Store menneskeretlige udfordringer i Grønland
Mangelfuld beskyttelse mod diskrimination, vold mod kvinder, børn og unge, omfattende omsorgssvigt af børn og svære levevilkår for personer med handicap i især små bygder. Myndighederne i Grønland er fortsat langt fra at sikre den menneskeretlige beskyttelse, som borgere i Grønland har ret til. Det viser tre nye rapporter fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
I de tre rapporter, der udkommer i dag, gøres der status på ligebehandling, forhold for personer med handicap og situationen for børn og unge i Grønland. På alle tre områder peger de to institutioner på store udfordringer.
Manglende beskyttelse mod diskrimination
Ligebehandling er et grundlæggende menneskeretligt princip om, at alle mennesker skal behandles lige og beskyttes mod diskrimination. Den grønlandske ligebehandlingslovgivning giver dog i dag en ulige beskyttelse mod diskrimination til forskellige grupper, da den kun beskytter mod diskrimination på grund af køn, og denne beskyttelse gælder primært på arbejdsmarkedet.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler en stærkere lovgivning, der slår fast, at det er ulovligt at diskriminere mennesker på grund af race eller etnisk oprindelse, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Forbuddet skal ikke kun gælde på arbejdsmarkedet.
Læs mere i statusrapporten om ligebehandling.
Omfattende omsorgssvigt af børn og unge
Selvom der er både politisk bevågenhed og erkendelse af problemerne, har de ansvarlige myndigheder fortsat store udfordringer med at tilvejebringe den nødvendige støtte og beskyttelse til børn og unge for at forhindre omsorgssvigt, vold og overgreb.
Instituttet og rådetslår i rapporten fast, at det er nogle af samfundets mest sårbare borgere, som i dag ikke beskyttes.
Læs mere i statusrapporten om børn og unge.
Svær tilgængelighed for personer med handicap
Grønlands geografi udgør en stor udfordring i forhold til at give personer med handicap den støtte og mobilitet, de har ret til. I små bygder er det en udfordring for skolerne og kommunerne at yde den nødvendige hjælp, mens det kan være svært og i nogle tilfælde umuligt for personer med fysiske handicap at bevæge sig rundt i deres nærområde såvel som at rejse til andre dele af landet. Konsekvensen er, at nogle personer med handicap og deres familier føler sig nødsaget til helt at forlade Grønland.
Læs mere i statusrapporten om forholdene for personer med handicap.