Handicap - status i Grønland 2019

Personer med handicap er en stor og meget sammensat gruppe, der omfatter personer med både fysiske, psykiske, sensoriske og intellektuelle handicap. For mange medføreret handicap ulige muligheder i samfundet iforhold til personer uden handicap.

Denne rapport fokuserer på, hvordan de grønlandske myndigheder gennemfører og overholder FN’s Handicapkonvention. Konventionen pålægger Grønland at sikre, at personer med handicap har samme muligheder som andre, for eksempel i forhold til uddannelse, bolig og beskæftigelse.

Rapporten er udgivet af Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Rapporten giver først en kort beskrivelse af udviklingen på området. Dernæst redegør vi i korte træk for handicapkonventionen og for, hvilken grønlandsk lovgivning, der harbetydning i forhold til konventionen.

Derefter nævner vi en række udvalgte temaer og giver anbefalinger til, hvor menneskerettighederne kan styrkes i Grønland. Temaerne er:

• uddannelse
• tilgængelighed
• retten til et selvstændigt liv
• indsamling af data og statistik om handicap
• muligheden for individuel klageadgang til FN’s Handicapkomité

Desuden beskriver vi relevansen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling for personer med handicap i Grønland.

En væsentlig udvikling på handicapområdet i Grønland består i et udkast til en ny Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap. Udkastet til lovforslaget blev sendt i høring i oktober 2018 og er en omfattende revidering af de lovmæssige rammer på handicapområdet. Forslaget indeholder nye muligheder for såvel kommunerne som Naalakkersuisut til at kunne støtte personer med handicap. Et andet væsentligt tiltag på området er vedtagelsen af en lov om en handicaptalsmand og den efterfølgende etablering af handicaptalsmandsinstitutionen, Tilioq. Herudover blev Grønlands første paraplyorganisation på handicapområdet stiftet i november 2018.

I løbet af de seneste år har forskellige interessenter på handicapområdet desuden afholdt en række arrangementer med fokuspå rettigheder og levevilkår for personer med handicap i Grønland. Det drejer sig blandt andet om den første konference om autisme i Grønland, som blev arrangeret af Landsforeningen Autisme, Kreds Grønland, rundbordsmøder med repræsentanter for de grønlandske handicapforeninger, samt en konference arrangeret af Tilioq, der blandt andet havde til formål at gøre status på, hvordan det går med at gennemføre handicapkonventionen i Grønland.

Rapportens væsentligste anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:

• Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke samt Illiniarfissuaq – Institut for Læring sikrer, at lærerstuderende og lærere på efteruddannelse undervises i at inkludere elever med forskellige typer handicap, blandt andet ved hjælp af relevant undervisningsmateriale, med henblik på, at alle lærere, herunder i folkeskolen, opnår kompetencer til at undervise elever med forskellige typer af handicap.
• Naalakkersuisut indfører klare standarder om tilgængelighed til byggeri, offentlige transportmidler og offentlige hjemmesider samt sikrer effektiv kontrol med efterlevelse heraf.
• Hver kommune foretager en kortlægning af, hvilke af kommunens borgere, anbragt i Danmark, der kan hjemtages fra Danmark.
• Naalakkersuisut sikrer, at der bliver tilvejebragt og ajourført data og statistik vedrørende udviklingen i levevilkårene for personer med handicap, herunder på væsentlige samfundsområder såsom uddannelse, beskæftigelse og sundhed.
• Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at tillægsprotokollen til handicapkonventionen om individuel klageadgang træder i kraft for Grønland.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at Grønland indfører et generelt forbud mod diskrimination, herunder diskrimination på grund af handicap. Dette tema er dog ikke behandlet i denne rapport. Se i stedet rapporten Ligebehandling – Status i Grønland 2019.

Innarluutillit – Kalaallit Nunaanni killiffik 2019

Uani nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni inuit pisinnaatitaaffii inunnut innarluutilinnut unammillernartut qitiutillugit sammineqarput.

Inuit innarluutillit amerlapput assigiinngiiaartorujussuullutillu, tassaallutik inuit timikkut, tarnikkut, misigisaqarsinnaassutsikkut eqqarsartarnikkullu innarluutillit. Innarluuteqarneq amerlasuunut inunnut innarluuteqanngitsunut sanilliullugu naligiinngitsunik periarfissaqarnermik kinguneqartarpoq.

Nalunaarusiami uani Kalaallit Nunaanni oqartussat Innarluutillit pillugit FN-imi Isumaqatigiissummik qanoq atuutilersitsinerat eqqortitsinerallu sammineqarpoq. Isumaqatigiissummi inuit innarluutillit allatuulli periarfissaqarnissaasa qulakkeernissaanik Kalaallit Nunaat pisussaaffilerneqarpoq, assersuutigalugu ilinniagaqarnermut, najugaqarnermut suliffeqarnermullu tunngatillugu.

Nalunaarusiaq una Inuit Pisinnaatitaaffiinut Institutti aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit saqqummersippaat.

Nalunaarusiami immikkoortumi ineriartorneq siulliullugu naatsumik allaaserineqarpoq. Tulliullugu innarluutillit pillugit isumaqatigiissut aamma Kalaallit Nunaanni inatsisit isumaqatigiissummut pingaaruteqartut naatsumik nassuiarneqarput.

