Hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen udsat for sexchikane
Elever i hotel- og restaurationsbranchen er særligt udsatte for sexchikane, fordi de arbejder i et servicemiljø med alkohol og aftenarbejde, og hvor omgangstonen ofte er rå.
En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder foretaget blandt gastronom-, tjener- og receptionistelever på danske erhvervsskoler slår nu fast, at sexchikane mod eleverne finder sted i væsentligt ompfang på deres praktiksteder.
Undersøgelsen viser også, at eleverne møder de samme barrierer, som #MeToo-udsagnene fra andre brancher vidner om: De mangler viden om deres rettigheder og viden om, hvad de skal gøre, hvis de oplever sexchikane.
Hver femte oplever sexchikane – oftest fra en kollega
”Branchen har tidligere fokuseret på den sexchikane, som kunder og gæster udsætter personalet for. Det er derfor værd at bide mærke i, at vores undersøgelse viser, at sexchikane mod elever i langt de fleste tilfælde udøves af en mandlig kollega,” fortæller Bjarke Oxlund, der er chefkonsulent for Køn på Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne bag undersøgelsen. på
”Det er stærkt problematisk, fordi vi ved, at sexchikane rammer hårdere, når den udøves af en kollega, som man har en relation til over længere tid,” forklarer han.
Én ud af fem elever svarer, at de har været udsat for fysisk chikane, hvor en person har overtrådt elevens grænse for acceptabel adfærd med kys, omfavnelser, massage, klap i bagdelen eller en hånd på låret. Hver fjerde har oplevet verbal sexchikane, som kan være alt fra spørgsmål om vedkommendes sexliv, tilbud om at modtage sexlegetøj, uønskede beretninger fra eget sexliv, over uønskede kommentarer om krop og påklædning til opfordringer til sex.
Kvindelige receptionist- og tjenerelever oplever den signifikant højeste andel af sexchikane. Omkring seks ud af ti kvindelige elever på de to uddannelser (henholdsvis 57 % og 64 %) har oplevet chikane i mindst én form.
Samlet set svarer mere end hver tredje elev, at vedkommende har været udsat for det, der i spørgeundersøgelsen blev angivet som uønskede tilnærmelser eller krænkelser på praktikpladsen. Dog opfatter næsten halvdelen af eleverne ikke oplevelserne som decideret sexchikane.
Elever mangler viden og let adgang til hjælp
Elever i hotel- og restaurationsbranchen mangler kendskab til, hvad sexchikane er. Hver tredje elev svarer i undersøgelsen, at ingen har fortalt dem, at sexchikane er ulovligt og mange elever svarer sågar, at de blot regner den type adfærd for en del af kulturen på arbejdspladsen. Tre ud af fire elever angiver, at skolen i mindre grad eller slet ikke underviser i forebyggelse og håndtering af sexchikane, eller de kan ikke huske, om de er blevet undervist i emnet.
”Der er udviklet mange gode vejledninger, pjecer og foldere om forebyggelse og håndtering af sexchikane, men de har tilsyneladende ikke den ønskede effekt. Virkeligheden er desværre, at elever stadig ikke er klar over, at de har ret til et trygt og sikkert arbejdsmiljø fri for sexchikane, og at de slet ikke ved, hvem der kan hjælpe dem, hvis den ret bliver krænket,” siger Bjarke Oxlund.
Derfor foreslår Institut for Menneskerettigheder, at erhvervsskolerne skal oprette akutrådgivninger, så eleverne får et fast og genkendeligt ankerpunkt i deres eget miljø, hvor de kan henvende sig, hvis det går galt under praktikperioderne. Sexchikane skal forebygges effektivt med bedre kendskab til problemet og til regler og rettigheder, og der skal være let adgang til effektiv personlig støtte og klageadgang for ofre for sexchikane.
Svært at reagere, når ansvaret er delt
Undersøgelsen kortlægger desuden, hvordan ansvaret for erhvervsuddannelseselevernes beskyttelse mod sexchikane er fordelt mellem mange forskellige aktører og myndigheder via mange forskellige lovgivninger: erhvervsuddannelsesloven, ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven og undervisningsmiljøloven.
Set fra elevens perspektiv skaber det i praksis en situation, hvor eleven oplever, at det er svært at stille nogen til ansvar for håndteringen af spørgsmål om sexchikane på praktikstedet. Det gør det endnu sværere at reagere på sexchikane og gøre op med det, mange betragter som kultur i branchen.
På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:
Anbefalinger
- Undervisningsministeren forpligter erhvervsskolerne til at oprette en akutrådgivning, som giver ret til social, personlig, psykologisk og juridisk rådgivning for elever, der har været udsat for sexchikane på deres læreplads.
- Undervisningsministeren præciserer erhvervsuddannelseslovens § 42, så de faglige udvalg får klar kompetence til at foretage tilsyn om ligebehandlings- og arbejdsmiljøforhold (herunder sexchikane).
- Undervisningsministeren ændrer bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelse, så virksomheder kan miste retten til at være praktiksted, hvis de er dømt for sexchikane.
- Arbejdstilsynet foretager en gennemgang af sine vejledninger og værktøjer med henblik på at sikre, at APV’en er et effektivt redskab til at identificere og forebygge sexchikane mod elever i praktikvirksomheder.
Artiklen er opdateret 21. november 2019 med yderligere detaljer om undersøgelsen.