Nyhed

Forældre til anbragte børn inddrages for lidt

Undersøgelse: Forældre til anbragte børn inddrages for lidt
Kommunerne prioriterer inddragelse af forældrene for lavt, når et barn anbringes uden for hjemmet. Det viser en ny undersøgelse fra instituttet.

Børn, der anbringes uden for hjemmet, har ret til en regelmæssig og personlig kontakt til deres forældre, og forældrene skal tilbydes støtte og inddrages i forløbet. Kommunerne giver dog ofte meget lav prioritet til inddragelsen af forældrene. Det kan få negative konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.

Sådan lyder konklusionen i Institut for Menneskerettigheders nye undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner og forældre omkring anbragte børn. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt støttepersoner til anbragte børns forældre. Støttepersonerne spiller ofte en nøglerolle som forbindelsesled mellem forældre, kommune og anbringelsessted, og de har derfor en stor viden om, hvordan samarbejdet spænder af i praksis.

Forældre sendes ud på et sidespor

Langt de fleste af de støttepersoner, der har deltaget i undersøgelsen, har et overvejende positivt samarbejde med kommunens sagsbehandlere, men gør samtidig opmærksom på flere problemer. Støtten til forældrene kommer ofte for sent i gang, og alt for få forældre tilbydes en handleplan, der skal hjælpe dem til at håndtere deres problemer med omsorgen for deres barn. Derudover er der særlige udfordringer med inddragelsen af forældre med etnisk minoritetsbaggrund og forældre med funktionsnedsættelser.

Støttepersoner for forældre

De 295 støttepersoner, der indgår i undersøgelsen, fungerer efter servicelovens § 54, der siger, at kommunen skal tilbyde en støtteperson til forældre til et barn, der anbringes uden for hjemmet. Støttepersonen kan bistå forældrene med, hvad de har behov for under anbringelsen.

Støttepersonen er uafhængig, men betales for sit støttearbejde af kommunen.

Én af støttepersonerne siger:

”Jeg oplever ofte, at forældrene bliver sat lidt ud på er sidespor efter anbringelse. De oplever ofte, at de ikke bliver hørt, og at deres behov ikke imødekommes og respekteres.”

Ifølge Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og forfatter til undersøgelsen, er der behov for større fokus på inddragelse af forældrene.

”Vi ved, hvor vigtige familierelationer er for et barns udvikling, også selv om der er tale om problematiske relationer. Omvendt kan et dårligt forhold mellem forældre, myndigheder og anbringelsessted være en belastende stressfaktor for barnet. Derfor er det vigtigt, at der kommer større fokus på at sikre forældrenes inddragelse,” siger Anette Faye Jacobsen.

Kommunerne har pligt til at sikre forældres inddragelse

I Danmark reguleres området vedrørende børns anbringelse uden for hjemmet i serviceloven. Loven siger, at forvaltningen har pligt til at understøtte forældrenes inddragelse i en sag om deres barn, at forældrene skal tilbydes støtte under barnets anbringelse, og at barnet så vidt muligt skal bevare nære relationer til familie og netværk. Instituttets nye undersøgelse viser, at kommunerne ikke altid lever op til lovens krav.

”Det er tydeligt, at der i flere tilfælde er behov for en højere prioritering af samarbejdet mellem sagsbehandler, anbringelsessted og forældre, i sager om børn, der er anbragt uden for hjemmet. Derfor anbefaler vi blandt andet, at kommunerne fastlægger en politik for systematisk inddragelse af forældre og familie, og i øvrigt sikrer, at de krav, der stilles til myndighederne i serviceloven, overholdes,” siger Anette Faye Jacobsen.

Kontakt

Seniorforsker, Forskning