Kontaktforbud for fremmedkrigere udfordrer retssikkerheden

Regeringen foreslår, at terrordømte fremover kan blive idømt et opholdsforbud og et kontaktforbud. Forbuddene idømmes sammen med dommen for overtrædelse af en bestemmelse i straffeloven og forbuddet træder i kraft, når de dømte løslades. Forbuddet kan først af den dømte kræves prøvet for en domstol på ny, når der er gået tre år fra løsladelsen. Formålet med forbuddene er at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at terrordømte ikke fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer, eller at de radikaliserer andre.

”Det er selvfølgelig helt forståeligt, at regeringen ønsker at gribe ind over for terrordømte og undgå yderligere radikalisering, men det er vigtigt, at der ikke gås på kompromis med retssikkerheden,” siger Louise Holck, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder. Hun tilføjer:

”Selvom det er terrordømte personer, har vi stadig nogle grundprincipper for retssikkerheden, som ikke må tilsidesættes. Det gælder uanset typen af kriminalitet. Som eksempel går det ikke, at den dømte først tre år efter afsoning kan kræve sit opholds- og kontaktforbud indbragt for domstolen til fornyet prøvelse. Meget kan nå at ske, mens en person sidder i fængsel, så en domstol bør afgøre, om det fortsat er relevant med et kontakt- eller opholdsforbud, når personen løslades.”

Politiet kan føre kontrol uden mistanke

Lovudkastet lægger desuden op til, at politiet uden mistanke eller anden indikation kan tvinge sig ind hos tidligere dømte. Det vil sige, at de får adgang til dømtes hjem, computer og telefon, og at dette kan ske uden retskendelse – hverken forudgående eller efterfølgende.

”Det er ikke klart beskrevet i forslaget, i hvilke situationer politiet må kræve at få adgang til de dømtes hjem, og hvornår de ikke må. Det vil føre til uforudsigelighed og vilkårlig udførelse af tilsynene og dermed skabe en usikker retstilstand for de dømte,” siger Louise Holck.

Instituttet præsenterer i sit høringssvar flere anbefalinger til, hvordan retssikkerheden kan styrkes.

”Vi anbefaler blandt andet, at tilsyn ved tvang kun kan foretages, når politiet har en mistanke, og at der skal være krav om en retskendelse,” siger Louise Holck

Institut for Menneskerettigheder fremhæver også, at regeringen er nødt til at have for øje, hvordan den praktiske udmøntning af loven bliver. Derfor anbefaler instituttet, at regeringen foretager en evaluering af reglernes anvendelse i praksis og indfører en solnedgangsklausul, så loven automatisk udløber, hvis Folketinget ikke senere beslutter noget andet.