Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018
Instituttets beretning for 2018 er netop blevet afleveret til det grønlandske parlament Inatsisartut. Beretningen peger på flere tilfælde, hvor ny lovgivning har styrket menneskerettighederne i Grønland, men understreger også, at der fortsat er væsentlige menneskeretlige udfordringer, og at der er behov for mere data og faktuel viden for at kunne sikre de nødvendige fremskridt.
Styrkelse af Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Én af de væsentlige begivenheder i 2018 var vedtagelsen af en ny lov, der gør Grønlands Råd for Menneskerettigheder mere uafhængigt af regeringen Naalakkersuisut. Et vigtigt fremskridt, der blandt andet indebærer, at medlemmerne af rådet ikke længere udpeges af Naalakkersuisut.
”Det er afgørende med stærke institutioner på menneskerettighedsområdet, og derfor er det vigtigt, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder har fået større uafhængighed og bedre rammebetingelser. Fra instituttets side glæder vi os blandt andet over, at rådet nu har fået mulighed for at etablere sit eget sekretariat,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Et godt samarbejde
Institut for Menneskerettigheder samarbejder med myndigheder og organisationer om at beskytte og fremme menneskerettighederne i Grønland. Eksempelvis har instituttet arbejdet sammen med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet – om at udarbejde en rapport om tolkning i det grønlandske retsvæsen med en række anbefalinger til, hvordan rammerne for tolkning kan forbedres.
Læs rapporten "Tolkning i det grønlandske retsvæsen" her
Derudover har instituttet fortsat stort fokus på at fremme børns rettigheder i Grønland. Eksempelvis har vi sammen med børnerettighedsinstitutionen MIO undervist lærerstuderende i børns rettigheder og medansvar.
Udfordringer på handicapområdet
Instituttet har ved flere lejligheder påpeget de store menneskeretlige udfordringer, der eksisterer på handicapområdet i Grønland, som medfører, at nogle personer med handicap og deres familier føler sig nødsaget til helt at forlade Grønland. Derfor er det afgørende, at der nu sker forbedringer, og at indsatsen fastholdes fremadrettet.
Et af de væsentlige fremskridt på området er vedtagelsen af en ny lov, der giver bedre muligheder for kommuner og regeringen – Naalakkersuisut – for at kunne støtte personer med handicap. Instituttet finder det positivt, at lovreformen tager udgangspunkt i handicapkonventionens principper, og at der kommer tiltrængt fokus på området.
”Grønlands geografi udgør en stor udfordring i forhold til at give personer med handicap den støtte og mobilitet, de har ret til, og grundlæggende mangler vi viden og data om levevilkårene for personer med handicap. Derfor er det vigtigt, at handicapområdet prioriteres højt, og det er godt, at vi nu ser fremskridt i lovgivningen,” siger Jonas Christoffersen.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.