Karikaturer krænker ikke religionsfriheden
Det er i dag ti år siden, at tolv tegninger af den muslimske profet Muhammed dækkede side 3 i Jyllands-Postens kultursektion. Tegningerne førte i første omgang til en dansk debat om ytringsfrihedens grænser, og i begyndelsen af 2006 til voldsomme reaktioner i en række muslimske lande. Siden har Jyllands-Posten, medarbejdere, tegnere og andre været udsat for både terrortrusler og -angreb.
På tiårsdagen for tegningerne reflekterer direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen over, hvad tegningerne og reaktionerne handlede om.
”Muhammed-tegningerne har aldrig handlet om religionsfrihed. En tegning står ikke i vejen for andres frihed til at udleve deres tro. Det er misforstået at tro, at menneskeretten skal beskytte religiøse følelser. Menneskeretten skal alene beskytte det enkelte individ mod religiøst begrundet diskrimination og opfordring til religiøst had,” skriver Jonas Christoffersen på sin blog på Jyllands-Postens hjemmeside.
Blasfemiforbud bør ophæves
Balancen mellem religionsbespottelse og ytringsfrihed har længe været diskuteret både i Danmark og internationalt. Jyllands-Postens tegninger fik endnu en gang debatten på dagsordenen, og siden er mange institutioner – heriblandt Institut for Menneskerettigheder – kommet frem til, at blasfemiforbud bør ophæves.
”Danmark er stadig blandt de få lande, der holder fast i sit blasfemiforbud. Det på trods af, at der menneskeretligt set ikke er nogen overbevisende argumenter for at bevare det,” skriver Jonas Christoffersen.
Intimiderende blasfemilovgivning
Han henviser til, at en række FN-organer også er kritiske over for blasfemilovgivning.
”For eksempel lød det fra FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder i 2012 i den såkaldte Rabat Plan of Action til bekæmpelse af hadefuld tale, at ”stater, der har blasfemilovgivning, bør ophæve dem, fordi den type lovgivning har en undertrykkende virkning på religions- og trosfrihed og på sund dialog og debat om religion” (min oversættelse). I 2013 skrev FN’s særlige rapportør på religions- og trosfrihed ligeledes, at det er hans erfaring, at blasfemilovgivning typisk har en intimiderende effekt på medlemmer af religiøse minoriteter så vel som kritikere og afhoppere,” skriver Jonas Christoffersen.
Indlægget ender med en opfordring til at tage vare på ytringsfriheden på trods af trusler.
”I vores verden er ytringsfriheden under pres. Danske forfattere og debattører er truet på livet. Vi oplevede i vinter et dødeligt angreb på et fredeligt debatarrangement. Den ufred skal vi arbejde for at komme til livs, men det må ikke være på bekostning af ytringsfriheden.”
Læs hele blogindlægget på Jyllands-Postens hjemmeside.