FN-komite vurderer Danmarks indsatser mod racisme

23. og 24. november 2021 sætter FN’s komite for afskaffelse af racediskrimination Danmark under lup.

Komiteen har til opgave at vurdere, om Danmark overholder de forpligtelser, som FN's Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination indeholder. Danmark tiltrådte konventionen i 1971.

Forud for eksaminationen af Danmark har Institut for Menneskerettigheder sendt sin rapport om diskrimination på grund af race eller etnicitet til komiteen. 

Maria Ventegodt, der er national chef for Institut for Menneskerettigheder med ansvar for Danmark og Grønland, bidrog med Institut for Menneskerettigheders input under eksaminationen.

”Vi har haft særligt fokus på den såkaldte ghettolov, der nu er blevet til ”parallelsamfundslovgivning”. Lovgivningen stiller beboere i områder med mange etniske minoriteter dårligere end beboere i andre områder. Et andet fokusområde er behovet for mere forebyggelse af etnisk profilering i politiets arbejde,” siger Maria Ventegodt.

Under sit indlæg fremhævede hun fire områder med risiko for diskrimination:

Etnisk profilering i politiarbejdet bør forbydes

Tal fra Danmarks Statistik viser, at mennesker med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad end etniske danskere anklages og arresteres for forbrydelser, som de i sidste ende ikke bliver sigtet for.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark tager initiativ til at indføre et forbud mod diskriminerende etnisk profilering i lovgivningen og udarbejder retningslinjer mod etnisk profilering hos politimyndighederne.

Etnicitetskriteriet bør fjernes fra boliglov

Institut for Menneskerettigheder fremhæver i sin rapport til FN-komiteen, at dansk lovgivning for almene boligområder risikerer at føre til diskrimination.

Den etniske sammensætning af beboerne er nemlig stadig et kriterie for, om et boligområde anses for udsat. Det kriterie bør fjernes fra loven for at undgå diskrimination.

Institut for Menneskerettigheder har bistået i tre retssager om lovens konsekvenser. De tre retssager er endnu ikke afgjort.

Instituttet efterlyser samlet handlingsplan mod hadforbrydelser

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at det er positivt, at regeringen har planer om at vedtage en handlingsplan mod antisemitisme.

Samtidig gør Institut for Menneskerettigheder opmærksom på, at Danmark bør have en samlet handlingsplan mod hadforbrydelser.

Intet forbud mod diskrimination i Grønland

I Grønland er der ingen lovgivning, der forbyder diskrimination, og der er intet klageorgan, der fører tilsyn med diskrimination på baggrund af race eller diskrimination. Derfor findes der hverken tal eller opgørelser for racediskrimination i Grønland.

Det er problematisk, mener Institut for Menneskerettigheder og efterlyser, at der afsættes midler til at undersøge forekomsten af diskrimination på baggrund af race eller etnisk oprindelse i Grønland.

Status på indsatser mod racediskrimination i Danmark og Grønland undersøges af FN’s Racediskriminationskomité cirka hvert fjerde år.

Efter eksaminationen modtager Danmark komiteens anbefalinger.