Frivillighed eller samtykke kan styrke menneskeretten i voldtægtssager
Et flertal af Straffelovsrådets medlemmer foreslår, at straffelovens § 216 om voldtægt ændres, så bestemmelsen kommer til at dække enhver form for ufrivillighed. Kravet om frivillighed vil betyde, at kun seksuelle handlinger, som er frivillige for alle involverede partnere, fremover vil være lovlige. Et mindretal på én person i Straffelovrådet anbefaler i stedet, at der indføres et krav om samtykke i voldtægtsbestemmelsen.
I et høringssvar bakker Institut for Menneskerettigheder op om både flertallets og mindretallets forslag til ændring af voldtægtsbestemmelsen.
”Både en frivillighedsbaseret og samtykkebaseret voldtægtslovgivning vil udgøre et positivt skridt i en menneskeretlig optik. Med et krav om frivillighed eller samtykke kommer retten til selvbestemmelse og den seksuelle og personlige integritet i fokus i voldtægtssager,” siger Louise Holck, konst. direktør, Institut for Menneskerettigheder. Hun tilføjer:
”Både FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og et ekspertpanel fra Europarådet har anbefalet Danmark at justere voldtægtsbestemmelsen, og det er der en grund til. Det er afgørende, at straffeloven sikrer en bedre beskyttelse af potentielle ofres ret til selvbestemmelse og personlig integritet,” siger Louise Holck.
Behov for klar definition af ’passivitet’
Institut for Menneskerettigheder finder således både flertallets og mindretallets forslag til en ny voldtægtsbestemmelse overordnet positivt. Men i høringssvaret fra instituttet er der anbefalinger til forbedringer. Instituttet efterlyser blandt andet en præcisering af, hvordan passivitet skal fortolkes.
”Udkastet indeholder ingen klar fortolkning af begrebet ’passivitet’, og derfor overlades fortolkningen i for vidt omfang til domstolene. Det skal være klart for alle, hvornår en seksuel handling er ulovlig, og derfor skal definitionen af de begreber, der bruges i loven, være klare for alle. Vi anbefaler derfor, at Justitsministeriet indarbejder præcise retningslinjer for, hvordan passivitet skal fortolkes i det lovudkast, der er på vej,” siger Louise Holck.
Alle har ret til at ændre mening
Et andet centralt problem, Straffelovrådets betænkning sætter fokus på, er spørgsmålet om, hvor meget vægt domstolene skal lægge på handlinger, der er foregået forud for en seksuel handling.
”Ifølge Straffelovrådets gennemgang af tidligere voldtægtssager er forhold forud for et samleje blevet tillagt en betydning, som efter instituttets opfattelse ikke stemmer overens med retten til seksuel selvbestemmelse, seksuel integritet og personlig frihed. Vi har alle ret til at ændre mening og for eksempel ikke længere ville have sex, selvom vi tidligere har givet udtryk for noget andet. Derfor bør det gøres tydeligt i loven, at det er parternes adfærd på tidspunktet for den seksuelle handling, som er afgørende for vurderingen af, om der er tale om voldtægt,” siger Louise Holck.