Tamassuma kingorna sammisat toqqakkat arlallit allaaserineqarput aammalu inuit pisinnaatitaaffiini Kalaallit Nunaanni suni pitsanngorsaasoqarsinnaaneranut inassuteqaateqartoqarluni. Sammisat tassaapput:

• ilinniagaqarneq,
• tikinneqarsinnaaneq,
• nammineq inuuneqarsinnaatitaaneq,
• innarluutillit pillugit paasissutissanik naatsorsueqqissaarinernillu katersisarneq kiisalu
• inuit ataasiakkat Innarluutillit pillugit FNimi Komitemut naammagittaarliornissamut periarfissaat.

Aamma imminut nappassinnaasumik ineriartorneq pillugu FN-imi nunarsuarmi anguniakkat Kalaallit Nunaanni inunnut innarluuteqartunut tunngasut allaaserineqarput.

Kalaallit Nunaanni innarluutilinnik sullissinermi ineriartorneq pingaaruteqartoq tassaavoq inunnut innarluutilinnut tapersiisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaannut nutaamut missingiut. Inatsisissatut siunnersuutissamut missingiut oktobarimi 2018-imi tusarniutigineqarpoq, tassaallunilu innarluutilinnik sullissinermi inatsisitigut sinaakkutinik annertuunik nutarterineq. Siunnersuut kommunit Naalakkersuisullu inunnut innarluutilinut tapersiisarneranni periarfissanik nutaanik imaqarpoq. Immikkoortumi suliniut alla pingaarutilik tassaavoq innarluutillit illersuisuat pillugu inatsimmik akuersineq tamassumalu kingorna innarluutillit illersuisoqarfiannik, Tilioq, pilersitsineq. Tamassuma saniatigut Kalaallit Nunaanni innarluutillit kattuffiisa kateriffiat siulleq novembarimi 2018-imi pilersinneqarpoq.

Ukiut kingulliit ingerlaneranni innarluutilinnik sullissisarnermik soqutigisaqartut arlallit Kalaallit Nunaanni inuit innarluutillit pisinnaatitaaffii inuunerminnilu atugaat sammillugit arlalinnik aaqqissuussinikuupput. Ilaatigut tassaapput autisme pillugu Kalaallit Nunaanni ataatsimeersuarneq siulleq, Nuna Tamakkerlugu Peqatigiiffimmit Autisme, Kalaallit Nunaanni Immikkoortoqarfimmit, aaqqissuunneqartoq, Kalaallit Nunaanni innarluutillit peqatigiiffiisa sinniisaat peqatigalugit oqaloqatigiilluni ataatsimiinnerit kiisalu ataatsimeersuarneq Tilioq-mit aaqqissuunneqartoq, ilaatigut siunertaalluni innarluutillit pillugit isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaanni qanoq piviusunngortinnerata killiffissiornissaa.

Inassuteqaatigaagut

• Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfiup kiisalu Ilinniarfissuup qulakkiissagaa, ilinniartitsisunngorniat kiisalu ilinniartitsisut ilinniaqqittut atuartunik assigiinngitsunik innarluutilinnik ilinniartitsinermi ilaatitsinissaq ilinniassagaat, ilaatigut ilinniartitsinermi atortut attuumassuteqartut atornerisigut, ilinniartitsisut tamarmik, matuma ataani meeqqat atuarfianni, atuartunik assigiinngitsunik innarluutilinnik ilinniartitsinissamut piginnaasaqarnermik angusaqarnissaat siunertaralugu
• Naalakkersuisut sanaartornermut, tamat angallannerannut kiisalu pisortat nittartagaannut malittarisassanik ersarissunik eqqussissasut kiisalu taakku malinneqarnerinik sunniuteqarluartumik nakkutilliinermik qulakkeerinnissasut.
• Kommunit tamarmik paasiniassagaat, kommunip innuttaasui sorliit, Danmarkimi inissinneqarsimasut, Danmarkimit angerlartinneqarsinnaanersut.
• Naalakkersuisut qulakkiissagaat, inuit innarluutillit inuunerminni atugarisaanni ineriartornerat pillugu paasissutissanik naatsorsueqqissaarnernillu aqqutissiuussisoqassasoq nutarsaasoqassasorlu, matuma ataani inuiaqatigiinni suliqarfinni annertuuni soorlu ilinniartitaanermi, suliffeqarnermi peqqissutsimilu.
• Namminersorlutik Oqartussat Danmarkimik oqaloqateqarnikkut Kalaallit Nunaat territoriatut atuutsitsiffigineqannginneranik atorunnaarsippaat, taamaasilluni inuup nammineq maalaarsinnaanera pillugu innarluutillit pillugit isumaqatigiissummi tapiliullugu malittarisassat Kalaallit Nunaanni atuutilerlutik.

Aamma inassuteqaatigaarput immikkoortitsisarnermik ataatsimut isigalugu inerteqquteqarneq Kalaallit Nunaata atuutilersissagaa, tassunga ilanngullugu innarluuteqarneq pissutigalugu immikkoortitsisarneq. Sammisarli taanna nalunaarusiami uani allaaserineqanngilaq. Tassunga taarsiullugu ”Naligiissitsineq – Kalaallit Nunaanni killiffik 2019” takujuk.

Anguniarparput, saqqummiussagut pdf-iusut il.il. skærmikkut atuaammik atuarneqarnissamut tulluartuunissaat. Tamatumani ajornartorsiutinik nalaassissaguit, digitalimi aaqqissuisoq attavigiuk, Stine Juhl Nielsen uunga stni@humanrights.dk.