldike, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og ligestilling.

Alle Danmarks største virksomheder har pligt til at sikre en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelser og direktioner ved blandt andet at opstille måltal og politikker. Det siger både selskabsloven, årsregnskabsloven og andre danske love.

De største danske virksomheder skal altså sætte tal på, hvor meget de vil øge andelen af kvinder, og udarbejde en politik for, hvordan det mål bliver realiseret. Der er tale om ligelig kønssammensætning, når hvert køn er repræsenteret med mindst 40 procent.

Lang vej til ligelig kønssammensætning

For at hæve andelen af kvinder i virksomhedernes bestyrelser og direktioner foreslår regeringen nu, at der bliver indført såkaldt dynamiske måltal.

Måltallene skal justeres løbende, så virksomhederne sætter et nyt og højere mål, når det tidligere mål er nået. Den enkelte virksomhed bestemmer selv, hvor ambitiøst det måltal skal være; det er altså nok at gå fra 10 til 11 procent fra det ene år til det andet.

Regeringens udkast til lovforslag vil dog ifølge Institut for Menneskerettigheders høringssvar ikke skabe det spring, der skal til for at få flere kvinder i bestyrelser og på topposter i erhvervslivet.

”Regeringen har fat i nogle af de rigtige værktøjer. Men det er museskridt, når virksomheder kan slippe afsted med at rykke et procentpoint om året. Så varer det flere årtier, før vi når en ligelig kønssammensætning i bestyrelser og direktioner,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der bliver stillet krav til, hvor ambitiøse virksomhederne skal være med deres måltal. Virksomhederne kunne for eksempel blive pålagt at have et måltal på over 40 procent kvinder.

Regeringen bør indføre hårdere krav i en periode

Danske erfaringer viser, at de gældende regler om måltal og politikker har en begrænset effekt. Før reglerne blev vedtaget i 2012, voksede kvinders andel af bestyrelsesposterne med i gennemsnit 0,5 procentpoint om året. Efter 2012 er det tal steget til 0,7 procentpoint årligt.

”Hvis Danmark skal med i superligaen for ligestilling i bestyrelser og direktioner, anbefaler vi, at der indføres hårde krav i en periode. For eksempel kan virksomheder give fortrinsret til kvinder, når valget står mellem to kandidater med samme kvalifikationer, eller slå ledige bestyrelsesposter offentligt op, så de bliver synlige for flere ansøgere,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Flere lande i Europa har med succes indført en række bindende tiltag for at få flere kvinder i bestyrelser. Norge indførte for eksempel kvotering i 2004 for de største aktieselskaber, som i løbet af få år kom op på 40 procent kvinder. Island, Frankrig, Tyskland, Belgien og Italien har gjort noget tilsvarende.